Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, senere RØJ - R.No.J, en artikel om Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, senere RØJ




Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane: Fra storhed til nedlæggelse

Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane (senere kendt som RØJ eller R.No.J) var en vigtig jernbanestrækning i Vestjylland, som blev oprettet i starten af 1900-tallet. Banen tjente både passager- og godstrafik i en tid, hvor jernbaner var afgørende for at forbinde de mere isolerede landsbyer med større byer. Med stor lokal opbakning og omfattende forberedelser blev banen realiseret, men ligesom mange andre jernbaner i Danmark, blev den til sidst overhalet af moderne transportmidler som busser og biler. Her får du et indblik i banens historie, udvikling og nedlæggelse.

Banens begyndelse

I begyndelsen af 1900-tallet var der mange forslag om nye jernbanestrækninger i det vestjyske opland. Eksempler inkluderede Skive-Skjern via Videbæk og Ulfborg-Herning via Spjald. Men disse projekter blev aldrig realiseret. I stedet var det Ringkøbing bys borgmester John Finsen og en række lokale sognerådsformænd, der tog teten og arbejdede målrettet på at få anlagt en jernbane mellem Ringkøbing og Ørnhøj. Deres vedholdende indsats blev belønnet med loven af 27. maj 1908, hvorved Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane blev vedtaget.

Opstart af jernbaneanlæggelsen

Koncessionen til jernbanen blev udstedt den 19. juni 1909, og allerede i september samme år påbegyndtes anlægsarbejdet. Det var en stor lokal investering, men ambitionen var klar: Banen skulle ikke blot være funktionel, men også præsentabel. Stationerne langs ruten blev tegnet af arkitekten Ulrich Plesner og fremstod som smukke bygninger, der skulle være et vartegn for de små sognebyer. Mange af disse stationsbygninger eksisterer stadig i dag og vidner om en svunden tid.

Indvielsen af banen

Den 14. november 1911 kunne banen officielt indvies. Den 26,5 kilometer lange strækning fra Ringkøbing til Nørre Omme var et kærkomment projekt i dette tyndtbefolkede område af Vestjylland. Banen begyndte sin daglige drift dagen efter med tre tog i hver retning. Inden for få år havde jernbanen opnået stor succes, ikke mindst på grund af dens kombination af persontransport og godstransport, som hurtigt blev en vigtig del af lokalsamfundet.

Storhedstiden under og efter Første Verdenskrig

I årene efter banens åbning, og særligt under Første Verdenskrig, oplevede Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane sin storhedstid. Behovet for transport af både gods og passagerer steg markant, og banen spillede en afgørende rolle for lokalområdet. Landbrug og små virksomheder kunne nu lettere transportere varer, mens befolkningen havde bedre adgang til at rejse mellem landsbyerne og større byer som Ringkøbing.

Forlængelsen til Holstebro

Holstebro, en større by i området, havde en stor interesse i at forlænge banen fra Nørre Omme til Holstebro. En sådan forlængelse ville ikke blot give byen et større opland, men også en yderligere forbindelse til Ringkøbing. I 1917 blev der enighed om linjeføringen, og med jernbaneloven af 18. marts 1918 blev grundlaget for forlængelsen formelt vedtaget.

Den endelige koncession til forlængelsen blev udstedt den 24. marts 1920, og fem år senere, den 22. august 1925, blev forlængelsen indviet. Med denne udvidelse fik banen et fornyet opsving, da den nu forbandt flere byer og bidrog til både økonomisk og social vækst i området.

Konkurrence fra landevejen

Som mange andre jernbaner i Danmark begyndte Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane dog at mærke konkurrencen fra landevejstrafikken. Fra 1947 og frem blev trafikunderlaget mindre og mindre, da flere og flere valgte busser og biler frem for toget. Denne udvikling satte jernbanen under stort økonomisk pres, og passagererne svigtede i stigende grad jernbanen.

Nedlæggelsen af jernbanen

Efter flere år med svigtende passagertal og økonomiske problemer blev det besluttet at nedlægge banen. Den 31. marts 1961 kørte det sidste tog på Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane i henhold til den officielle køreplan. Udviklingen inden for transport, med flere privatbiler og bedre busforbindelser, havde gjort banen overflødig, og dens levetid nåede til vejs ende.

Banens betydning og eftermæle

Selvom Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane ikke eksisterer længere, var den en vigtig livsnerve for mange mennesker og virksomheder i Vestjylland gennem flere årtier. Den gav lokalbefolkningen nye muligheder for transport og handel og bidrog til udviklingen af både små og store byer i området. Banens historie er et eksempel på, hvordan jernbaner spillede en central rolle i at binde samfund sammen før bilens og bussernes overtagelse.


Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, senere RØJ (R.No.J) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane R.No.J 54,51911.11.151961.03.31


Eksempler på banemærker fra Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, senere RØJ (R.No.J)




Litteratur for: R.No.J - Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, senere RØJ

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Ringkjøbing - Nr. Omme Jernbane
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Ringkjøbing - Nr. Omme Jernbane
Jon Høgh
2000
79

Bollerup Boghandels Forlag
87-89-155-46-7
Vestjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestjyske jernbaner
Niels Jensen
1977
110
København
J. Fr. Clausen
87-11-03821-7
Ørnhøjbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Ørnhøjbanen
Ole Edvard Mogensen
2011
104
Ry
OEM Consult
978-87-991676-4-7