HTJ S 27, blev senere omlitreret til: HHJ YBM 26 og ØSJS S 27.

Carlsson Skinnebusser: En Milepæl i Svensk Jernbaneinnovation

Carlsson-skinnebusserne blev bygget af Hilding Carlssons Verkstad i Umeå, Sverige, i 1951 og er et ikonisk eksempel på efterkrigstidens innovation inden for jernbanetransport. Disse skinnebusser blev udviklet for at imødekomme behovet for en mere omkostningseffektiv og fleksibel passagertransport på de mindre trafikerede og ofte mere landlige jernbanestrækninger i Sverige. Hilding Carlssons Verkstad blev kendt for deres arbejde med disse lette skinnebusser, som spillede en vigtig rolle i svensk jernbanehistorie.

Design og Funktionalitet

Carlsson-skinnebusserne var lette, hvilket gjorde dem billigere at producere og drive end traditionelle tog. Deres design var fokuseret på funktionalitet og effektivitet med en kompakt og strømlinet form. Skinnebusserne var udstyret med en pålidelig 8-cylindret Scania-Vabis D802 dieselmotor, der trak via en 4-trins Wilson gearkasse. Dette valg af drivkraft sikrede en god balance mellem ydeevne og økonomisk drift, hvilket var ideelt for de baner, skinnebusserne var tiltænkt.

Passagerkomfort og Anvendelse

Skinnebusserne havde en moderat passagerkapacitet, designet til at rumme et mindre antal rejsende med komfortable sæder. Interiøret var funktionelt, med fokus på at maksimere pladsudnyttelsen og passagerkomforten inden for de givne dimensioner.

Carlsson-skinnebusserne blev sat i drift på en række sekundære linjer over hele Sverige, hvor de effektivt kunne betjene ruter med lavere passagertal uden de store driftsomkostninger forbundet med tungere tog. Disse skinnebusser var særligt værdifulde i landlige områder, hvor de bidrog til at opretholde vigtige transportforbindelser mellem mindre byer og landsbyer.

En Del af Svensk Jernbanearv

Carlsson-skinnebusserne repræsenterer en periode med innovation og tilpasning i jernbanerne, hvor der var fokus på mere økonomisk og fleksibel passagertransport. De symboliserer en æra, hvor jernbanen tilpassede sig nye udfordringer og behov i efterkrigstiden, og er i dag en vigtig del af den svenske jernbanearv.

Specifikt information om HTJ S 27

Skinnebussen var købt med 56 pladser, men blev senere ombygget til 62 pladser.