Sydfyenske Jernbaner - SFJ, en artikel om Sydfyenske Jernbaner

Sydfyenske Jernbaner: En Historisk Oversigt over Jernbanen på Sydfyn

Sydfyenske Jernbaner (SFJ) var et af de mest markante jernbaneselskaber på Fyn og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af jernbanenettet i regionen. Selskabet blev grundlagt den 18. maj 1874 i forbindelse med etableringen af Odense-Svendborg-banen, som forblev selskabets stambane gennem hele dets historie. I de efterfølgende årtier forpagtede SFJ driften af flere randbaner på Sydfyn, hvilket gjorde selskabet til en central aktør i regionens transportinfrastruktur.

Stiftelsen af Sydfyenske Jernbaner

Grundlæggelsen af Sydfyenske Jernbaner i 1874 skete som led i planerne om at oprette en jernbaneforbindelse mellem Odense og Svendborg. Denne 48,2 km lange strækning blev selskabets stambane og dannede grundlaget for den fremtidige ekspansion på Fyn. Odense-Svendborg-banen spillede en afgørende rolle for den sydfynske transport og var en vigtig forbindelse mellem Fyns hovedby, Odense, og den sydlige del af øen, Svendborg.

I løbet af de næste årtier blev flere randbaner etableret på Sydfyn, og SFJ forpagtede driften af disse baner. Randbanerne omfattede blandt andet Ringe-Fåborg-banen, der åbnede i 1882, og Svendborg-Nyborg-banen, der åbnede i 1897 via Hesslager. Disse strækninger styrkede forbindelserne mellem de sydfynske byer og øgede selskabets indflydelse på Fyn.

Randbanernes Udvikling

Med tiden udvidede Sydfyenske Jernbaner deres netværk ved at forpagte driften af flere randbaner. Nogle af de mest bemærkelsesværdige var:

• Odense-Svendborg-banen (1874): Den oprindelige stambane, der forbandt de to vigtigste byer på Fyn og strakte sig over 48,2 km.
• Ringe-Fåborg-banen (1882): Denne strækning på 55,9 km forbandt byerne Fåborg og Ringe, hvilket forbedrede transportmulighederne mellem de to byer og styrkede den regionale udvikling.
• Svendborg-Nyborg-banen (1897): En strækning på 37,7 km, der via Hesslager forbandt Svendborg og Nyborg, to af Sydfyns vigtigste byer.
• Odense-Nr. Broby-Fåborg-banen (1906): En 51,2 km lang strækning, der åbnede nye transportveje mellem Odense, Nr. Broby og Fåborg.
• Svendborg-Fåborg-banen (1916): Med en længde på 26 km skabte denne strækning en direkte forbindelse mellem Svendborg og Fåborg, to af regionens mest betydningsfulde byer.

Disse randbaner var alle privatejede, men driften blev forpagtet af SFJ, hvilket gjorde selskabet til en dominerende aktør på Sydfyn. Selskaberne bag banerne forblev selvstændige, men samarbejdede tæt med SFJ om driften.

Overgangen til DSB i 1949

I 1949 blev Sydfyenske Jernbaner overtaget af DSB (Danske Statsbaner). Dette markerede afslutningen på SFJ's uafhængige drift og begyndelsen på en ny æra, hvor DSB overtog ansvaret for alle jernbaner på Fyn, herunder de strækninger, der tidligere var forpagtet af SFJ. Overgangen omfattede også Nyborg-Ringe-Fåborg-banen, der var blevet anlagt af staten, men som var blevet bortforpagtet til SFJ.

De øvrige randbaner forblev private, men driften blev også her overtaget af DSB, hvilket efterlod de nordfynske selskaber i et driftsmæssigt vakuum. Dette vakuum forsøgte selskaberne i fællesskab at udfylde, men den stigende konkurrence fra vejtransport og den dalende efterspørgsel på togtransport gjorde det svært at opretholde rentabiliteten.

Innovativ Materielpolitik

En af Sydfyenske Jernbaners mest markante egenskaber var deres innovative tilgang til valg af materiel. Selskabet var kendt for deres selvstændige og progressive anskaffelsespolitik, hvor de ofte valgte utraditionelle løsninger inspireret af banebrydende ingeniører som Jacob Milling. Milling var en central figur i SFJ's historie og var kendt for sine visionære ideer inden for lokomotivdesign.

Et eksempel på denne innovation var forsøget med et Mallet-lokomotiv, som Milling stod bag. Desværre blev dette lokomotiv aldrig en succes, da Milling omkom ved Titanics forlis i 1912 og derfor ikke kunne forbedre konstruktionen. På trods af dette uheldige udfald fortsatte Sydfyenske Jernbaner med at fastholde en selvstændig anskaffelsespolitik, der satte dem i kontrast til andre jernbaneselskaber i Danmark.

Sydfynske Jernbaners Indflydelse på Den Lokale Infrastruktur

Sydfyenske Jernbaners succes og ekspansion var et resultat af deres stærke fokus på at forbinde Sydfyns byer og understøtte den lokale infrastruktur. Det er dog værd at bemærke, at DSB's overtagelse af SFJ ikke resulterede i en styrkelse af Fyns jernbaneinfrastruktur. Tværtimod førte overtagelsen til en gradvis nedlæggelse af mange af de randbaner, som SFJ havde forpagtet.

Den eneste strækning, der fortsat er aktiv i dag, er Odense-Svendborg-banen. De øvrige baner, som engang var vigtige forbindelser for den sydfynske transport, er enten blevet nedlagt eller er under afvikling. Dette efterlader Fyn med en langt mere begrænset jernbaneinfrastruktur sammenlignet med tidligere tider.

Materiel og Udvikling

Sydfyenske Jernbaner adskilte sig gennem deres valg af lokomotiver og vogne. SFJ's materielpolitik var kendetegnet ved en stærk trang til at være selvstændige og progressive. Inspireret af Jacob Milling eksperimenterede SFJ med forskellige typer af materiel, som var avancerede for deres tid.

Dette førte blandt andet til anskaffelsen af et Mallet-lokomotiv, der dog aldrig kom til at fungere optimalt. Alligevel forblev SFJ's innovative ånd en vigtig del af selskabets identitet, og deres tilgang til anskaffelse af nyt materiel bidrog til selskabets særpræg i dansk jernbanehistorie.

Nedlæggelsen af Randbanerne

Efter DSB's overtagelse af SFJ i 1949 blev mange af de randbaner, som Sydfyenske Jernbaner havde forpagtet, langsomt nedlagt. Den stigende konkurrence fra vejtransport og den faldende efterspørgsel på togtrafik gjorde det vanskeligt at opretholde driften på disse strækninger.

Nedlæggelsen af disse baner markerede afslutningen på en æra for jernbanen på Sydfyn. Mange af de engang vigtige forbindelser mellem de sydfynske byer forsvandt, og tilbage står kun minderne om en tid, hvor togene spillede en central rolle i regionens transport.

Sydfyenske Jernbaner var en vigtig del af Fyns transporthistorie og spillede en central rolle i udviklingen af jernbanenettet på Sydfyn. Selskabet var kendetegnet ved deres innovative tilgang til materielvalg og deres evne til at forbinde byerne i regionen gennem et netværk af randbaner. Selvom mange af disse baner i dag er nedlagt, er Odense-Svendborg-banen stadig en aktiv del af det danske jernbanenet og et minde om Sydfyenske Jernbaners betydning.