LNJ YM 17

Startede med litra: LNJ YM 17, men blev senere omlitreret til: VLTJ YM 15 og MjbaD YM 15.

Y-togsættene, også kendt som "Y-togene", er en serie af dieseldrevne tog, som har været en markant del af det danske jernbanelandskab siden deres indførelse i 1960'erne. Disse tog blev udviklet som en del af moderniseringsindsatsen for at erstatte ældre Triangel skinnebusser og forbedre passagerkomforten på de mindre trafikerede lokale og regionale strækninger over hele Danmark. Y-togsættene blev  istarten bygget af af Waggonfabrik Uerdingen, og repræsenterer en vigtig periode i overgangen til mere moderne og effektiv jernbanetransport. De sidste leverede Y-togsæt kom til at bære producentnavnet Duewag, som følge af fussionen mellem Uerdingen og Düsseldorfer Waggonfabrik AG (Düwag) i 1935, blev virksomheden i 1981 omdøbt til Duewag.

Y-togsættene var karakteriseret ved deres karakteristiske gule og røde farveskema, som gjorde dem letgenkendelige. Designet fokuserede på rimelig passagerkomfort med rummelige sæder, god belysning og opvarmning, hvilket var en betydelig forbedring sammenlignet med de tidligere Triangel skinnebusser. Togsættene bestod typisk af to vogne med en motorvogn i hver ende, hvilket gjorde dem i stand til at køre i begge retninger uden at skulle drejes om. Enkelte leverede motorvogne bestod af kun én vogn med med styrerum i hver ende.

Waggonfabrik Uerdingen AG i Krefeld-Uerdingen, Tyskland, er historisk kendt for produktionen af en bred vifte af jernbanemateriel, herunder de berømte Uerdingen motorvogne. Disse motorvogne, som i Tyskland blev kaldt "Uerdinger Schienenbusse" (Uerdingen skinnebusser), blev udviklet i efterkrigstidens Tyskland som en økonomisk løsning til passagertransport på landets mange sekundære jernbanelinjer. De blev introduceret i 1950'erne og vandt hurtigt popularitet på grund af deres lave driftsomkostninger, enkle vedligeholdelse og fleksibilitet.

Uerdingen motorvogne var lette, dieseldrevne tog, der var designet til at være økonomiske i drift. De var kendt for deres karakteristiske røde farve og afrundede form, hvilket gav dem kælenavnet "Røde Lyn" i nogle regioner. Designet var enkelt, med en rummelig kabine til passagerer og store vinduer for at maksimere lysindfaldet og udsigten under rejsen.

De fleste Uerdingen motorvogne blev drevet af en eller flere dieselmotorer, som var placeret under passagerkabinen for at spare plads og reducere støjniveauet indenfor.
Motorvognene havde typisk plads til mellem 40 og 100 passagerer, hvilket gjorde dem ideelle til mindre befærdede ruter.
Uerdingen motorvogne blev primært brugt på regionale og lokale jernbanelinjer. Deres evne til at operere effektivt på strækninger med lavere passagervolumen gjorde dem til en værdifuld på jernbenestrækninger med tyndt opland.

Uerdingen motorvogne spillede en afgørende rolle i genopbygningen af den danske privatbanekultur op igennem 1960'erne, hvor der var mange banelukninger og dem, som overlevede stod med nedslidt materiel. De bidrog til at genoprette og forbedre regional transport, hvilket var afgørende for den økonomiske genopretning og mobilitet i efterkrigstiden.

Fra starten af 1990'erne blev de 2 stk. 6 cylinder Büssing dieselmotor udskiftet med 2 stk. 6 cylinder Daimler-Benz dieselmotor.