Varde-Grindsted Jernbane, ændret til VGJ i 1957 - VaGJ

Varde-Grindsted Jernbane (VGJ) – Banens Historie og Udvikling

Varde-Grindsted Jernbane, forkortet til VGJ, var en vigtig del af Danmarks regionale jernbanenet og spillede en central rolle i forbindelsen mellem Varde og Grindsted. Banens historie går helt tilbage til 1864, da det første gang blev nævnt i lovgivningen som en tværbane, der skulle forbinde de to byer. Denne artikel gennemgår banens udvikling, fra de tidlige stridigheder om udgangspunktet til dens indvielse i 1919 og senere ændringer i drift og infrastruktur.

De tidlige planer og striden mellem Varde og Esbjerg

Planerne om en jernbane til Grindsted blev første gang fremsat i loven af 24. april 1864. Det var på dette tidspunkt, at tanken om at skabe en tværbane, der kunne forbinde Grindsted med en større by, begyndte at tage form. Men der opstod hurtigt en strid mellem Varde og Esbjerg om, hvilken by der skulle være udgangspunktet for denne nye jernbane. Varde og Esbjerg konkurrerede begge om at få glæde af den økonomiske aktivitet, som en jernbane ville bringe til området.

Efter mange års diskussioner og forhandlinger løb Varde af med sejren. Dette blev cementeret i loven af 29. april 1913, hvor det blev fastlagt, at banen skulle anlægges mellem Grindsted og Varde – ikke Tistrup, som også havde været en mulighed.

Koncession og anlæg af jernbanen

Selvom det tog mange år at beslutte banens endelige rute, blev der givet koncession til jernbanen den 4. juni 1915. Dette betød, at arbejdet med anlæggelsen af jernbanen endelig kunne begynde. Anlægsarbejdet blev startet i foråret 1916, og den 12. april 1919 blev banen indviet ved en officiel ceremoni.

Det tog 55 år fra det første forslag om jernbanen blev fremsat i 1864, til den endelig kunne åbnes i 1919. Den regelmæssige trafik blev påbegyndt den 13. april 1919 med tre daglige tog i hver retning. For mange var det en milepæl i udviklingen af området, og jernbanen blev hurtigt en vigtig transportforbindelse for både gods og passagerer.

Banens rute og stationer

Banens rute strakte sig fra Varde Hovedbanegård og næsten stik øst ud af byen, syd om Varde Å. Fra Varde gik banen gennem flere små landsbyer og stationer, hvilket gjorde den til en vital forbindelse for lokale landbrug og industri.

Den første station efter Varde var Sønder Varde, og derfra gik banen videre til Gellerup Plantage og Næsbjerg station. Fra Næsbjerg svingede banen i nordøstlig retning gennem Biltoft og Øse. Efter Øse fortsatte banen til Nordenskov station, der lå i en landbrugsrig del af regionen.

Efter Nordenskov krydsede banen Holme Å og fortsatte mod Gravlund, som var en mindre holdeplads på strækningen. Ansager station, der lå 23 kilometer fra Varde, var en af de større stationer på ruten og havde stor betydning for det lokale samfund.

Herefter passerede banen Mølby station, som faktisk lå i Skovlund. Banens sidste etaper mod Grindsted inkluderede stationer som Tyndkær, Eg, Jerrig og Loft, inden den nåede sin endelige destination i Grindsted.

Økonomisk betydning og transport af gods

VGJ var en vigtig transportforbindelse for landmænd og industri i området. Banen blev brugt til at transportere en lang række varer, herunder landbrugsprodukter, træ og byggematerialer. Den var også afgørende for transporten af brændsel, især tørv og brunkul, som blev fragtet til andre dele af landet. Tørv og brunkul blev især transporteret under og efter de to verdenskrige, hvor der var mangel på kul.

Banen var økonomisk levedygtig i de første år, og den formåede at opretholde en stabil drift. Men som det var tilfældet for mange privatbaner i Danmark, begyndte Varde-Grindsted Jernbane også at mærke konkurrencen fra bilisme og lastbiler i løbet af det 20. århundrede.

Nedgangen og lukningen af banen

Som mange andre jernbaner begyndte Varde-Grindsted Jernbane at opleve økonomiske udfordringer i årene efter Anden Verdenskrig. Passager- og godstrafikken faldt støt, og banen kunne ikke længere konkurrere med den stigende brug af biler og lastbiler.

I 1957 ændrede jernbanen navn til VGJ (Varde-Grindsted Jernbane), men dette ændrede ikke de økonomiske realiteter, som banen stod overfor. Til sidst måtte banen lukke, da underskuddene blev for store til at opretholde en bæredygtig drift.

Den sidste tur blev kørt i slutningen af 1960'erne, og banen blev officielt lukket. Selvom banen ikke længere eksisterer, er dens historie stadig en vigtig del af jernbanetransportens udvikling i Danmark.