Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane, senere RØHJ - RØJ, en artikel om Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane, senere RØHJ

Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane (RØHJ) – Fra Opstart til Nedlæggelse

I begyndelsen af 1900-tallet blev der præsenteret en række planer for anlæggelse af nye jernbanestrækninger i det vestjyske opland. Flere forslag blev fremlagt, som fx en Skive-Skjern-strækning via Videbæk eller en Ulfborg-Herning-strækning via Spjald. Imidlertid blev ingen af disse planer ført ud i livet. Alligevel fortsatte Ringkøbings borgmester John Finsen og flere sognerådsformænd deres arbejde for at få etableret en jernbane, der skulle forbinde Ringkøbing og Ørnhøj.

Forarbejdet til Jernbanen

John Finsen og hans medallierede arbejdede utrætteligt for at sikre opbakning og finansiering til jernbaneprojektet mellem Ringkøbing og Ørnhøj. Denne gruppe var afgørende for at lægge grundlaget for det jernbaneprojekt, der senere skulle realiseres. Deres arbejde bar frugt, og den 27. maj 1908 blev loven om Ringkøbing-Nr. Omme Jernbane (Ørnhøj-banen) vedtaget.

Koncession og Byggeriets Start

Efter vedtagelsen af jernbaneloven blev koncessionen udstedt den 19. juni 1909. Med de formelle godkendelser på plads kunne arbejdet på jernbanen begynde, og allerede i september samme år blev anlægsarbejdet sat i gang. Det omfattede en stor indsats fra både lokale og tilknyttede arbejdere, som arbejdede på at bygge denne forbindelse mellem Ringkøbing og Ørnhøj gennem det vestjyske landskab.

Indvielsen af Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane

Efter lidt over to års intensivt arbejde kunne den officielle indvielse af jernbanen endelig finde sted den 14. november 1911. Den nye jernbane blev mødt med stor glæde og optimisme, da den skulle skabe nye muligheder for transport i et område, der tidligere havde været tyndt befolket og uden større infrastrukturelle forbindelser. Banen blev betragtet som en vigtig tilføjelse til Vestjyllands udvikling, og det var et projekt, som mange i området var stolte af.

Allerede dagen efter indvielsen, den 15. november 1911, begyndte den normale togdrift. I begyndelsen kørte tre tog i hver retning dagligt, og både passagertransport og godstransport blev hurtigt vigtige aspekter af jernbanens drift.

Jernbanens Storhedstid

Fra 1914 og i årene efter oplevede Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane sin storhedstid. Den nye forbindelse mellem de vestjyske byer betød, at landbrugsprodukter, gods og dyr nu kunne transporteres over længere afstande hurtigere og mere effektivt end nogensinde før. Dette var særligt vigtigt for det landbrugsdominerede Vestjylland, hvor jernbanen blev en vigtig del af infrastrukturen.

Med tiden blev banen en fast del af dagligdagen for mange af områdets beboere, der benyttede sig af den regelmæssige togdrift til både persontransport og varetransport. Jernbanen styrkede den lokale økonomi og gjorde det muligt at udvide handelsmulighederne.

Ønske om Forlængelse til Holstebro

Selv om jernbanen oprindeligt forbandt Ringkøbing og Ørnhøj, blev der hurtigt ytret ønske om at forlænge banen videre mod Holstebro. Holstebro var en vigtig handelsby, og en forlængelse af jernbanen ville give byen et større opland samt skabe en direkte forbindelse til Ringkøbing.

I 1917 blev interessenterne enige om en mulig linjeføring for den forlængede bane. Med jernbaneloven af 18. marts 1918 blev det formelle grundlag lagt for at anlægge en forlængelse mellem Nr. Omme og Holstebro. Koncessionen til denne udvidelse blev udstedt den 24. marts 1920, og anlægsarbejdet blev sat i gang kort efter.

Forlængelsen og Dens Betydning

Den 22. august 1925 blev forlængelsen til Holstebro indviet, hvilket blev en vigtig begivenhed for både Holstebro og de byer, der lå langs den forlængede bane. Den nye forbindelse styrkede jernbanens betydning i Vestjylland og skabte endnu flere muligheder for både person- og godstransport. Som forventet gav forlængelsen også det økonomiske opsving, som mange havde håbet på.

Jernbanen var nu en fast og vigtig del af transportinfrastrukturen i Vestjylland, og den bidrog væsentligt til at styrke handelen og forbindelserne mellem byerne i regionen.

Konkurrencen fra Landevejen

Selv om jernbanen nød stor succes i de første årtier af sin levetid, begyndte den at opleve stigende konkurrence fra landevejstrafikken efter 2. verdenskrig. Fra 1947 og frem blev trafikunderlaget for jernbanen stadig mindre, da flere og flere valgte at benytte sig af biler og busser i stedet for tog.

Konkurrencen fra landevejen betød, at både person- og godstransporten langsomt svandt ind. Det var især bilens stigende popularitet, der trak passagererne væk fra jernbanen, mens lastbiler overtog en stor del af godstransporten. Denne udvikling blev et vendepunkt for jernbanen, som gradvist mistede sin relevans.

Nedlæggelsen af Jernbanen

Som følge af den faldende trafik og stigende økonomiske vanskeligheder blev det besluttet at nedlægge Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane. Den sidste ordinære togafgang fandt sted den 31. marts 1961, hvorefter banen officielt blev lukket. Denne nedlæggelse markerede afslutningen på en vigtig æra for transport i Vestjylland, hvor jernbanen havde spillet en afgørende rolle i flere årtier.

Jernbanens nedlæggelse var dog et resultat af den generelle udvikling inden for transportsektoren, hvor biler og busser blev de foretrukne transportmidler. Selvom jernbanen havde spillet en vigtig rolle for både passager- og godstransport i sin tid, var dens tid nu forbi.

Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane (RØHJ) var en væsentlig transportforbindelse i Vestjylland, der i mange år sikrede både person- og godstransport i regionen. Banen havde sin storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede og oplevede økonomisk fremgang, særligt efter forlængelsen til Holstebro i 1925.

Men med tiden blev konkurrencen fra landevejene for stor, og jernbanen måtte til sidst give op over for den voksende bilisme og lastbiltransport. Den sidste togafgang fandt sted den 31. marts 1961, og RØHJ blev en del af Danmarks jernbanehistorie.