Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane - RØHJ, en artikel om Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) – Historien om Vestjyllands Bane

I begyndelsen af 1900-tallet blev der fremlagt en række planer om anlæg af jernbanestrækninger i det vestjyske opland mellem Ringkøbing og Nr. Omme. Flere af disse projekter blev dog aldrig realiseret, herunder Skive-Skjern-banen via Videbæk og Ulfborg-Herning-banen via Spjald. Alligevel fortsatte Ringkøbings borgmester John Finsen og flere sognerådsformænd deres arbejde med at etablere en jernbane, som skulle forbinde Ringkøbing med Ørnhøj. Denne artikel omhandler tilblivelsen af Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ), dens storhedstid og endelige nedlæggelse.

Forarbejdet og Vedtagelsen af Jernbanen

Den utrættelige indsats fra borgmester John Finsen og de lokale sognerådsformænd førte til, at deres planer om en jernbane mellem Ringkøbing og Ørnhøj blev taget alvorligt. Deres arbejde resulterede i, at loven om Ringkøbing-Nr. Omme Jernbane blev vedtaget den 27. maj 1908. Koncessionen for jernbanen blev udstedt den 19. juni 1909, og allerede i september samme år blev anlægsarbejdet sat i gang.

Jernbanen skulle bygges i et tyndtbefolket område, og derfor blev det et dyrt projekt, som krævede omhyggelig planlægning og ressourcer. Dog lykkedes det at opføre en række stationer langs ruten. De stationsbygninger, der blev opført, var tegnet af arkitekten Ulrich Plesner, og de fleste af disse bygninger findes stadig i dag som historiske vidnesbyrd om jernbanens eksistens.

Indvielsen og Trafikstart

Efter lidt over to års byggeri blev jernbanen endelig indviet den 14. november 1911. Indvielsen blev fejret i hele området, da banen blev betragtet som en vigtig tilføjelse til infrastrukturen i Vestjylland. Den nye jernbane åbnede op for transport af både personer og gods, hvilket var særligt vigtigt for det landbrugsdominerede område.

Dagen efter indvielsen, den 15. november 1911, begyndte den normale togdrift med tre tog i hver retning dagligt. Med jernbanens åbning blev det muligt at transportere både gods, herunder landbrugsprodukter, og passagerer over længere afstande på en hurtigere og mere effektiv måde end tidligere.

Jernbanens Storhedstid

Fra jernbanens åbning og frem til årene omkring 1914 oplevede RØHJ sin storhedstid. Banen blev et centralt element i transporten af landbrugsvarer og dyr, og både person- og godstrafikken blomstrede i de første år. Det gjorde det muligt for lokale bønder og handlende at nå nye markeder, både i nærliggende byer og længere væk. Jernbanen fungerede som en vigtig økonomisk drivkraft for området, da den muliggjorde hurtigere og mere pålidelig fragt af varer.

Forlængelsen til Holstebro

Holstebro viste tidligt interesse for at få jernbanen forlænget til byen, da det ville skabe et større opland for Holstebro og styrke forbindelsen til Ringkøbing. I 1917 var alle interessenter blevet enige om en mulig linjeføring, og med jernbaneloven af 18. marts 1918 blev der skabt det formelle grundlag for at forlænge banen til Holstebro.

Koncessionen til forlængelsen blev udstedt den 24. marts 1920, og anlægsarbejdet kunne begynde. Den 22. august 1925 blev forlængelsen indviet, og jernbanen strakte sig nu helt til Holstebro. Denne udvidelse førte til et yderligere opsving for banen og de byer, den betjente. Udvidelsen styrkede også jernbanens position som et vigtigt transportmiddel i Vestjylland.

Konkurrence fra Landevejen

Som mange andre jernbaner i Danmark oplevede RØHJ i midten af det 20. århundrede en stigende konkurrence fra landevejstrafikken. Efter 2. verdenskrig blev bilismen og busserne mere udbredte, og flere og flere passagerer valgte at benytte disse transportformer i stedet for toget. Landevejens udvikling og bedre vejinfrastruktur medførte, at trafikunderlaget for jernbanen begyndte at falde.

Fra 1947 og frem blev det stadig tydeligere, at jernbanen stod over for store udfordringer, da både person- og godstransporten langsomt men sikkert svandt ind. Biler og lastbiler overtog en stor del af den trafik, som jernbanen tidligere havde været ene om at håndtere.

Nedlæggelsen af RØHJ

I takt med at passagertallene faldt, og økonomien i jernbanen blev dårligere, begyndte man at overveje nedlæggelsen af RØHJ. Trafikunderlaget var efterhånden så lavt, at det ikke længere var muligt at opretholde driften af banen på en økonomisk bæredygtig måde. Beslutningen om at nedlægge jernbanen blev derfor truffet, og den sidste officielle togafgang fandt sted den 31. marts 1961.

Jernbanens nedlæggelse var en naturlig følge af den generelle udvikling i transportsektoren i midten af det 20. århundrede, hvor bilismen for alvor begyndte at dominere. Selv om jernbanen havde spillet en vigtig rolle i udviklingen af området i flere årtier, var dens tid nu forbi.

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) blev etableret som et vigtigt transportmiddel i Vestjylland og betjente både passagerer og landbrugets behov for godstransport. Banens storhedstid strakte sig fra åbningen i 1911 til midten af det 20. århundrede, hvor konkurrencen fra landevejstrafikken for alvor begyndte at tage over. Med forlængelsen til Holstebro i 1925 blev banen yderligere styrket, men bilismens fremmarch og de økonomiske udfordringer førte til, at jernbanen blev nedlagt i 1961.