Svanemøllen Station (Sam) [1934-1973], en artikel om Svanemøllen Station

Svanemøllen Station [1934-1973]: En vigtig del af Københavns jernbanehistorie

Svanemøllen Station, som ligger på Østerbro i København, har en central rolle i byens jernbanehistorie. Fra sin oprindelse som krydsningsstation i slutningen af det 19. århundrede til sin omdannelse til en personstation i 1934, har Svanemøllen udviklet sig i takt med byens og regionens stigende trafikbehov. Denne artikel udforsker Svanemøllen Stations historie fra dens begyndelse som krydsningsstation frem til 1973, hvor den nuværende station blev taget i brug.

Svanemøllen som krydsningsstation (1897-1910)

Svanemøllen Station startede sin historie den 2. august 1897 som en krydsningsstation, hvor Frihavnsbanen fra Nørrebro krydsede Den Sjællandske Kystbane mellem Østerbro og Hellerup. På dette tidspunkt var stationen en vigtig del af infrastrukturen, da den håndterede krydsende togtrafik mellem disse to vigtige baner. Krydsningsstationens placering gjorde den til et centralt knudepunkt for togtrafikken i København.

Denne funktion som krydsningsstation fortsatte frem til 1910, hvor Frihavnsbanen blev omlagt, og Svanemøllen mistede sin oprindelige funktion. Men dette skulle ikke blive enden for Svanemøllen. I stedet blev stationen genfødt som en vigtig del af Københavns elektrificerede nærtrafik.

Elektrificeringen af Københavns nærtrafik og opførelsen af Svanemøllen Station (1934)

I 1934 blev Københavns Nærtrafik elektrificeret, hvilket markerede en ny æra for byens jernbanenet. Som en del af denne udvikling blev Svanemøllen Station opført som den første personstation på stedet, og den begyndte hurtigt at håndtere en stor mængde passagertrafik. Den nye station blev en vigtig del af byens S-togssystem og bidrog til at lette den voksende mængde af pendlere, der rejste ind og ud af København.

Stationens placering på Østerbro gjorde den til en central forbindelse for de nærliggende boligområder, og den blev hurtigt et knudepunkt for både lokale og regionale rejsende. Samtidig med stationens opførelse blev det besluttet, at Hareskovbanen, som tidligere havde sin endestation andetsteds, skulle føres ind til Svanemøllen som en del af elektrificeringen. Denne beslutning øgede stationens betydning yderligere.

Kaotiske forhold på stationen (1966-1975)

I årene efter elektrificeringen oplevede Svanemøllen Station en dramatisk stigning i trafikmængden, hvilket skabte kaotiske forhold på stationen, især i perioden fra 1966 til 1975. Dette skyldtes især Hareskovbanens indførsel til stationen og det stigende antal passagerer, der benyttede stationen dagligt. I denne periode blev der truffet beslutninger om at modernisere stationen og bygge en ny station for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Den oprindelige station fra 1934 kunne ikke længere håndtere den store trafikmængde, og det blev nødvendigt at opføre en ny station. Byggearbejdet strakte sig over flere år, og først i 1973 stod den nye station klar til at tage imod passagererne. Samtidig blev den gamle perron fra 1934 fjernet i 1974, hvilket markerede afslutningen på en æra for den gamle station.

Den nuværende Svanemøllen Station (1973 og frem)

Den nuværende Svanemøllen Station, som blev taget i brug i 1973, er en moderne station designet til at håndtere den stigende trafik i København. Stationen har to perroner og flere spor, der betjener flere forskellige S-togslinjer. Stationens design og faciliteter er skabt med henblik på at give passagererne en mere effektiv og behagelig rejseoplevelse, sammenlignet med den gamle station fra 1934.

Den nye Svanemøllen Station fortsatte med at spille en central rolle i Københavns transportsystem, og den har gennem årene gennemgået flere renoveringer og opgraderinger for at tilpasse sig nutidens krav til komfort og tilgængelighed.

Svanemøllen Station har gennemgået en betydelig udvikling fra sin oprindelse som en simpel krydsningsstation i slutningen af det 19. århundrede til sin rolle som en vigtig personstation i Københavns S-togsnet. Elektrificeringen af nærtrafikken i 1934 markerede begyndelsen på en ny æra for stationen, som hurtigt blev en central del af byens jernbanesystem. Trods de kaotiske forhold i 1960'erne og 1970'erne blev stationen moderniseret og genopbygget i 1973, og den nuværende station fortsætter med at være et vigtigt knudepunkt for både lokale og regionale rejsende.