Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane - RGGJ, en artikel om Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane - RGGJ

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ), også kendt som Gjerrildbanen, var en dansk privatbane, der forbandt Ryomgård med Grenaa via Gjerrild. Banen blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet som en del af en større plan om at udvide jernbanenettet i det nordøstlige Djursland. Den kom til at spille en væsentlig rolle for transporten i området, både for passagerer og gods, men måtte til sidst opgive konkurrencen med busser og lastbiler.

Planerne om Jernbanen i Østjylland

I starten af 1900-tallet blev der fremlagt mange planer for elektrisk drevne jernbaner i Østjylland, blandt andet en linje fra Grenaa over Gjerrild, Stenvad, Nørager, Vivild og Ørsted til Allingåbro. Denne strækning blev medtaget i jernbaneloven fra 1908, men blev opdelt i to dele. Den første del skulle forbinde Ryomgård med Gjerrild og eventuelt forlænges til Grenaa, dog ikke som en elektrisk bane, men som en konventionel jernbane. Denne del blev realiseret i 1911 med etableringen af Ryomgård-Gjerrild Banen (RGB). Forlængelsen fra Gjerrild til Grenaa blev senere gennemført i 1917.

Forlængelse og Udvikling

Forlængelsen fra Gjerrild til Grenaa blev vedtaget i jernbaneloven fra 1913, og eneretsbevilling blev udstedt den 16. juli 1914. Anlægsarbejdet på denne del af banen begyndte snart herefter, og indvielsen fandt sted den 26. juni 1917. Med forlængelsen skiftede banen navn til Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ). Denne udvidelse betød, at det nordøstlige Djursland nu havde en direkte forbindelse til jernbaneknudepunktet i Ryomgård, hvor passagerer kunne skifte til tog mod Aarhus og Randers. Dette var en væsentlig forbedring af transportmulighederne i området, da det gav adgang til større byer og markeder.

Stationer og Stop Undervejs

RGGJ havde en række stationer og trinbrætter langs sin rute. I Ryomgård lå banens station på nordsiden af DSB-stationen, hvor der blev plads til tre spor, en drejeskive og en enkeltsporet remise. Banens hovedkontor, remise og værksted lå i Gjerrild. Derfra fortsatte banen mod sydøst frem til Grenaa Vest, som var banens egen station i Grenaa, og den havde tilknytning til Statsbanernes havnespor. Der var dog ingen direkte forbindelse til Statsbanestationen, hvilket blev diskuteret i slutningen af 1940'erne. Der var forslag om at optage banen på Statsbanestationen, men dette blev aldrig realiseret, og forbindelsen forblev via havnesporet.

Tyskerbanen og Transport af Sten

Den 7. marts 1943 åbnede Organisation Todt en 4 kilometer lang sidesporstrækning nord for Gjerrild, kendt som "Tyskerbanen". Denne bane blev anlagt for at transportere sten fra Gjerrild Strand til store tyske anlægsprojekter under Besættelsen. Sidesporet var i brug i en periode efter krigen, men mistede betydning, da skibe overtog transporten af sten.

Økonomiske Udfordringer og Motorvogne

Banens økonomi begyndte allerede i 1920'erne at vise tegn på svækkelse. For at reducere omkostningerne ved den dyre dampdrift bestilte banen i 1924 sin første motorvogn fra Triangel. I de følgende år blev der indkøbt og ombygget yderligere fire motorvogne, men trods disse tiltag kunne banen ikke vende underskuddet. Konkurrencen fra busser og lastbiler var stærk, og både passagerer og gods blev langsomt trukket væk fra banen.

Nedgang efter Anden Verdenskrig

Efter Anden Verdenskrig forværredes banens situation yderligere. Den voksende konkurrence fra landevejstransport gjorde det stadig vanskeligere for jernbanen at opretholde en rentabel drift. Busserne overtog passagertrafikken, og lastbilerne begyndte at tage en større del af godstransporterne. Dette betød, at banen langsomt blev presset ud af markedet, og den 1. juli 1956 blev banen officielt lukket.

Banens Betydning for Lokalområdet

Selvom Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kun eksisterede i lidt over fire årtier, havde den stor betydning for udviklingen af det nordøstlige Djursland. Den bidrog til at forbinde små landsbyer og lokalsamfund med større byer og markeder, hvilket fremmede handel og økonomisk vækst i området. Især i de første år var banen en vigtig transportåre for både personer og gods, og den gjorde det lettere for folk at rejse mellem deres hjem og arbejdspladser i byerne.

Forsøg på At Redde Banen

Der blev gjort flere forsøg på at redde banen fra nedlæggelse. Ud over indkøbet af motorvogne forsøgte man også at tiltrække flere passagerer ved at udvide tjenesten og forbedre forbindelserne. Imidlertid var disse tiltag ikke tilstrækkelige til at modstå konkurrencen fra de mere fleksible og billigere transportformer på landevejen. Da økonomien fortsat forværredes, blev det til sidst klart, at banen ikke længere kunne opretholdes.

Afslutning på Gjerrildbanen

Nedlæggelsen af Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane markerede afslutningen på en æra i Djurslands historie. Selvom banen i sine tidlige år havde spillet en afgørende rolle i udviklingen af regionen, blev den til sidst overflødiggjort af nye transportformer. Nedlæggelsen af banen reflekterede de bredere ændringer i transportsektoren i midten af det 20. århundrede, hvor jernbanerne i stigende grad måtte vige pladsen for biler, busser og lastbiler.