VLTJ T 17

Startede med litra: VLTJ T 17, men blev senere omlitreret til: VLTJ ML 27.

I 1930'erne begyndte Deutsche Bahn (DB) at introducere diesel-drevne rangerlokomotiver for at effektivisere og modernisere rangeringsoperationer på jernbanestationer. Disse lokomotiver repræsenterede en væsentlig teknologisk udvikling fra damplokomotiverne, som var mere ressourcekrævende og mindre effektive for kortdistancerangering.

DB's initiativ til at skabe "enhedslokomotiver" var et forsøg på at standardisere lokomotivernes design og funktioner på tværs af forskellige leverandører. Dette koncept søgte at forenkle vedligeholdelse, reparationer og træning af personale ved at sikre, at selvom lokomotiverne kom fra forskellige producenter, ville de dele en række ens egenskaber og teknologier. Betegnelsen "Köf" (Kleinlokomotive, Öl-Antrieb durch Dieselmotor, Kraftübertragung mit Flüssigkeitsgetriebe) indikerer netop disse små lokomotiver med dieselmotor, hydraulisk transmission og overførte trækkraften til drivhjulene via et kædetræk. Denne teknologi muliggjorde en mere fleksibel og pålidelig drift end de tidligere mekaniske gearkasser. Deres anvendelse var primært fokuseret på lettere rangeringsopgaver på både større og mindre stationer.

De tyske Köf blev betjent af rangertraktorførere (Kleinlokführer) med mindre omfattende uddannelse end normale lokomotivførere. Derved kunne der spares ikke alene på materiellet men også på personalet i forhold til de større og mere krævende rangerlokomotiver. Denne forskel bortfaldt dog hos Deutsche Bundesbahn, da de hidtidige rangerlokomotiver Baureihe 260/261 blev omklassificeret til rangertraktorer Baureihe 360 ff.

Gmeinder Köf-traktorerne blev produceret i Tyskland efter ovenstående princip.