Ringe-Nyborg Banen - RNB
Ringe-Nyborg Banen (RNB) – En Historisk Jernbaneforbindelse på Fyn
Ringe-Nyborg Banen (RNB) er en historisk jernbanestrækning på Fyn, som er anden del af to etaper af Nyborg-Ringe-Faaborg banen. Ringe-Nyborg Banen var en del af den større Sydfynske Jernbane (SFJ). Banen var afgørende for at forbinde Nyborg med Ringe og Fåborg, hvilket skabte vigtige forbindelser for både person- og godstransport i området. Den første etape fra Fåborg til Ringe blev anlagt i 1878, mens anden etape, der strakte sig fra Ringe til Nyborg, blev realiseret efter vedtagelsen af loven i 1894.Første Etape: Fåborg-Ringe Banen
Da det blev besluttet at anlægge en bane mellem Fåborg og Ringe, var det en del af en større plan om at forbinde det sydlige Fyn bedre til resten af landet. Loven af 16. juni 1879 banede vejen for anlæggelsen af denne strækning, og Sydfynske Jernbaneselskab (SFJ) fik til opgave at drive banen. Banen blev anlagt for statens regning, og SFJ forpagtede driften af den nye jernbane.Da anlægsarbejdet på Fåborg-Ringe banen begyndte i 1880, stødte man hurtigt på udfordringer med at skaffe lokal arbejdskraft. Det var derfor nødvendigt at hente svensk arbejdskraft, som hjalp med at fremskynde arbejdet. Med færre jordarbejdsopgaver end forventet kunne de leverede skinner fra Union Gieserei i Dortmund lægges allerede i maj 1881. SFJ's eget lokomotiv, Sct. Jørgen, blev brugt til at transportere skinnemateriale, og den 15. marts 1882 blev prøvekørslen på banen gennemført. Den officielle indvielse fandt sted den 31. marts 1882, og dagen efter, den 1. april 1882, blev strækningen åbnet for drift.
Anden Etape: Ringe-Nyborg Banen
Efter åbningen af Fåborg-Ringe banen opstod der hurtigt planer om at forlænge strækningen fra Ringe til Nyborg. Dette projekt blev foreslået af indenrigsminister Ingerslev i 1890, og i 1891 blev et formelt forslag fremlagt. Den nye banestrækning mellem Ringe og Nyborg skulle være 26,8 kilometer lang med flere mellemstationer i byerne Vindinge, Refs Vindinge, Ørbæk, Ellested og Ryslinge.Anlæggelsen af anden etape blev vedtaget ved loven af 8. maj 1894. SFJ skulle også forpagte denne nye strækning, men en forhandling om forpagningsafgiften blev nødvendig. Staten havde sat afgiften til 3 % af anlægsomkostningerne, men SFJ fik forhandlet sig frem til en lavere afgift på 2 %. Anlægsarbejdet startede i 1896, og selvom det oprindeligt var planlagt, at banen skulle være færdig den 1. maj 1897, forsinkede vanskelige jordarbejder færdiggørelsen til den 1. september 1897.
Konkurrence og Strategiske Beslutninger
Mens Ringe-Nyborg banen blev anlagt, stod Nyborg i konkurrence med Svendborg-Nyborg Banen (SNB), som blev åbnet den 1. juni 1897. RNB åbnede tre måneder senere den 1. september 1897, hvilket betød, at SFJ ikke nåede at være først med en jernbaneforbindelse til Nyborg. RNB's station i Nyborg blev integreret i DSB-stationen, og togene på strækningen blev ekspederet via et blindspor på vestsiden af hovedperronen.Fra åbningen havde Ringe-Nyborg banen fem daglige tog i hver retning. SFJ kunne frit disponere over togene og fortsatte nogle tog fra Nyborg til både Fåborg og Svendborg. For nogle passagerer var det faktisk hurtigere at rejse fra Nyborg til Svendborg via Ringe, da strækningshastigheden på SNB kun var 45 km/t, mens RNB og SFJ kunne køre med en hastighed på op til 75 km/t.
Økonomi og Drift i de Første År
De første år var både person- og godstrafikken på Ringe-Nyborg banen over al forventning, selvom en stor del af trafikken var transit. Der var begrænset trafik på mellemstationerne, med undtagelse af Ryslinge, hvor byens teglværk og højskole genererede betydelig aktivitet. I 1900 blev RNB og Fåborg-Ringe Banen (RFB) internt slået sammen, og alt rullende materiel blev ommærket med SFJ's ejendomsmærker.Selvom RNB undgik store problemer under Første Verdenskrig, var der stadig udfordringer. Priserne på kul steg kraftigt, hvilket påvirkede driften. Alligevel fortsatte banen med at udvikle sig som en vigtig forbindelse, især efter åbningen af en ny færgeforbindelse mellem Fåborg og Mommark i 1922. Denne forbindelse styrkede landsdelstrafikken mellem København og Sønderborg, og der blev indsat iltog på strækningen.
Modernisering og Konkurrence med Bilen
I 1926 blev driften på Ringe-Nyborg banen udvidet til otte daglige togpar. På trods af dette begyndte konkurrencen fra bilen at gøre sig gældende. Antallet af passagerer faldt, og SFJ oplevede underskud. For at imødegå disse udfordringer indsatte man en SFJ-motorvogn på strækningen, hvilket hjalp med at reducere omkostningerne og øge passagertallet.Med moderniseringsloven af 14. marts 1931 blev det muligt for SFJ at indkøbe to dieselmotorvogne, som straks blev sat i drift på RNB. Automatiske blinklysanlæg blev også indført ved flere overkørsler, hvilket reducerede behovet for manuel betjening.
Nedgang og Nedlæggelse
Op gennem 1930'erne overtog SFJ flere buslinjer på Sydfyn, hvilket resulterede i, at driften på Ringe-Nyborg banen blev indskrænket til fem togpar dagligt. Desuden var skinnerne på banen stærkt nedslidte, og strækningshastigheden blev reduceret til 45 km/t i 1937. Først i 1939 begyndte en sporombygning med brug af nyere DSB-skinner.Anden Verdenskrig medførte en midlertidig stigning i både person- og godstrafik på banen, men efter krigens afslutning overtog bilerne hurtigt igen en stor del af trafikken. SFJ's samlede underskud voksede, og den 1. april 1949 overgik alle Sydfynske baner til DSB. Driften fortsatte med det samme materiel og personale, men i 1955 blev der indsat nyere MP-motorvogne i persontogene. Banen fortsatte dog med at køre med underskud.