DSB MY 1122
Startede med litra: DSB MY 1122, men blev senere omlitreret til: PBS MY 1122, TBL MY 1122 og RCDK MY 1122.
De første MY-lokomotiver blev anskaffet i starten af 1950'erne med henblik på afvikling af dampdriften. Inden da havde DSB foretaget undersøgelser af, om dampen skulle afløses af diesel- eller el-lokomotiver. Valget af lokomotivtype faldt på General Motors type F7, som var en kendt og konservativ konstruktion fra det amerikanske firma Det var F7, som de legendariske MY lokomotiver er baseret på.
MY lokomotivet blev bygget af NOHAB eller Nydquist & Holm AB i Sverige på licens fra General Motors med danske underleverandører. Frichs byggede midterste del af vognkassen, samt ramme og bogier. Fronter blev monteret hos Scandia og fra og med MY 1102, var det med Thrige banemotorer og Titan hjælpegenerator mv.
De svenske NOHAB lokomotiver blev bygget op gennem 1950'erne og 1960'erne til både DSB som litra MY og til norske NSB som litra Di. 3. Teknisk er litra MY næsten identisk med NSB's DI 3b. NOHAB lokomotiverne blev bygget med det amerikanske F7 som forbillede og udstyret med den 16-cylindret motor fra General Motors samt treakslede bogier med to drivende aksler og en løbeaksel. De amerikanske lokomotiver, havde kun havde førerrum i den ene ende, men de de europæiske fik førerrum i begge ender.
Den første bestilling var på fire MY lokomotiver til afprøvning, samt en ekstra motor, blev leveret i 1954. . Afprøvningen af lokomotiverne forløb godt og blev fulgt op af bestillinger på yderligere 40 MY lokomotiver, der blev leveret frem til 1958. Frem til 1965 blev der leveret yderligere 15 lokomotiver, så det samlede antal MY lokomotiver kom op på 59 styk. Ud over MY lokomotiverne, blev der i perioden 1960-1962 leveret 45 styk MX lokomotiver, som var en lettere udgave af MY lokomotivet, og kunne kunne køre steder, hvor litra MY var for tung. Derudover leverede danske Frichs Litra MY 1201 i 1957 og MY 1202 i 1960, men de blev ingen succes og blev hugget op allerede i 1971.
DSB anså litra MY for at være økonomiske i drift, samtidig med at de også var alsidige og reducerede rejsetiderne. MY lokomotiverne blev benyttet til både de tunge godstog og de hurtige eksprestog og senere også til regionaltog samt InterCity tog. Lokomotivførerne og beboerne langs jernbanerne klagede over larmen fra udstødningen på motorerne. Det var især et problem ved stigninger, acceleration, og når de trak tunge godstog. Støjproblemet blev senere løst på tilfredsstillende, da lyddæmperfabrikken LYDEX i Middelfart byggede en ny lyddæmper til udstødningen.
DSB MY serie (I) - Lokomotiverne blev bygget af A/S Frichs med dieselmotor fra Burmeister & Wain, mens Thrige-Titan leverede den elektriske udrustning:
- MY 1201-1202
DSB MY serie (II) - Lokomotivet er af typen AA16 fra svenske NOHAB, der blev produceret i 59 eksemplarer for DSB af fra 1954 til 1965:
- 1101-1104 blev leveret med GM 16-cylinder dieselmotor type 567B på 1.500 HK.
- 1105 leveredes med DSB's reservemotor som GM 16-cylinder dieselmotor type 567B på 1.500 HK. – ellers identisk med 1106-1144 serien.
- 1106-1144 leveredes med GM 16-cylinder dieselmotor type 567C på 1.700 HK.
- 1145-1159 blev leveret med GM 16-cylinder dieselmotor type 567D på 1.950 HK. og maskinerne fik rilleudstødning.
I 1957 og fra og med MY 1125 blev nummeret påsat fronterne af lokomotivet.
I 1994-1995 blev der monteret rangerplatforme på begge fronter for at lette rangerarbejdet. MY kunne fjernstyre DSB´s øvrige diesellokomotiver via multipelkabel og 37 lokomotiver blev udstyret med ITC-fjernstyringssystem, som blev benyttet i styrevogne.
Litra MY var i aktiv tjeneste hos DSB fra 1954 og frem til den 15. juni 2001, hvor MY 1159 kørte sin sidste officielle tur. Det første lokomotiv, MY 1101, blev overdraget til Danmarks Jernbanemuseum i 1986. De øvrige MY lokomotiver blev gradvist taget ud af drift i løbet af 1990'erne. En del MY lokomotiver blev hugget op, mens andre blev solgt til forskellige danske privatbaner, operatører og til forskellige svenske og tyske selskaber. Her er en del af dem stadig i drift, for eksempel i Sverige hvor de med betegnelsen TMY benyttes til kørsel med godstog.
