Hartmann

Hartmann: Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz - En Pioner i Tysk Industriproduktion

Hartmann, også kendt som Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (tidligere Richard Hartmann AG), var en fremtrædende tysk industrivirksomhed med en dybtgående indflydelse på den industrielle revolution i Europa. Grundlagt af Richard Hartmann i Chemnitz, Sachsen, blev virksomheden en central aktør i produktionen af dampmaskiner og damplokomotiver i det 19. århundrede.

Richard Hartmanns Tidlige Liv og Karrierestart

Richard Hartmann blev født den 8. november 1809 i Barr, Elsass (det nuværende Frankrig). Hans forældre var vinavlere, men Hartmann valgte en anden vej. I marts 1832 ankom han til Chemnitz i Sachsen med kun få penge på lommen. Trods dette lykkedes det ham hurtigt at finde arbejde hos Chemnitz' største industrimagnat, C. G. Hauboldt, hvor han snart avancerede til mester. I sin fritid samarbejdede han med smeden Kniereim og sin ven Karl Illing om at bygge deres første maskine. Denne fælles indsats førte til, at de den 13. marts 1837 købte en ejendom på Annaberger Strasse 40 i Chemnitz og grundlagde deres første virksomhed.

Udviklingen af Dampmaskiner

I 1840 begyndte Hartmann og Illing at producere dampmaskiner til brug i virksomheder og fabrikker. På grund af et engelsk eksportforbud mod dampmaskiner oplevede Hartmann et massivt opsving, som krævede mere plads. Værkstederne blev flyttet til Leipziger Strasse (nuværende Hartmannstrasse), og i midten af 1840'erne voksede virksomheden betydeligt - fra tre ansatte i 1837 til 350 i 1846.

Overgangen til Lokomotivproduktion

I 1846 besluttede Hartmann at udvide produktionen til at omfatte damplokomotiver. En ny værkstedshal blev opført, og i 1847 modtog virksomheden sin første ordre på et damplokomotiv til Sächsisch-Bayerische Staatsbahn. Den 7. februar 1848 forlod Hartmanns første lokomotiv, "Glück auf", fabrikken, hvilket markerede starten på en succesfuld produktion af lokomotiver til de saksisk-bayerske statsbaner og andre jernbaneselskaber.

De Første År med Hartmann og Jernbanenettet i Chemnitz

I de første år blev de nybyggede damplokomotiver transporteret i adskilt tilstand til Leipzig via landevejen, da Chemnitz først i 1852 blev tilsluttet jernbanenettet. Ved tilslutningen i 1852 fik Hartmann dog ingen direkte jernbaneforbindelse til banegården i Chemnitz, hvilket betød, at lokomotiverne fra Hartmann måtte trækkes gennem byen af heste til banegården. I løbet af 1800-tallet udspillede der sig en intens kamp mellem Hartmann og maskinfabrikken Schönherr om retten til tilslutningen til det tyske jernbanenet. Maskinfabrikkens ejer, Louis Schönherr, ønskede ikke at give Hartmann en konkurrencemæssig fordel ved at føre et spor over sin ejendom. Dette resulterede i, at Hartmann ikke fik en sportilslutning til det tyske jernbanenet via banegården i Altendorf.

Hartmanns Elektriske Lokomotiv og Transportproblemer

Hartmann byggede et elektrisk lokomotiv for at trække de nybyggede damplokomotiver fra værkstedshallerne ned til banegården i Chemnitz. Den 5. september 1908 var sidste gang, hvor et nybygget lokomotiv blev trukket gennem Chemnitz' gader af heste, hvilket tiltrak en stor folkemængde. Denne dag blev damplokomotivet med byggenummer 3.189, pyntet med gran, transporteret til banegården under stor opmærksomhed fra byens borgere.

Omstrukturering og International Udvidelse

Den 1. april 1870 blev Hartmann omdannet til et aktieselskab under navnet "AG Sächsische Maschinenfabrik vormals Richard Hartmann". På dette tidspunkt havde Hartmann 2.700 ansatte, og virksomheden producerede damplokomotiver til både tyske og udenlandske jernbaneselskaber.

Hartmanns Indtræden på det Danske Marked

I Danmark fik man i begyndelsen af 1880'erne kontakt til Hartmann, især efter ansættelsen af Otto Busse som overmaskinmester i 1882 ved De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn. Få år senere blev Det Sjællandske Jernbaneselskab og De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn slået sammen til De Danske Statsbaner (DSB), hvor Busse blev leder af maskinafdelingen.

Valget af Hartmann: Otto Busses Indflydelse på Danske Statsbaner

Valget af Hartmann som leverandør skyldtes, at Otto Busse i 1868 rejste til den tekniske højskole i Chemnitz, Königliche Gewerbe-Akademie, hvorfra han i 1871 tog afgangseksamen. De første Hartmann-maskiner, der kom til Danmark, blev bestilt af De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn og var en serie af G-maskinerne 160-167. Ud over G-maskinerne fulgte samme år en serie A-maskiner 145-148. I løbet af 1880'erne leverede Hartmann i alt tre serier af A-maskiner. Hartmann producerede også en række lokomotiver til Statsbanerne, herunder Litra K og Litra D, i de følgende årtier. Det sidste damplokomotiv, som Hartmann byggede til DSB, var D 833, der blev leveret i 1906.

Hartmanns Leverancer til Danske Privatbaner

I 1890'erne fik enkelte danske privatbaner også Hartmann-lokomotiver. For eksempel modtog Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) lokomotiver fra Hartmann, og Ringe-Nyborg/Ringe-Faaborg Banen fik i 1896 tre damplokomotiver fra samme leverandør.

Hartmanns Udvikling og Teknologisk Innovation

Ved årsskiftet 1899/1900 havde Hartmann 5.200 ansatte og var på det tidspunkt den største virksomhed i Chemnitz. I 1908 kom der en "jernbanetilslutningsordning" på plads, der tillod Hartmann at udnytte sporene fra sporvejene, der løb forbi virksomheden. Selvom sporvejene havde en sporvidde på 915 mm, blev der tilføjet en tredje skinnestreng, så den normale sporvidde på 1435 mm også kunne anvendes. Denne tilslutning gav Hartmann direkte forbindelse til banegården i Altendorf.

Verdensomspændende Krise og Hartmanns Afslutning

Selvom virksomheden i 1920'erne begyndte at fremstille diesel- og ellokomotiver, kunne Hartmann ikke undgå den verdensomspændende krise i slutningen af 1920'erne. I 1929 var det slut for Hartmann, men inden da nåede virksomheden at fremstille 4.611 lokomotiver samt nogle lokomobiler og vejtromler. Samlet set producerede Hartmann 4.699 byggenumre i alt. Efter lukningen blev en stor del af de tidligere Hartmann-fabrikshaller revet ned, og virksomhedens område blev omdannet til en park.