Hartmann

Hartmann eller Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (vormals Richard Hartmann AG), Tyskland

Den 8. november 1809 blev Richard Hartmann født i byen Barr i Elsass (i det nuværende Frankrig), hvor forældrene var vinavlere. I marts 1832 kom Hartmann til den tyske by Chemnitz i den nuværende delstat Sachsen med kun få penge på lommen. Det lykkedes dog hurtigt Hartmann at få arbejde hos Chemnitz´s største industrimagnat C. G. Hauboldt, hvor han meget hurtigt blev mester. En stor del af fritiden blev tilbragt hos smeden Kniereim, hvor Richard Hartmann sammen med vennen Karl Illing byggede deres første maskine. Efterhånden havde Hartmann og Illing fået opsparet en større sum penge, så de i fællesskab den 13. marts 1837 købte ejendommen Annaberger Strasse 40 i Chemnitz. I det lille hus med tilhørende værksted grundlagde de deres første virksomhed. Dampmaskinen var på fremmarch overalt i Europa. Hartmann og Illing startede i 1840 en produktion af dampmaskiner til brug i virksomheder og fabrikker. Et engelsk eksportforbud af dampmaskiner bevirkede at Hartmann i Chemnitz fik et kolossalt opsving, hvor Hartmann var nødsaget til at flytte værkstederne til Leipziger Strasse (nuværende Hartmannstrasse) for at få mere plads. I midten af 1840'erne oplevede Hartmann en stor vækst og de tre medarbejdere, der blev ansat i 1837, var vokset til 350 ansatte.

I 1846 blev det besluttet at gå ind i produktionen af damplokomotiver, og der blev opført en ny værkstedshal. I 1847 kom den første ordre på et damplokomotiv til Sächsisch-Bayerische Staatsbahn. Hartmanns første lokomotiv kunne forlade fabrikken den 7. februar 1848 og lokomotivet fik navnet "Glück auf". Leveringen til de saksisk-bayerske statsbaner var den første i en lang række af lokomotiver, som Hartmann byggede til dette selskab.

De første år blev de nybyggede damplokomotiver transporteres i adskilt tilstand til Leipzig ad landevejen, da Chemnitz først i 1852 blev tilsluttet jernbanenettet. Ved tilslutningen i 1852 fik Hartmann dog ingen jernbaneforbindelse til banegården i Chemnitz, og lokomotiverne fra Hartmann måtte trækkes på en vogn af heste gennem byen og frem til banegården. I løbet af 1800-tallet udspillede der sig i Chemnitz et verbalt slagsmål mellem Hartmann og maskinfabrikken Schönherr. Kampen var om retten til tilslutningen til det tyske jernbanenet. Maskinfabrikkens ejer, Louis Schönherr, ville lade lade Hartmanns virksomhed få en konkurrencemæssig fordel ved at føre et spor over Schönherrs ejendom. Hartmann fik derfor ikke sportilslutning til det tyske jernbanenet via banegården i Altendorf.

Hartmann byggede et elektrisk lokomotiv, der skulle trække de nybyggede damplokomotiver fra værkstedshallerne og ned til banegården i Chemnitz . Den 5. september 1908 var sidste dag, hvor et nybygget lokomotiv blev trukket gennem Chemnitz´s gader af heste, hvilket havde tiltrukket en stor folkemængde. Folkemængde fulgte med stor opmærksomhed det granprydede damplokomotiv med byggenummer 3.189 under transporten til banegården.

Den 1. april 1870 var Hartmann blevet omdannet til et aktieselskab under navnet "AG Sächsische Maschinenfabrik vormals Richard Hartmann". Hartmann havde nu 2.700 ansatte og der blev produceret damplokomotiver til både tyske og udenlandske jernbaneselskaber.

I Danmark havde man i begyndelsen af 1880'erne fået kontakt til Hartmann. Det var sat i stand efter ansættelsen af Otto Busse som overmaskinmester i 1882 ved De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn. Få år senere blev Det sjællandske Jernbaneselskab og De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn slået sammen til De danske Statsbaner (DSB), hvor Busse blev leder af maskinafdelingen.

Valget af Hartmann skyldes, at Otto Busse i 1868 var rejst til den tekniske højskole i Chemnitz, Königliche Gewerbe-Akademie, hvorfra han i 1871 havde taget afgangseksamen. De første Hartmann-maskiner, der kom til Danmark, blev bestilt af De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn og var en serie af G maskinerne160-167. Ud over G-maskinerne fulgte samme år en serie A-maskiner 145-148. I løbet af 1880'erne leverede Hartmann i alt tre serier A-maskiner. Hartmann producerede en række lokomotiver til Statsbanerne af blandt andet Litra K og D i de følgende årtier. Det sidste damplokomotiv, som Hartmann byggede til DSB, var D 833, der blev leveret i 1906.

I 1890'erne fik enkelte danske privatbaner også Hartmann-lokomotiver. F.eks. Randers-Hadsund Jernbane (RHJ). Ringe-Nyborg/Ringe-Faaborg Banen i 1896 fik tre damplokomotiver hos Hartmann.

Ved årsskiftet 1899/1900 havde Hartmann 5.200 ansatte og var på det tidspunkt den største virksomhed i Chemnitz.

I 1908 kom der en "jernbanetilslutningsordning" på plads, idet Hartmann kunne udnytte sporvejenes spor, der løb forbi Hartmann. Godt nok havde sporvejene kun en sporvidden på 915 mm, men der blev lavet en tredje skinnestreng, så den normale sporvidde på 1435 mm blev tilgængelig. Via sporvejene fik Hartmann nu forbindelse til banegården i Altendorf.

Selvom virksomheden i 1920'erne var begyndt at fremstille diesel- og ellokomotiver kunne man dog ikke undgå den verdensomspændende krise i slutningen af 1920'erne. I 1929 var det slut, men Hartmann nåede at fremstille 4.611 lokomotiver, og nogle lokomobiler og vejtromler, så Hartmann nåede op på 4.699 byggenumre i alt.

En stor del af de tidligere Hartmann fabrikshaller blev revet ned og virksomhedens område omdannet til en park.