Skagensbanen - SB, en artikel om Skagensbanen
Skagensbanen - Fra Smalsporet Til Modernisering
Skagensbanen, der tidligere hed Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ), er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel, som strækker sig fra Frederikshavn til Skagen. Banen blev etableret i slutningen af 1800-tallet som en nødvendighed for at forbinde Skagen med resten af Danmark, da byen på det tidspunkt ikke havde nogen havn og heller ingen brugbar landevej.Baggrund og Anlæggelse af Skagensbanen
I det 19. århundrede var Skagen isoleret fra resten af landet, og transport til byen foregik primært via hestevogn langs strandkanten. I 1880'erne blev der fremlagt planer om at bygge en jernbane, der kunne forbinde Skagen med Frederikshavn og dermed det danske jernbanenet. Anlægsarbejdet begyndte den 26. juli 1889, og banen åbnede officielt den 24. juli 1890.Skagensbanen blev anlagt som en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm og en skinnevægt på blot 12,5 kg pr. meter. Dette gjorde, at togene kun kunne køre med en maksimal hastighed på 30 km/t. Trods begrænsningerne blev banen hurtigt en succes, da den forbedrede transportmulighederne til og fra Skagen.
Tidlige Stationer og Infrastruktur
Skagensbanen havde kun én regulær mellemstation, nemlig Ålbæk. Derudover var der fire vogterhuse med ventesale, der fungerede som mindre holdepladser ved Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen. Flere trinbrætter blev etableret senere, såsom Elling, Napstjert og Bunken. Disse mellemstationer og holdepladser blev udvidet over tid, og med flere passagerer og stigende godstransport begyndte banen at tiltrække opmærksomhed fra både turister og fiskeribranchen.Fra Smalspor Til Normalspor
Skagensbanen blev hurtigt udfordret af stigende trafik. Med flere turister og en blomstrende fiskeribranche blev det klart, at den smalsporede bane ikke kunne håndtere de store transportmængder. Dette førte til en beslutning om at ombygge banen til normalspor med en sporvidde på 1.435 mm. Den 6. juni 1924 blev Skagensbanen genåbnet som normalsporet bane.Samtidig med ombygningen blev linjeføringen ændret flere steder. Strækningen fra Frederikshavn til Jerup blev forlagt længere mod øst, og der blev opført en station i den hurtigt voksende fiskeriby Strandby. Denne ændring betød, at Elling mistede sin holdeplads, men der blev oprettet et trinbræt på Vendsysselbanen, der var i brug fra 1929 til 1955.
Modernisering og Nye Stationer
Med overgangen til normalspor skiftede Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) navn til Skagensbanen (SB). I denne periode blev der foretaget flere moderniseringer af stationsbygningerne. For eksempel blev en ny stationsbygning i Rimmen opført af den kendte arkitekt Ulrik Plesner, der også stod bag flere udvidelser af andre stationer langs banen, såsom Ålbæk (1933), Napstjert (1922) og Hulsig (1921).Overgang Til Dieseldrift
Skagensbanen benyttede oprindeligt damplokomotiver, men i 1930'erne blev det klart, at dampdriften var dyr og ineffektiv. I 1935 blev diesellokomotivet SB M4 indkøbt som det første skridt mod modernisering. Under 2. verdenskrig vendte banen dog midlertidigt tilbage til damplokomotiver, som stod for 75 % af transporterne, da brændstof til diesel var en mangelvare. Efter krigen blev de gamle damplokomotiver renoveret, men banen begyndte også at investere i mere moderne dieselmotorvogne.I 1950'erne og 60'erne fortsatte Skagensbanen med at modernisere sin vognpark. Der blev indkøbt nye dieselmotorvogne og lokomotiver, hvilket gjorde, at de gamle damplokomotiver gradvist blev udfaset. Sidst i 1960'erne blev de sidste damplokomotiver taget ud af drift og erstattet af moderne Y-tog.
Yderligere Udvidelser og Investeringer
Skagensbanen oplevede et opsving i slutningen af 1960'erne med introduktionen af moderne Y-tog. Det første Y-tog ankom til Skagen den 1. marts 1968, og i de efterfølgende år blev der indkøbt yderligere motorvogne, mellemvogne og styrevogne. Disse moderniseringer gjorde, at banen fortsat kunne konkurrere med andre transportmidler, og trafikken, især godstransporterne, steg markant.For at kunne imødekomme de store godstransporter, særligt fisketransporterne, blev der i 1969 indkøbt et Frichs-diesellokomotiv, populært kaldet "Marcipanbrødet". Dette lokomotiv blev brugt til både skoletog og godstog. Senere blev endnu et "Marcipanbrød" indkøbt i 1991, da godstransporterne nåede et rekordniveau på 72.000 tons årligt.
Fusion og Overtagelse
Den 1. januar 2001 overtog Nordjyllands Amt statens aktier i både Hjørring Privatbaner og Skagensbanen. Dette markerede et skift i ejerskabet og ansvaret for drift og infrastruktur. De to baner blev samme år fusioneret til Nordjyske Jernbaner AS. Dermed ophørte Skagensbanen som et selvstændigt selskab, og den blev en del af det større regionale jernbanenetværk.Fortsat Modernisering og Drift
Selvom Skagensbanen ikke længere eksisterer som en selvstændig privatbane, fortsætter strækningen med at spille en vigtig rolle i den regionale transport i Nordjylland. Banen er blevet moderniseret løbende, og der er blevet etableret nye holdepladser som Frederikshavnsvej i Skagen og Apholmen ved Frederikshavn for bedre at kunne servicere oplandet. Desuden er Skagensbanen fortsat en vigtig transportkorridor for gods, særligt fisk.I august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner driften af strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg samt nærbanen mellem Aalborg og Skørping. Hertil blev der indkøbt nye Lint 41-togsæt, som stadigvæk er i brug på Skagensbanen i dag. Den løbende modernisering og opgradering af jernbanenettet i Nordjylland sikrer, at Skagensbanen fortsat kan spille en vigtig rolle i både passager- og godstransport.
Afslutning
Skagensbanen har gennemgået en imponerende udvikling fra sin oprindelige etablering som smalsporet bane til en moderne, effektiv transportkorridor i det nordligste Danmark. Selvom den ikke længere eksisterer som et selvstændigt selskab, lever den videre som en del af Nordjyske Jernbaner og har fortsat stor betydning for både passager- og godstransport i regionen.Skagensbanen (SB) servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Skagensbanen | NJJ (Oprindelig: SB) | 38,8 | 1924.06.06 | I drift |
Skagensbanen (SB) har eller har haft følgende materiel
Foto | Materiel | Anskaffelsesdato | Ibrug til |
---|---|---|---|
DSB MX 1007 | 1994 | 1995 | |
SB M 10 | 1994 | 2001 | |
SB M 9 | 1993 | 2001.01.01 | |
SB T 3 | 1986 | 1999 | |
SB T 51 | 1999 | 2001.01.01 | |
SB YM 1 | 1968.03.01 | 2001.01.01 | |
SB YM 2 | 1968.03.01 | 1985 | |
SB YM 3 | 1968.03.30 | 2001.01.01 | |
SB YM 4 | 1974.11.09 | 2001.01.01 | |
SB YM 5 | 1984.04.17 | 2001.01.01 | |
SB YM 6 | 1988.03.15 | 2001.01.01 |
Eksempler på banemærker fra Skagensbanen (SB)
Litteratur for: SB - Skagensbanen
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Fra Skagen til De Bornholmske Jernbaner Nils Pedersen, John Poulsen 2015 112 Bornholms Tidendes Forlag og DBJ museum 9788777992544 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Jernbanehistorisk Årbog 90 Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl. 1990 64 Holme-Olstrup Bane Bøger ApS 87-88632-26-1 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Med tog til Løkken - Hjallerup - Skagen Finn Madsen og Frank Sørensen 2012 27 Aalborg Limfjordsbanen | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nordjyske jernbaner Niels Jensen 1976 119 København J. Fr. Clausen 87-11-03756-3 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Skagensbanen 1890-1965 A. Gregersen 1965 61 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Skagensbanen 1890-1965 Banen (Dansk Jernbane-Klub: 12) P. Thomassen & B. Wilcke 1965 86 Dansk Jernbane-Klub | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Skagensbanen gennnem 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 45) Ole Chr. Munk Plum, Birger Wilche 1990 124 Dansk Jernbane-Klub 87-87050-31-5 |