Maffei
Maffei: Pioner i Tysk Lokomotivproduktion
Maffei, eller "Lokomotiven- und Maschinenfabrik J.A. Maffei," var en fremtrædende tysk virksomhed med base i München, som fremstillede lokomotiver, skibe og maskiner fra 1838 til 1930, hvor virksomheden gik konkurs. Efter konkursen blev forretningen og navnet overtaget af Krauss & Comp, hvilket resulterede i dannelsen af Krauss-Maffei. Resterne af virksomheden fortsatte som Industriewerk Hirschau AG indtil 1944.Joseph Anton von Maffei var en indflydelsesrig købmand og industrimand, der tidligt blev involveret i jernbanebyggeri i Bayern. Han blev formand for "München-Augsburger Eisenbahn-Gesellschaft," hvor alt teknisk udstyr i begyndelsen skulle importeres fra England, og de faglærte arbejdere kom også fra Storbritannien.
Etablering af Eget Jernværk og Produktion af Damplokomotiver
For at gøre Bayern uafhængig af udenlandsk import besluttede Maffei at producere egne damplokomotiver. Han fik en koncession fra kong Ludwig I til at drive et jernværk. Til dette formål overtog Maffei den 20. marts 1838 "Lindauer'schen Hammer," et lille jernstøberi i Hirschau, i den nordlige del af den engelske have i München. Maffei fortsatte med at drive værket som Hirschau jernværk. Overtagelsen blev indledt i 1837, og senere blev året 1837 ofte nævnt som året, hvor Maffei blev grundlagt, blandt andet af konkurrenterne Borsig i Berlin og Keßler i Karlsruhe og Esslingen.I 1839 rekrutterede Maffei den engelske ingeniør Joseph Hall til at bygge de første lokomotiver. Maffeis damplokomotiv var stort set en kopi af et engelsk design, men blev konstrueret mere kraftfuldt og økonomisk. Vigtige komponenter som hjulsættene blev importeret fra England.
Leveringen af Det Første Lokomotiv og Konkurrence
Det første lokomotiv blev leveret til "München-Augsburger-Eisenbahn-Gesellschaft" den 7. oktober 1841 under navnet "Der Münchner." Leveringen fandt sted omkring tre måneder efter, at Tysklands første lokomotiv, "Borsig," kom til verden fra den senere konkurrent Borsig. På trods af vellykkede tests blev lokomotivet afvist af "Kgl. Bay. Eisenbahnbau-Kommission," fordi det ikke var udstyret med Stephenson-kontrolsystemet. Efter langvarige forhandlinger blev lokomotivet dog endelig købt af Jernbanebygningskommissionen i begyndelsen af 1845 for en købspris på 24.000 gylden, som kun var en brøkdel af udviklingsomkostningerne på 200.000 gylden.Maffei's Vækst og Gennembrud i Lokomotivindustrien
I april 1843 modtog Maffei en betydelig ordre på otte lokomotiver af AI-klassen til konstruktionen af "Ludwig-Süd-Nord-Bahn". Det første lokomotiv fra denne ordre, "Bavaria," blev leveret i august 1844 og trak det indledende tog på "Nürnberg-Bamberg" jernbanelinjen. I 1845 bestilte "Pfälzische Ludwigsbahn" yderligere otte lokomotiver, som blev leveret i 1846 og 1847 som nummer 4 til 8 og nummer 13 til 16. I 1849 havde Maffei færdiggjort 56 lokomotiver, hvoraf 31 var til de bayerske statsjernbaner. Samtidig begyndte Maffei i 1845 at producere stationære dampmaskiner.Økonomiske Udfordringer og Overlevelse
I 1852 blev lokomotiv nummer 100 leveret. På trods af disse store ordrer var Maffei flere gange tæt på konkurs mellem 1847 og 1852. For at sikre nødvendige lån måtte virksomheden optage yderligere pant i fabrikken.Diversificering og Innovation
Maffei var ikke kun aktiv inden for jernbanesektoren. I 1846 leverede Maffei en dampmaskine med fabriksnummer 16 til Ludwig August Riedinger til driften af Augsburgs mekaniske bomuldsspinderi og væveri.For at finde det bedst egnede lokomotiv blev der i 1851 afholdt en konkurrence, som Maffei vandt med deres maskine Bavaria. Denne succes førte til Maffeis internationale gennembrud, især inden for konstruktionen af bjerglokomotiver, hvilket gjorde Maffei til en af de største tyske lokomotivfabrikker.
Langvarige Kundeforhold og Medarbejderpleje
Maffei leverede næsten 220 lokomotiver til den "Bayerische Ostbahn" mellem 1857 og 1875, hvilket blev en vigtig kunde for virksomheden.Damplokomotiv nummer 500 blev leveret i 1864. På dette tidspunkt var Maffei meget afhængige af sine medarbejdere og grundlagde en velgørende fond samt oprettede en firmapensionsfond. Siden 1848 havde Maffei dog allerede ydet økonomisk støtte i tilfælde af sygdom og handicap.
International Ekspansion og Produktsortiment
Maffei var i stand til at erhverve mange internationale ordrer. Udover produktionen af damplokomotiver var konstruktionen af stationære dampmaskiner og kedler også en vigtig produktionsgren. I 1870 leverede Maffei lokomotiv nummer 800, hvilket cementerede virksomhedens position som en af de førende spillere i industrien.Maffei's Udfordringer og Tilpasninger i Kriseramte Tider under den Store Depression
Med den store depression fra 1873 og frem faldt lokomotivsalget kraftigt både i Tyskland og på eksportmarkedet. For at kompensere for dette begyndte Maffei at diversificere sin produktion. Virksomheden fremstillede dampbrandbiler, lokomobiler, udstyr til oliemøller og bryggerier, samt dampskibe til de bayerske søer. Fra 1880 begyndte Maffei også at producere dampvalser. I 1878 leverede Maffei deres damplokomotiv nummer 1.000, hvilket markerede en milepæl trods de økonomiske udfordringer.Innovative Lokomotiver og Infrastrukturudvidelser
I 1890 konstruerede ingeniøren Anton Hammel det første standardsporede damplokomotiv af typen Mallet for Gotthardbahn-Gesellschaft, som blev klassificeret som Ed 2x3/3. Denne model var en teknologisk bedrift og viste Maffeis evne til at innovere på trods af økonomiske vanskeligheder.I 1900 leverede Maffei deres damplokomotiv nummer 2.000 til die Königlich Bayerischen Staatseisenbahnen. For at forenkle transporten af lokomotiver, som tidligere blev udført med hestetrukne køretøjer, etablerede Maffei i 1902 et eget sidespor til Bahnhof München-Schwabing.
Udvidelser og Økonomiske Udfordringer
I 1915 havde Maffei produceret deres 4.000. lokomotiv. Fra 1924 begyndte virksomheden også at bygge diesellokomotiver, og i 1925 blev produktionen udvidet til elektriske lokomotiver i samarbejde med Siemens-Schuckertwerke og AEG. Denne diversificering af produktionen var afgørende for virksomhedens overlevelse i en tid med økonomiske omvæltninger.Den 1. januar 1927 blev Maffei omdannet fra et interessentskab til et aktieselskab. Aktierne forblev oprindeligt fuldt ud ejet af arvingerne. For at vise overskud og opnå yderligere lån blev regnskaberne for Maffei manipuleret i regnskabsåret 1927, selvom virksomheden faktisk havde underskud.
Fusion og Overtagelse af Henschel
I denne periode henvendte die Lokomotiv- und Maschinenfabrik Henschel & Sohn AG fra Kassel sig til Maffei for at forhandle en mulig fusion. Den 20. oktober 1928 blev Maffei overtaget af Henschel gennem et aktiebytte, hvor arvingerne modtog Henschel-aktier til en værdi af 3,2 millioner Reichsmark.Henschels overtagelse af lokomotivproduktionen blev dog kompliceret af den bayerske delstatsregering. I regnskabsåret 1928 havde Maffei så stort et tab, at Henschel måtte yde yderligere økonomisk støtte, og aktierne blev i sidste ende værdiløse.
Maffei's Udfordringer og Opløsning i 1930'erne med Økonomisk Krise og Konsekvenser for Maffei
Fra oktober 1929 og frem blev Maffei hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Efter manipulationen af regnskabet blev afsløret, besluttede Henschel at skille sig af med Maffei i slutningen af 1929 og overdrog virksomheden til Deutsche Bank. Henschel sagsøgte arvingerne for erstatning, men tvisten blev løst uden for retten ved Deutsche Banks mægling. Arvingerne returnerede Henschel-aktierne til Henschel-familien, og til gengæld skulle de tage aktierne fra Maffei tilbage.Fusion med Lokomotivfabrikken Krauss & Comp. AG
Efter den mislykkede fusion med Henschel & Sohn AG blev Maffei den 20. januar 1931 fusioneret med lokomotivfabrikken Krauss & Comp. AG fra München. Krauss overtog navnet og forretningen fra Maffei, men fabrikkerne og de fleste ansatte blev ikke en del af fusionen. Krauss-Maffei blev oprettet som det nye navn på virksomheden fra 1940.Afskedigelser og Opløsning af Maffei
Med fusionen i begyndelsen af 1931 blev omkring 1.500 Maffei-arbejdere og ansatte afskediget. Maffei fortsatte i starten under navnet Industriewerk Hirschau AG og beskæftigede kun omkring 150 arbejdere med produktion af centrifugalmaskiner.I efteråret 1944 blev likvidationen af virksomheden gennemført, og Industriewerk Hirschau AG blev opløst. Konstruktionen af centrifuger blev overdraget til Krauss-Maffei, og fabrikkerne i Hirschau blev solgt af kreditorerne og revet ned i 1935. Kun vandkraftværket stod tilbage, og i dag er der intet tilbage af den tidligere lokomotivfabrik midt i den Engelske Have.