Ryomgård Station (Rå) [1876-2016], en artikel om Ryomgård Station

Ryomgård Station – Et Lokalt Jernbaneknudepunkt på Djursland

Allerede i 1873 besluttede man at anlægge en 64 km lang privatbane fra Randers til Grenaa, som skulle føre over Ryomgård, mens Aarhus ønskede en bane videre ud på Djursland for at styrke byens handelsliv. Af frygt for at Randers ellers fik overtaget, valgte man i Aarhus at fremme en 40 km lang jernbane fra Aarhus til Ryomgård, der ville knytte sig til Grenaabanen. Begge disse banestrækninger var privatbaner, men blev underlagt en fælles drift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet, som banerne benyttede, kom primært fra Scandia-fabrikken i Randers. Strækningen Randers-Grenaa åbnede 26. august 1876, og Aarhus-Ryomgård fulgte 1. december 1877 med tre daglige tog i hver retning. Denne etablering forvandlede Ryomgård fra et tyndt befolket område til et jernbaneknudepunkt, der kunne muliggøre rejser i flere retninger

Stationens Opførelse og Større Ambitioner

Da man under anlægget af banerne vidste, at Aarhus-Ryomgård og Randers-Grenaa ville mødes netop i Ryomgård, byggede man stationsbygningen større end banernes andre stationer. Bygningen rummede ikke kun kontorer og postlokale, men også en restaurant. Man opførte desuden et pakhus samt en tosporet remise syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen stod et vandtårn, hvorfra vandet blev pumpet op ved hjælp af en vindmølle. Lige ved siden af lå to funktionærboliger til banens ansatte. På dette tidspunkt bestod Ryomgård kun af et par huse og et teglværk, men man forventede, at der hurtigt ville opstå en reel by, fordi stationen var knudepunkt for tre togruter. Men jordejeren H. Mourier-Petersen, der ejede hovedgården Gammel Ryomgård, nægtede at udstykke grunde og frygtede et fattigkvarter ved sin herregård. Som følge heraf blev området kun sparsomt udbygget i første omgang, med en enkelt kro og et andelsmejeri. Da Mourier-Petersen døde i 1903, overtog hofjægermester Holten Castenskjold Gammel Ryomgård. Han lod området udstykke, hvilket udløste et reelt byggeboom omkring stationen

Vækst og Hverdagsliv ved Stationen

Byens hurtige udbygning omfattede flere forretninger, og gæstgiveriet ekspanderede og blev til Elles Hotel, der senere fik navnet Ryomgård Hotel. Samtidig grundlagde man i 1906 en håndværker- og borgerforening, og byen fik en telefoncentral med ikke færre end syv abonnenter. I 1881 havde Statsbanerne overtaget de to privatbanestrækninger, Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård, under ét, hvilket førte til bedre koordinering og stigende trafiktal. Det krævede mere personale på Ryomgård Station, blandt andet til ekspedition, posthåndtering og vedligehold. Ved en folketælling i 1911 fremgik det, at 45 personer, inklusiv hustruer og børn, havde deres livsgrundlag direkte knyttet til jernbanen i Ryomgård. I takt med en stigende efterspørgsel blev den tosporede remise fra 1876 for lille og lå i vejen for sporudvidelsen. Derfor opførte man i 1908 en ny tresporet remise i den vestlige del af stationsområdet, forsynet med en drejeskive. Denne tresporede remise er i dag hjemsted for Djurslands Jernbanemuseum. Efter 1911 vokste Ryomgård Station yderligere i betydning, da en ny privatbane, Gjerrildbanen, åbnede og i 1917 forlængedes fra Gjerrild til Grenaa. Øst for stationsbygningen fik Gjerrildbanen sin egen perron, spor og en mindre remise. Der blev også installeret drejeskive og kulgård til banens lokomotiver

Et Voksende Bycenter og Jernbanens Indflydelse

Mens Ryomgård i 1911 blot talte 270 indbyggere, var byen nu sammenflettet med hele fire retninger af togtrafik: mod Aarhus, Randers, Gjerrild og Grenaa. Denne unikke position stimulerede byvækst, herunder oprettelsen af Ryomgård Realskole i 1913, som hurtigt voksede til over 125 elever på kun halvandet år. Elever ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer, hvilket bekræftede stationens vitale knudepunktsrolle på Djursland. Byudviklingen fortsatte med mere boligbyggeri og en stribe butikker, og Ryomgård Hotel blev en central aktør i byens sociale liv. Samtidig kom postkontor, apotekerudsalg og bankfilial til, og byens gamle vandtårn blev revet ned i 1914 og erstattet af et højere tårn, der stadig står som et vartegn

Godstrafik og Lokale Virksomheder

I 1913 lagde man et sidespor syd for hovedsporene og læssesporene, blandt andet til Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård, samt senere et cikorietørreri. Disse nye virksomheder repræsenterede en tid, hvor landbrugs- og fødevareforarbejdende industri var vital for områdets økonomi. Sidesporet viste sig nyttigt for ankommende råvarer og udgående produkter, og selvom behovet for sporet faldt i 1960'erne, opstod nye anvendelser i form af Dansk Andels Ægeksport og senere en virksomhed, der fremstillede "Jiffy Pots." De sidste spor af intensiv godsdrift forsvandt, da brugsfrekvensen var lav, og man til sidst fjernede sporskiftet

Skiftende Tider og Nedgang i Banestrækninger

Stationens betydning mindskedes gradvist, i takt med at biler og busser overtog en større del af passagertransporten. Ryomgård by voksede dog stadig, og i 1940 talte byen 750 indbyggere. Mens Ryomgård Hotel var blevet overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, var stationen kendt som en travl arbejdsplads, og i 1941 fik restauratøren Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling, så tørstige rejsende ikke behøvede at gå til hotellet. På dette tidspunkt blev betjeningen ved ledvogter Jensine Andersen ved Slotsgade i østenden af stationen nærmest en institution, og hun fik tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter," idet hun gav et nik og smil til trafikanterne. I 1956 lukkede Gjerrildbanen, da det store underskud ikke kunne dækkes længere, og selvom en lokal virksomhedsejer tilbød at betale for driften af Ryomgård-Stenvad, blev aftalen aldrig gennemført. Efterfølgende blev sporene til Gjerrildbanen hurtigt taget op, og remisen til denne bane revet ned

Direkte Linjer og Persontrafikkens Afvikling

Persontrafikken på Randers-Ryomgård-linjen lukkede 14. maj 1971, men godstrafik til Pindstrup fortsatte frem til 1993. Virksomheden Novopan genererede fortsat en del transport, men den tid var forbi, hvor stationen havde en vigtig rolle for gods på Djursland. Samtidig voksede realskolen, og byen nåede 875 indbyggere. Med færre banestrækninger beholdt Ryomgård Station dog en vis betydning som mellemstation på ruten Aarhus-Grenaa. Og i 1981 åbnede et lille jernbanemuseum i de tidligere postlokaler på stationen, stiftet af den pensionerede trafikkontrollør Rosenvinge. Museet fik i 1995 til huse i den gamle tresporede remise, hvor det i dag drives af Dansk Jernbane-Klub. Tilgangen af frivillige og besøgende viser, at interessen for jernbanehistorie lever, selvom den aktive trafik i Ryomgård er reduceret

Overgang til Letbane og Seneste Udvikling

Grenaabanen blev sammen med Odderbanen lukket 27. august 2016 for en ombygning til letbane, hvorefter man håbede at genåbne banestrækningerne i begyndelsen af 2018. Manglende sikkerhedsgodkendelse forsinkede imidlertid åbningen, som i stedet fandt sted 30. april 2019. Herved blev Ryomgård Station en del af Aarhus Letbane, der nu strækker sig over 110 km fra Odder gennem Aarhus til Grenaa. Denne udvikling markerer en ny æra for stationen, hvor mere hyppige og moderniserede tog – letbanetog – erstatter tidligere dieseldrevne enheder og holder liv i jernbanetransporten på Djursland. Bygningen, sporarealerne og museet vidner om fortidens rolle som knudepunkt, mens selve stationen i dag tilbyder en fornyet, moderne rejseoplevelse