Hartmann

Hartmann: Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz - En Pioner i Tysk Industriproduktion

Hartmann, også kendt som Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (tidligere Richard Hartmann AG), var en fremtrædende tysk industrivirksomhed med en dybtgående indflydelse på den industrielle revolution i Europa. Grundlagt af Richard Hartmann i Chemnitz, Sachsen, blev virksomheden en central aktør i produktionen af dampmaskiner og damplokomotiver i det 19. århundrede.

Richard Hartmanns Tidlige Liv og Karrierestart

Richard Hartmann blev født den 8. november 1809 i Barr, Elsass (det nuværende Frankrig). Hans forældre var vinavlere, men Hartmann valgte en anden vej. I marts 1832 ankom han til Chemnitz i Sachsen med kun få penge på lommen. Trods dette lykkedes det ham hurtigt at finde arbejde hos Chemnitz' største industrimagnat, C. G. Hauboldt, hvor han snart avancerede til mester. I sin fritid samarbejdede han med smeden Kniereim og sin ven Karl Illing om at bygge deres første maskine. Denne fælles indsats førte til, at de den 13. marts 1837 købte en ejendom på Annaberger Strasse 40 i Chemnitz og grundlagde deres første virksomhed.

Udviklingen af Dampmaskiner

I 1840 begyndte Hartmann og Illing at producere dampmaskiner til brug i virksomheder og fabrikker. På grund af et engelsk eksportforbud mod dampmaskiner oplevede Hartmann et massivt opsving, som krævede mere plads. Værkstederne blev flyttet til Leipziger Strasse (nuværende Hartmannstrasse), og i midten af 1840'erne voksede virksomheden betydeligt - fra tre ansatte i 1837 til 350 i 1846.

Overgangen til Lokomotivproduktion

I 1846 besluttede Hartmann at udvide produktionen til at omfatte damplokomotiver. En ny værkstedshal blev opført, og i 1847 modtog virksomheden sin første ordre på et damplokomotiv til Sächsisch-Bayerische Staatsbahn. Den 7. februar 1848 forlod Hartmanns første lokomotiv, "Glück auf", fabrikken, hvilket markerede starten på en succesfuld produktion af lokomotiver til de saksisk-bayerske statsbaner og andre jernbaneselskaber.

De Første År med Hartmann og Jernbanenettet i Chemnitz

I de første år blev de nybyggede damplokomotiver transporteret i adskilt tilstand til Leipzig via landevejen, da Chemnitz først i 1852 blev tilsluttet jernbanenettet. Ved tilslutningen i 1852 fik Hartmann dog ingen direkte jernbaneforbindelse til banegården i Chemnitz, hvilket betød, at lokomotiverne fra Hartmann måtte trækkes gennem byen af heste til banegården. I løbet af 1800-tallet udspillede der sig en intens kamp mellem Hartmann og maskinfabrikken Schönherr om retten til tilslutningen til det tyske jernbanenet. Maskinfabrikkens ejer, Louis Schönherr, ønskede ikke at give Hartmann en konkurrencemæssig fordel ved at føre et spor over sin ejendom. Dette resulterede i, at Hartmann ikke fik en sportilslutning til det tyske jernbanenet via banegården i Altendorf.

Hartmanns Elektriske Lokomotiv og Transportproblemer

Hartmann byggede et elektrisk lokomotiv for at trække de nybyggede damplokomotiver fra værkstedshallerne ned til banegården i Chemnitz. Den 5. september 1908 var sidste gang, hvor et nybygget lokomotiv blev trukket gennem Chemnitz' gader af heste, hvilket tiltrak en stor folkemængde. Denne dag blev damplokomotivet med byggenummer 3.189, pyntet med gran, transporteret til banegården under stor opmærksomhed fra byens borgere.

Omstrukturering og International Udvidelse

Den 1. april 1870 blev Hartmann omdannet til et aktieselskab under navnet "AG Sächsische Maschinenfabrik vormals Richard Hartmann". På dette tidspunkt havde Hartmann 2.700 ansatte, og virksomheden producerede damplokomotiver til både tyske og udenlandske jernbaneselskaber.

Hartmanns Indtræden på det Danske Marked

I Danmark fik man i begyndelsen af 1880'erne kontakt til Hartmann, især efter ansættelsen af Otto Busse som overmaskinmester i 1882 ved De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn. Få år senere blev Det Sjællandske Jernbaneselskab og De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn slået sammen til De Danske Statsbaner (DSB), hvor Busse blev leder af maskinafdelingen.

Valget af Hartmann: Otto Busses Indflydelse på Danske Statsbaner

Valget af Hartmann som leverandør skyldtes, at Otto Busse i 1868 rejste til den tekniske højskole i Chemnitz, Königliche Gewerbe-Akademie, hvorfra han i 1871 tog afgangseksamen. De første Hartmann-maskiner, der kom til Danmark, blev bestilt af De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn og var en serie af G-maskinerne 160-167. Ud over G-maskinerne fulgte samme år en serie A-maskiner 145-148. I løbet af 1880'erne leverede Hartmann i alt tre serier af A-maskiner. Hartmann producerede også en række lokomotiver til Statsbanerne, herunder Litra K og Litra D, i de følgende årtier. Det sidste damplokomotiv, som Hartmann byggede til DSB, var D 833, der blev leveret i 1906.

Hartmanns Leverancer til Danske Privatbaner

I 1890'erne fik enkelte danske privatbaner også Hartmann-lokomotiver. For eksempel modtog Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) lokomotiver fra Hartmann, og Ringe-Nyborg/Ringe-Faaborg Banen fik i 1896 tre damplokomotiver fra samme leverandør.

Hartmanns Udvikling og Teknologisk Innovation

Ved årsskiftet 1899/1900 havde Hartmann 5.200 ansatte og var på det tidspunkt den største virksomhed i Chemnitz. I 1908 kom der en "jernbanetilslutningsordning" på plads, der tillod Hartmann at udnytte sporene fra sporvejene, der løb forbi virksomheden. Selvom sporvejene havde en sporvidde på 915 mm, blev der tilføjet en tredje skinnestreng, så den normale sporvidde på 1435 mm også kunne anvendes. Denne tilslutning gav Hartmann direkte forbindelse til banegården i Altendorf.

Verdensomspændende Krise og Hartmanns Afslutning

Selvom virksomheden i 1920'erne begyndte at fremstille diesel- og ellokomotiver, kunne Hartmann ikke undgå den verdensomspændende krise i slutningen af 1920'erne. I 1929 var det slut for Hartmann, men inden da nåede virksomheden at fremstille 4.611 lokomotiver samt nogle lokomobiler og vejtromler. Samlet set producerede Hartmann 4.699 byggenumre i alt. Efter lukningen blev en stor del af de tidligere Hartmann-fabrikshaller revet ned, og virksomhedens område blev omdannet til en park.

Materiel type	Materiel firma	Antal købt
DSB Litra D (I) - Hartmann	Hartmann	23
DSB Litra G (II) - Hartmann	Hartmann	8
DSB Litra K - Hartmann	Hartmann	15

Materiel	Anskaffelsesdato	Byggenummer
JFJ G 160	1884	1.312
JFJ G 161	1884	1.313
JFJ G 162	1884	1.314
JFJ G 163	1884	1.315
JFJ G 164	1884	1.316
JFJ G 165	1884	1.317
JFJ G 166	1884	1.318
JFJ G 167	1884	1.319
DSB K 506	1896	2.117
DSB K 507	1896	2.118
DSB K 508	1896	2.119
DSB K 509	1896	2.120
DSB K 510	1896	2.121
DSB K 511	1896	2.122
DSB K 512	1896	2.123
DSB K 513	1896	2.124
DSB K 514	1896	2.148
DSB K 515	1896	2.149
DSB K 516	1896	2.150
DSB K 517	1896	2.183
DSB K 518	1896	2.184
DSB K 519	1896	2.185
DSB K 520	1896	2.186
DSB K 541	1898	2.324
DSB K 542	1898	2.325
DSB K 543	1898	2.326
DSB K 544	1898	2.327
DSB K 545	1898	2.328
DSB K 546	1898	2.329
DSB K 547	1898	2.330
DSB K 548	1898	2.331
DSB K 549	1898	2.332
DSB K 550	1898	2.333
DSB K 551	1898	2.334
DSB D 806	1903	2.800
DSB D 807	1903	2.801
DSB D 808	1903	2.802
DSB D 809	1903	2.803
DSB D 810	1903	2.804
DSB D 816	1905	2.935
DSB D 817	1905	2.936
DSB D 818	1905	2.937
DSB D 819	1905	2.938
DSB D 820	1905	2.939
DSB D 821	1905	2.940
DSB D 822	1905	2.941
DSB D 823	1905	2.942
DSB D 824	1905	2.943
DSB D 825	1905	2.944
DSB D 826	1905	2.945
DSB D 827	1905	2.946
DSB D 828	1906	3.046
DSB D 829	1906	3.047
DSB D 830	1906	3.048
DSB D 831	1906	3.049
DSB D 832	1906	3.050
DSB D 833	1906	3.051