Svendborg-Nyborg Banen - SNB, en artikel om Svendborg-Nyborg Banen

Svendborg-Nyborg Banen: Historien om en Privatbane på Sydfyn

Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en vigtig jernbaneforbindelse på Sydfyn, der åbnede den 1. juni 1897 og forbandt de to byer Svendborg og Nyborg. Banen blev til trods for adskillige udfordringer og modstand fra flere sider en realitet og spillede en væsentlig rolle i transporten mellem byerne i over 60 år. Denne artikel giver et overblik over banens historie, dens drift, og hvordan politiske beslutninger førte til dens nedlæggelse i 1964.

Banens Oprindelse og Finansiering

Planerne om en jernbane mellem Svendborg og Nyborg blev først fremsat i 1822, men det var først i jernbaneloven af 1894, at projektet blev vedtaget og banens anlæggelse kunne påbegyndes. Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab blev dannet for at stå for åbningen og driften af banen. Selskabets samlede aktiekapital var på 2,37 millioner kroner, hvoraf staten ejede 50 procent. Svendborg Amtskommune bidrog med aktier for 291.000 kroner, mens Svendborg Købstadskommune ejede aktier for 266.400 kroner. Desuden bidrog Nyborg Købstadskommune og ni landkommuner med i alt 540.200 kroner til projektet.

De private aktionærer spillede også en rolle i finansieringen, selvom deres andel var relativt beskeden. Af de 86.800 kroner, der blev tegnet i private aktier, kom 41.800 kroner fra grev Moltke Hvidtfeldt til Glorup. Banens oprindelige anlægsbudget blev overskredet med 30 procent, men anlægsomkostningerne pr. kilometer var stadig lavere end andre sammenlignelige projekter, som for eksempel Odense-Svendborg Banen.

Banens Drift og Samarbejde med SFJ

Svendborg-Nyborg Banen åbnede som et uafhængigt jernbaneselskab og havde sin egen station i Svendborg, placeret tæt ved siden af Sydfyenske Jernbaners (SFJ) station. Dette gav i begyndelsen SNB en vis uafhængighed, men hurtigt efter åbningen indså både SNB og SFJ, at indbyrdes konkurrence kunne skade begge selskaber økonomisk. For at undgå ødelæggende konkurrence begyndte de to selskaber at samarbejde.

I 1902 blev SNB bortforpagtet til SFJ gennem en aftale, hvor både Svendborg Amt og staten spillede en central rolle. Denne udvikling var dog ikke særlig populær i Svendborg, hvor man frygtede, at SFJ, der havde tætte forbindelser til Odense, ville dominere og skade Svendborgs interesser på længere sigt. Til trods for disse bekymringer blev aftalen gennemført, og SNB blev en del af SFJ's netværk.

Da SNB blev overtaget af SFJ, blev alt rullende materiel, inklusive de fire Jung-lokomotiver, også en del af SFJ's flåde. Disse lokomotiver blev ombygget på SFJ's værksteder i starten af 1920'erne og fortsatte i drift som DSB-lokomotiver under litra AF i 1952-1954. I 1949 blev Sydfyenske Jernbaneselskab nationaliseret og overtaget af staten, men SNB bevarede sin status som privatbane med staten som forpagter.

Forandringer for Banens Brugere

Efter statens overtagelse af SFJ og forpagtningen af SNB oplevede banens brugere to væsentlige ændringer. For det første faldt priserne på både person- og godstransport markant, hvilket gjorde jernbanen mere konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer. For det andet blev standarden på banens materiel forringet, da SNB nu blev betragtet som en sidebane under de mægtige statsbaner, der havde deres primære fokus på strækningerne nær hovedstaden.

Selvom banens brugere nød godt af de lavere priser, var det tydeligt, at staten ikke prioriterede investeringer i forbedringer af infrastrukturen og materiellet på SNB. Dette blev en kilde til frustration for mange af banens brugere, der så banen som værende nedprioriteret i forhold til andre strækninger.

Nedlæggelsen af Svendborg-Nyborg Banen

Svendborg-Nyborg Banen blev officielt nedlagt i 1964, selvom banen teknisk set stadig var i god stand. Politisk pres og holdninger havde dog større indflydelse på beslutningen om at lukke banen end faktiske økonomiske eller tekniske argumenter. Især Svendborgs daværende amtmand, Friis Jespersen, som også var bestyrelsesformand og direktør for SNB, var kendt for sin modvilje mod jernbaner. Han gjorde derfor ikke modstand, da spørgsmålet om banens lukning kom på tale.

Det var en embedsmand, snarere end en demokratisk valgt forsamling, der endeligt besluttede, at det sydøstlige Fyn kunne klare sig uden en jernbane. Svendborg gjorde dog nogle anstrengelser for at bevare banen, men disse forsøg var forgæves. Lukningen af banen betød, at mange landsbyer og mindre byer på strækningen mistede deres direkte transportforbindelse til de større byer, hvilket havde negative konsekvenser for både beboere og erhvervsliv.

Banens Arv

Selvom Svendborg-Nyborg Banen ikke længere eksisterer, har den efterladt et varigt aftryk på transporthistorien i det sydlige Fyn. Banen var i mange år en vigtig forbindelse mellem Svendborg og Nyborg og bidrog til at udvikle infrastrukturen i området. Samarbejdet med SFJ og den efterfølgende forpagtning til staten viste, hvordan politiske og økonomiske beslutninger kunne påvirke lokale jernbaners skæbne.

I dag er der stadig spor efter Svendborg-Nyborg Banen i landskabet, og mange jernbaneentusiaster og historikere ser tilbage på dens historie med interesse. Selvom banen blev nedlagt, repræsenterer dens historie et vigtigt kapitel i udviklingen af Danmarks jernbanenet og den politiske beslutningsproces omkring nedlæggelse af jernbaner.

Svendborg-Nyborg Banen var en vigtig del af Fyns jernbaneinfrastruktur i mere end 60 år. Fra åbningen i 1897 til nedlæggelsen i 1964 spillede banen en central rolle i transporten af både mennesker og varer mellem Svendborg og Nyborg. Banens skæbne blev dog i sidste ende bestemt af politiske beslutninger, snarere end praktiske overvejelser om dens økonomiske levedygtighed eller tekniske tilstand.