OHJ 45, en artikel om OHJ 45

MaK V 100 PA: En Robust Løsning til Privatbaner

Fra 1950'erne og frem udviklede Maschinenbau Kiel AG (MaK) lokomotivet V 100 til Deutsche Bahn (DB). I en tilpasset udgave til privatbaner blev lokomotivet kendt som V 100 PA, hvor chassis, ramme og drivlinje stort set var identiske med DB-udgaven, men med en anden motor. I modsætning til de mere hurtigtløbende motorer i DB-lokomotiverne, blev motoren i privatbaneudgaven drevet af MaK's egen motor med en næsten dobbelt så stor slagvolumen og et væsentligt lavere omdrejningstal.

Teknologiske Forskelle mellem V 100 og V 100 PA

DB krævede, at V 100 blev leveret med motorer, der havde et omdrejningstal på 1500 o/min, en type som MaK ikke selv producerede. Dette krav var ikke gældende for privatbaneversionen, hvilket tillod MaK at bruge deres gennemprøvede F 301 FAK dieselmotor. Denne 8-cylindrede rækkemotor, med en slagvolumen på 99,68 liter, blev drevet af to turboladere og leverede 953 kW (1300 HK) ved 900 o/min. Sammenlignet med DB-udgaven, der havde mindre motorer med højere litereffekt, var MaK-motoren mere robust og holdbar. Motorens vægt på ca. 9200 kg var næsten dobbelt så tung som motorerne i DB V 100, og dens længere længde betød, at fronten på V 100 PA var væsentligt længere.

Produktionen og Skuffelsen over Salget

V 100 PA, som senere blev omdøbt til type G 1300 BB, blev bygget fra 1964 til 1969. Der blev kun produceret 10 lokomotiver af denne type, som blev leveret til både tyske og svenske kunder. MaK havde forventet at sælge flere lokomotiver, men privatbanekunderne foretrak billigere rangerlokomotiver som type 1200 D, hvilket gjorde salget af V 100 PA til en skuffelse.

Drivlinje og Teknisk Specifikation

Resten af drivlinjen i V 100 PA var stort set identisk med DB-udgaven. Lokomotivet brugte kardanaksler til at overføre kraften fra hovedmotoren, via en Voith hydraulisk transmission, ud til de to bogier med træk på begge hjulsæt. Rammen på V 100 PA blev tilpasset den tungere MaK-motor, og på grund af motorens højere drejningsmoment blev der brugt mere robuste kardanaksler med korte rullelejer i stedet for nålelejerne i DB-udgaven.

Den hydrauliske transmission var en variant af Voith type L 216, men til V 100 PA blev der valgt en version med en mindre udveksling på grund af det lavere motoromdrejningstal. Transmissionen var efterfulgt af en mekanisk vendekasse med både høj- og lavgear. Højgear tillod en maksimal hastighed på 79 km/t til strækningskørsel, mens lavgear tillod en maksimal hastighed på 54 km/t til rangering. Voith-gearkassen havde typebetegnelsen L 216 rsb, mens en version uden høj/lav gear og med en tophastighed på 54 km/t havde typebetegnelsen L 216 rb.

Start- og Bremseteknologi

MaK-motoren blev startet med trykluft i stedet for elektricitet, hvilket krævede installation af en højtrykskompressor og to 500-liters tryktanke til startforsøg. Med fulde tanke var der kapacitet til ca. 15 til 20 startforsøg. Strømbehovet blev dækket af en 1000-watt generator fra Bosch, samt to batterier på hver 150 Ah. Da motoren ikke kunne forvarmes, blev der installeret to elvarmepatroner med en effekt på 2 x 4,5 kW.

Bremsesystemet blev forsynet med en ekstra kompressor og en 800-liters lufttank til at opretholde trykket i bremsesystemet.

Specifikt information om OHJ 45

OHJ 45 er bygget i 1966 og solgt til den svenske privatbane Nora Berglas Järnvägs AB (NBJ), hvor det havde betegnelsen T 26. T 26 blev brugt sammen med sin "søstermaskine" T 25 (OHJ 456) til at transportere malm mellem malmminerne og smelteværkerne på denne privatbane. I 1978 kom T 26 til Odsherred Jernbane som OHJ 45. I 1987 blev OHJ 45 sammen med OHJ 46 solgt til til MaK's servicecenter i Moers. De to lokomotiver blev gennemrenoveret og i 1988 OHJ 45 solgt til Rhenus AG som lokomotiv nr. 3 og brugt i Berlin på Siemens godsjernbane. Efter driften ophørte, kom OHJ 45 i 1995 til Midgard Deutsche Seeverkehrs AG, som også tilhører Rhenus AG. OHJ 45 var stadig i brug i 2008, hvor lokomotivet også stadig var i sin oprindelige originale tekniske stand.