Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane - SKRJ
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane: En Historisk Oversigt
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ), også kendt som Kjellerupbanen, var en dansk privatbane, der spillede en vigtig rolle i det midtjyske område. Banens udvikling var præget af økonomiske og politiske udfordringer, men den kom til at forbinde Silkeborg med Kjellerup og Rødkærsbro. SKRJ blev en vigtig del af regionens infrastruktur indtil bilismens fremmarch førte til nedlæggelsen i 1968.En Besværlig Start
Jernbanen mellem Silkeborg, Kjellerup og Rødkærsbro havde en kompliceret fødselshistorie. I første omgang blev en jernbane fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg vedtaget i jernbaneloven af 8. maj 1894. Projektet blev dog ikke realiseret på dette tidspunkt, da man ikke kunne skaffe den nødvendige kapital til anlæggelsen af banen. Dette førte til en ændring af projektet, hvor det blev besluttet at fokusere på en kortere strækning mellem Kjellerup og Rødkærsbro.Den reviderede plan blev inkluderet i jernbaneloven af 27. maj 1908, og en koncession til anlæg og drift af Rødkjærsbro-Kjellerup Jernbane (RKB) blev udstedt den 6. juni 1910. Den officielle indvielse fandt sted den 23. juli 1912, hvor normal drift blev indledt med fem daglige tog i hver retning.
Forlængelse til Silkeborg
Selvom banen mellem Rødkærsbro og Kjellerup var en realitet, var der fortsat et stærkt ønske om at forlænge banen til Silkeborg. I februar 1917 blev der indsendt en begæring om at udvide banen, og dette blev godkendt i jernbaneloven af 20. marts 1918. Den nødvendige koncession blev udstedt den 13. marts 1919, og anlægsarbejdet begyndte i januar 1920. Efter flere års byggeri blev strækningen mellem Kjellerup og Silkeborg officielt åbnet den 1. august 1924.Med forlængelsen skiftede jernbanen navn til Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ), og Silkeborg fik dermed sin eftertragtede forbindelse til Kjellerup og Rødkærsbro. Banen kom til at spille en vigtig rolle i regionens transportnetværk og blev brugt til både person- og godstransport.
Stationer og Trinbrætter på SKRJ
Banens strækning fra Silkeborg til Rødkærsbro var præget af flere stationer og trinbrætter, som betjente de lokale beboere og godsleverancer. Togene afgik fra Drewsensvej i Silkeborg, da der ikke var plads til SKRJ på DSB-stationen. Stationerne langs ruten inkluderede Lysbro, Hvinningdal, Øster Bording, Skægkær, Ørevadbro, Lemming, Hinge, Hindbjerg og Kjellerup. Fra Kjellerup fortsatte banen til Donsborg, Aunsbjerg, Sjørslev, Bredmose og Rødkærsbro.Stationerne havde både omløbs- og læssespor, mens trinbrætterne mellem Rødkærsbro og Kjellerup havde murede venteskure. På strækningen mellem Silkeborg og Kjellerup var venteskurene lavet af træ, men de havde til gengæld sidespor indtil 1959. Banens værksted og remise lå oprindeligt i Kjellerup, hvor også hovedkontoret var placeret. I 1930 blev både værksted og hovedkontor flyttet til Silkeborg.
Banens Betydning og Udfordringer
SKRJ var en vigtig transportforbindelse i det midtjyske område og spillede en stor rolle for både passager- og godstransport. Silkeborg var især tilfreds med forlængelsen af banen, da det gav byen en direkte jernbaneforbindelse til både Kjellerup og Rødkærsbro. Kjellerup havde ønsket en linjeføring over Vinderslev og Kragelund til Funder, men dette blev ikke til noget, da Silkeborgs forslag sejrede. Dette resulterede i en relativt snoet bane, da der ikke lå større byer mellem Kjellerup og Silkeborg på den mest direkte rute.Efter forlængelsen til Silkeborg i 1924 blev Kjellerupbanen en integreret del af regionens infrastruktur. Banen blev dog udfordret af den stigende bilisme, som i 1960'erne begyndte at udgøre en alvorlig konkurrence for jernbanen. Bilernes fremmarch gjorde det økonomisk vanskeligt for SKRJ at opretholde en rentabel drift, og både amter og kommuner mistede efterhånden interessen i at dække banens underskud.
Nedlæggelse af Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Som mange andre privatbaner i Danmark blev SKRJ påvirket af bilismens stigende popularitet i midten af det 20. århundrede. Trods flere forsøg på at bevare driften, herunder forsøg på at omdanne Rødkærsbro-Kjellerup til en ren godsbane, var det ikke muligt at opretholde driften. Den 31. marts 1968 kørte det sidste tog fra Silkeborg til Rødkærsbro, og banen blev officielt nedlagt.I årene op til nedlæggelsen forsøgte ledelsen at finde nye måder at sikre banens overlevelse. Fra 1955 til 1956 havde SKRJ en fælles ledelse med Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, og fra 1963 samarbejdede SKRJ med Randers-Hadsund Jernbane. Dette samarbejde varede frem til 1966, hvor ledelsen flyttede til Silkeborg. Efter nedlæggelsen i 1968 fortsatte likvidationen af banens aktiviteter helt frem til 1977.
Bevaring af Banetracéet
Selvom jernbanen blev nedlagt i 1968, er dele af banetracéet stadig bevaret i dag. Af banens oprindelige 34,9 kilometer er omkring 15,5 kilometer tilgængelige som en del af Kjellerupstien. Denne sti er en populær rute for cyklister og vandrere og går fra Lysbro til Lemming Station. Kjellerupstien er en af de mange jernbanestier i Danmark, der giver lokalbefolkningen mulighed for at nyde naturen og samtidig mindes en tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i regionens infrastruktur.SKRJ's Arv
Selvom Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane ikke længere eksisterer, har den efterladt et varigt indtryk på det midtjyske område. Banen var en vigtig del af regionens transportnetværk og spillede en central rolle i at forbinde mindre byer med de større knudepunkter som Silkeborg og Viborg. SKRJ var ikke kun en praktisk transportforbindelse, men også et symbol på den industrielle og økonomiske udvikling i det 20. århundrede.Banen er i dag en del af Danmarks jernbanehistorie, og den bidrager til forståelsen af, hvordan jernbanerne formede både byer og landskaber. SKRJ's historie minder os om en tid, hvor jernbanen var en livsnerve for mange samfund, og dens nedlæggelse markerede afslutningen på en æra, hvor togtransport var den dominerende form for transport i Danmark.
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane var en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie. Fra den første åbning i 1912 som Rødkærsbro-Kjellerup Jernbane til forlængelsen til Silkeborg i 1924, spillede banen en central rolle i at forbinde byerne i det midtjyske område. SKRJ bidrog til at udvikle infrastrukturen og økonomien i regionen, men bilismens fremmarch førte til banens nedlæggelse i 1968.
