Stevnstrup Station (Ste) [1922-1972], en artikel om Stevnstrup Station

Stevnstrup Station – Fra Billetsalgssted til Teknisk Station

Stevnstrup er en østjysk by, der i 2021 talte 2.390 indbyggere. Byen ligger i Grensten Sogn, fungerede tidligere som stationsby mellem Randers og Langå, og er i dag en del af Randers Kommune i Region Midtjylland. Den udvikling, som byen har gennemgået, kan i høj grad spores i dens jernbanehistorie, hvor Stevnstrup Station gennem årtier varetog en vigtig rolle for lokal trafik, gods- og passagertransport.

Baggrunden for et billetsalgssted

I anden halvdel af 1800-tallet var den danske infrastruktur under hastig udvikling, især hvad angik jernbanenettet, der gradvist forbandt byer og egne, hvor transport tidligere havde været vanskeligt. Stevnstrup var ingen undtagelse. Byen fik den 15. april 1876 et lille billetsalgssted placeret ved vogterhus nummer 100. På det tidspunkt bestod jernbanestrækningen mellem Randers og Langå allerede, og tanken var at oprette mindre billetsalgssteder eller trinbrætter på steder med potentiel passagertrafik.
Dette billetsalgssted var en beskeden facilitet, idet billetsalget blev foretaget fra selve vogterhuset, der lå tæt ved banen. Vogterhusene havde som oprindeligt formål at huse vogteren, der skulle holde øje med overskæringer og signalsystemer, men mange steder i Danmark blev disse huse også udnyttet til at udføre billetsalg, indtil man eventuelt byggede mere permanente stationer eller udvidede med venteskure.
På modsatte side af den daværende Engvej (nu Stationsvej), omtrent der hvor vejen Stationspladsen begynder i dag, blev der opført et simpelt venteskur til rejsende. Denne primitive løsning var ikke usædvanlig i jernbanens pionertid. Venteskurene var ofte af træ og gav beskeden ly mod vind og vejr, hvilket dog gjorde en betydelig forskel for passagererne, der ventede på tog i al slags vejr.

Den første krydsningsstation

Efterhånden som strækningen Randers-Langå blev mere og mere benyttet, opstod der behov for at kunne krydse togene sikkert undervejs. Kapaciteten på en enkeltsporet bane kan hurtigt blive en udfordring, når trafikmængden stiger, og derfor måtte jernbaneselskaberne etablere såkaldte krydsningsstationer. I 1900 kom turen til Stevnstrup, hvor en ny krydsningsstation blev anlagt.
Denne station blev placeret cirka 200 meter nordøst for det oprindelige vogterhus nummer 100. Her opførte man et ekstra spor – krydsningssporet – øst for hovedbanen, så togene kunne passere hinanden. Samtidig valgte man at bygge en ny billetsalgsbygning med ventesal netop på denne side af banen. Denne bygning blev projekteret med tegningsmateriale færdiggjort den 24. februar 1899.
Bygningen var ikke stor efter moderne standarder, men den repræsenterede en klar forbedring for passagererne. Planen omfattede en ventesal på cirka 12 m² med en kakkelovn i den sydlige ende, så rejsende kunne holde varmen i de kolde måneder. Herudover var der et lille varehus på cirka 2,5 m², et rum til centralapparatet på ca. 2,5 m² samt et kontor med billetsalg på omkring 5 m². Lige inden byggeriet påbegyndtes, tilføjede man den 17. juni 1899 en meget lille tilbygning med pissoir og lokum til henholdsvis herrer og damer i den sydlige ende af bygningen.
Randers Amtsavis bragte den 19. juli 1899 en annonce om licitation for arbejdet med opførelsen af ventesalsbygningen ved Stevnstrup billetsalgssted. Dette viser, at man i samtiden prioriterede at få opført stationer, ventesale og andre faciliteter på en håndværksmæssig solid måde. Licitationsformen sikrede, at man kunne vælge blandt forskellige entreprenører og opnå en konkurrencedygtig pris.

Placeringens udfordringer

Der var imidlertid et stort problem ved at anlægge billetsalgsbygningen øst for banen: Stevnstrup by lå på vestsiden. For de fleste rejsende betød det, at de skulle krydse sporene, netop når togene var ankommet eller stod over for at afgå, hvilket skabte farlige situationer. Togene kørte ofte tæt på ankomstafgange, og i en tid med mindre effektive advarselssystemer kunne det skabe et farligt miljø for passagerer, som måske ikke var bekendt med at navigere i et travlt sporområde.
Midt i maj 1903 besluttede jernbanemyndighederne derfor at flytte den nye billetsalgsbygning til den vestlige side af banen. Randers Amtsavis skrev den 9. maj 1903: "Der er nu til Stevnstrup kommet meddelelse om, at stationen ved Stevnstrup holdeplads vil blive flyttet til den modsatte side af banen." Dette skridt var ganske afgørende for stationens fremtidige drift, da det gjorde adgangsforholdene mere sikre og praktiske for flertallet af brugerne.

Heinrich Wencks stationsbygning

Allerede kort efter billetsalgsbygningens flytning fik man i august 1903 udarbejdet tegninger til en endnu mere ambitiøs stationsbygning, denne gang tegnet af Heinrich Wenck. Wenck var DSB's ledende arkitekt i en årrække og var kendt for at skabe elegante, men samtidig funktionelle stationsbygninger i hele landet.
Den 15. maj 1904 blev denne nye station taget i brug. Foruden selve stationsbygningen blev sporarealet også udvidet med et offentligt læssespor. Det var på dette tidspunkt, at den kun få år gamle billetsalgsbygning, som var blevet flyttet, nu blev ombygget til pakhus. Samlet set var der således nu tale om et langt større og mere funktionelt stationsanlæg, der kunne håndtere både passager- og godstrafik.
En vigtig faktor i udvidelsen var Jydsk Telefon-Aktieselskabs Imprægneringsanstalt, der i 1904 havde købt et stort areal vest for Stevnstrup Holdeplads. Virksomheden var specialiseret i at imprægnere større emner som telefon- og telegrafpæle samt jernbanesveller. Læssesporet, der først blev anlagt, viste sig hurtigt at være for lille til virksomhedens behov, og den 7. november 1905 fik de godkendt et privat sidespor, som gik direkte ind på fabriksområdet. Dette afspejler, hvordan jernbanen og lokale virksomheder kunne samarbejde om at sikre en effektiv transportløsning.

Nye licitationer og stationens funktion

Flere avisnotitser viser, at Stevnstrup i begyndelsen af 1900-tallet var genstand for en del bygge- og anlægsarbejde. Randers Amtsavis bragte eksempelvis den 9. september 1903 en licitation over opførelsen af en hovedbygning og en retiradebygning på Stevnstrup krydsningsstation. "Retiradebygning" var en fællesbetegnelse for toilet- og sanitetsforhold, som dengang ofte lå i selvstændige mindre bygninger eller tilbygninger.
Den 19. maj 1904 bragte samme avis en notits om, at Stevnstrup krydsningsplads nu var blevet "forfremmet" til holdeplads, og at der kunne ekspederes vognladningsgods. Samme artikel nævnte, at den nye stationsbygning var taget i brug få dage forinden, mens den gamle var flyttet på skinner over ved siden af den nye for at fungere som pakhus. Dette understreger, hvor praktisk anlagt jernbaneselskaberne var i forhold til genbrug af bygninger, og hvordan man på datidens banenet ofte flyttede mindre konstruktioner, hvis det var formålstjenligt.

Vogterhus nummer 100 og personalebolig

Etableringen af den nye station medførte, at det oprindelige vogterhus nummer 100, der havde fungeret som billetsalgssted, nu var overflødigt. Vogterhuset, som var af den ældste jysk-fynske type (1862-1869), blev gjort tomt. For at skaffe bolig til det jernbanepersonale, der skulle bemande stationen, besluttede man at rive vogterhuset ned og erstatte det med en mere tidssvarende tjenestebolig, der også rummede en portørbolig.
Randers Amtsavis kunne den 18. august 1904 berette: "Det er bestemt, at vogterhuset ved Stevnstrup holdeplads, som nu står ubeboet, skal nedbrydes og at der skal bygges en ny portørbolig på den gamle plads med kælder under hele bygningen og værelser på loftet, så der bliver meget mere plads end i det gamle vogterhus." Denne beslutning gjorde det mere attraktivt at arbejde på stedet, da boligforholdene nu blev mærkbart forbedret for det jernbanepersonale, der havde deres daglige gang ved stationen.

Ophøjelse til station og videre udvikling

Selvom Stevnstrup Holdeplads reelt fik karakter af en rigtig station allerede i 1904, kom den officielle ophøjelse først i 1922. I mellemtiden var stationsfunktionen dog stort set den samme, idet man både ekspederede passagerer og gods.
Randers-Langå-strækningen blev desuden udvidet med dobbeltspor frem til 1938 som et beskæftigelsesprojekt. Denne udvidelse påvirkede også Stevnstrup Station, hvor sporarealerne blev tilpasset til det stigende trafikmønster. At have dobbeltspor er en stor fordel for en jernbanestrækning, da det giver mulighed for at lade tog køre i begge retninger uden at skulle vente på krydsningsstationer. For Stevnstrups vedkommende betød det, at stationen kunne afvikle trafik mere effektivt og fungere som et endnu vigtigere element i den regionale infrastruktur.

Ændringer i godstransport og stationsnedlæggelse

Den 1. oktober 1956 gik Jydsk Telefon-Aktieselskabs Imprægneringsanstalts private sidespor over til imprægneringsfirmaet Rudolph Collstrop A/S, hvilket viser kontinuiteten i den industrielle anvendelse af stationens tilknyttede spor. I 1966 blev der etableret yderligere et privat firmaspor, men på dette tidspunkt var passagertrafikken allerede markant reduceret. Mange mindre stationer i Danmark led af faldende passagergrundlag, blandt andet på grund af stigende privat bilisme.
I 1972 blev Stevnstrup Station officielt nedlagt som betjent station for passagerer, men firmasporet forblev i drift. Stationen overgik herefter til en status som teknisk station, hvilket i praksis betød, at man fortsat kunne anvende sidesporene til gods og eventuelle rangeringer, men at selve stationsbygningen ikke længere betjente passagerer med billetsalg, ventesal eller lignende.
Stationen fortsatte som teknisk station med sidespor frem til 2018, hvor Banedanmark udførte en større sporfornyelse mellem Langå og Hobro på en cirka 45 km lang strækning. Dette arbejde varede fra 30. juni til 26. august og indebar blandt andet fjernelse af de sidste rester af sporskifter ved Stevnstrup. Efter denne sporfornyelse var der ikke længere behov for at bevare stationens gamle funktioner, og området blev opgraderet til at matche de moderne krav til jernbanedriften, hvor fjernstyring og automatisering er de bærende principper.

Nedrivningen af stationen i 1979

Et vigtigt årstal i Stevnstrup Stations historie er 1979, hvor stationen blev revet ned. På dette tidspunkt var der ikke længere behov for en stor fysisk stationsbygning. Passagertrafikken var væk, godsbanetrafikken var koncentreret på firmasporet, og jernbanedriften generelt var blevet strømlinet med færre bemandede stationer. De funktioner, som havde krævet stationens tilstedeværelse, var erstattet af mere moderne metoder, herunder fjernstyring af signaler, fjernvarslingssystemer og en generel centralisering af togtrafikkens koordinering.
Nedrivningen betød et farvel til en bygning, der i mange år havde spillet en væsentlig rolle for byens udvikling. For lokalsamfundet var stationen ikke kun et transportknudepunkt, men også et samlingssted, hvor post, pakker og anden gods blev håndteret. Selvom stationen forsvandt, står historien tilbage som vidnesbyrd om en periode, hvor jernbanen var et afgørende element i at forbinde mindre byer som Stevnstrup med resten af landet.

Byens status og arven fra stationen

I dag er Stevnstrup en mindre by i Østjylland, beliggende i Randers Kommune. Byen har historisk set haft stor gavn af sin placering tæt på jernbanen, hvilket gjorde det muligt for lokale virksomheder at sende varer og råmaterialer af sted på banevogne, ligesom lokale kunne pendle til og fra Randers, Langå og andre byer. Denne nære relation mellem by og bane er mindre fremtrædende i dag, men sporene efter fortidens jernbaneaktivitet anes stadig i området, blandt andet i form af gamle banetracé-rester, firmaspor eller bevarede jernbanebygninger i privat eje.
Selvom Stevnstrup Station for længst er forsvundet, lever en del af dens historie videre i de strukturer og stianlæg, der er tilbage fra banen. I mange byer, hvor stationerne er nedlagt, ser man en interesse i at bevare minderne om jernbanens rolle. Museer, lokalarkiver og historiske foreninger kan bidrage til at fortælle om fortidens trafikmønstre, bygningers udseende og anekdoter fra dengang, hvor tog ankom til perronen hver dag.

Økonomiske og samfundsmæssige forandringer

Historien om Stevnstrup Station skal også ses i lyset af de generelle økonomiske og samfundsmæssige forandringer i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. I mange egne var jernbanerne en afgørende faktor for vækst i handel og industri, og oprettelsen af et billetsalgssted eller en egentlig station betød ofte, at en by gik fra at være et landligt område til at have bedre muligheder for at etablere virksomheder, skoler, butikker og servicefunktioner.
Da privatbilismen i midten af 1900-tallet for alvor tog fart, gik det hårdt ud over passagertallene på de mindre banestrækninger. Samtidig blev godsbanetransport i højere grad koncentreret på større knudepunkter, med effektiviserede rangerområder og containerterminaler, hvilket efterlod de mindre stationer med et vigende kundegrundlag. Sådanne faktorer var også medvirkende til, at Stevnstrup Station til sidst blev nedlagt.

Arkitektoniske spor

Heinrich Wencks virke som DSB's ledende arkitekt medførte, at mange stationer fra begyndelsen af 1900-tallet havde visse fællestræk i formsprog og detaljegrad. Det gjaldt både større hovedstationer og mindre mellemstationer eller krydsningsstationer som Stevnstrup. Wenck formåede at skabe en arkitektur, der rummede både æstetik og funktion, hvilket var vigtigt i en tid, hvor stationerne ofte fungerede som byens "visitkort" for rejsende, der ankom udefra.
Selvom Stevnstrup Station ikke blev bevaret, kan man fortsat se andre Wenck-stationer rundt om i landet, hvoraf flere er fredet eller bevaringsværdige på grund af deres arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Disse stationer er en påmindelse om, at jernbanen engang var Danmarks hovedpulsåre for transport, og at stationerne spillede en central rolle i lokalsamfundenes liv.

Fra station til lokalt minde

Når man bevæger sig rundt i Stevnstrup i dag, er det svært at forestille sig den aktivitet, der engang udspillede sig ved stationen. Særligt i første halvdel af 1900-tallet var der travlhed med både lokale og gennemrejsende passagerer, gods, pakker, post og ikke mindst personale til at tage imod, ekspedere og omdirigere togene. Selvom de fysiske rammer er borte, lever historien videre i beskrivelser, fotografier, avisklip og mundtlige overleveringer.
Lokalsamfundets identitet blev i mange år vævet tæt sammen med jernbanen, og stationens opførelse, udvidelse, drift og endelige nedlæggelse er en vigtig del af Stevnstrups kultursociologiske udvikling. Små byer omkring jernbaner oplevede ofte en opblomstring netop på grund af banens nærvær, og Stevnstrup var ingen undtagelse. At stationen ikke længere eksisterer, fortæller også en historie om, hvordan tidernes gang og nye infrastrukturer har ændret måden, folk bevæger sig på.

Konsekvenser for lokaltrafikken

Da Stevnstrup Station lukkede for passagerdrift i 1972 og blev revet ned i 1979, måtte de lokale borgere finde alternative rejsemuligheder. Der er fortsat tog på hovedstrækningen mellem Randers og Langå, men et stop i Stevnstrup ville kræve særlige anlæg og perronfaciliteter, hvilket ikke længere anses for rentabelt. I stedet har man i mange år været afhængig af busser og privat transport.
For dem, der stadig ønsker at bruge toget, ligger Randers Station og Langå Station med relativ kort afstand fra Stevnstrup. Pendling er blevet tilpasset til disse steder, hvilket dog også peger på en generel tendens i Danmarks infrastrukturhistorie: Mindre stationer lukkes, og passagererne henvises til de større knudepunkter. Denne udvikling har fundet sted over det meste af landet siden midten af 1900-tallet og afspejles i de mange historier om nedlagte stationer og trinbrætter.