Nakskov Station (Nsk), en artikel om Nakskov Station
Nakskov Station: En Historisk Perle på Lolland
Nakskov Station havde forkortelsen Nsk og var endestation for Lollandske Jernbane, som åbnede den 1. juli 1874. Gennem årene har stationen spillet en væsentlig rolle i både godstransport og persontrafik på Lolland. Stationen har oplevet flere udvidelser, især i forbindelse med godstransport, men har også haft en interessant arkitektonisk udvikling, der spejler jernbanens voksende betydning for byen. I dag står Nakskov Station som et mindesmærke over områdets industrielle udvikling og jernbanens centrale rolle i transportnettet.Stationens Tidlige Dage og Udvidelser
Da Nakskov Station åbnede, var det først og fremmest godstransport, der dominerede trafikken, specielt på grund af det tætte samarbejde med Nakskov Sukkerfabrik og havnen. Sporarealet blev hurtigt udvidet for at imødekomme de stigende behov for transport, hvilket især omfattede store mængder sukker og landbrugsvarer. Selvom stationsbygningen ikke oplevede store forandringer i begyndelsen, var der flere udvidelser af sporene og tilslutninger til andre lokale jernbaner.Den 5. maj 1915 blev Nakskov yderligere forbundet med Nakskov-Kragenæs Jernbane, hvilket øgede stationens betydning som knudepunkt for både gods- og persontrafik på Lolland. Denne nye jernbaneforbindelse øgede behovet for større faciliteter, men det var dog først senere, at stationens bygning blev udskiftet.
Havnebanen og Roebanerne
Samtidig med etableringen af Nakskov Station blev der også anlagt en havnebane, som spillede en vigtig rolle i byens transportinfrastruktur. Den første havnebane, der blev anlagt i 1874, var en spinkel, hestetrukket bane, som løb via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden blev havnesporet udvidet og moderniseret med smalspor, der blev kombineret med normalspor, så det kunne betjene både almindelige godstog og roebanerne. Dette trestrenget system, hvor en tredje skinne var placeret i midten til smalsporede tog, tillod større fleksibilitet i håndteringen af både normal- og smalsporede transporter.I 1918-1919 blev havnebanen flyttet længere mod vest og ført gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen", hvilket gjorde logistikken mere effektiv. Denne omlægning blev nødvendig på grund af de stigende transportbehov fra havnen og Sukkerfabrikken.
Arkitekturen Bag Nakskov Station
Det menes, at den oprindelige stationsbygning blev tegnet af Adolf Ahrens, en arkitekt kendt for sine stationer på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg. Nakskov Station har flere ligheder med Ahrens' andre stationer, såsom den karakteristiske hævede midterdel af bygningen. Denne arkitektoniske stil ses blandt andet på Værslev Station og flere andre stationer fra samme periode.Selvom stationsbygningen ikke blev væsentligt ændret i de første årtier, blev den oprindelige bygning i 1925 revet ned for at give plads til en større og mere moderne station. Denne nye bygning, tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt, blev indviet den 24. november 1925. Ørnsholt var også ansvarlig for at tegne flere andre stationer på Nakskov-Rødby Banen.
Havnebanens Forbindelse til Sukkerfabrikken
Havnebanen i Nakskov blev senere forlænget gennem Nakskov Sukkerfabrik og koblet sammen med Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. Dette skabte en effektiv ringbane, hvor togene kunne køre fra Nakskov Station via havnen og tilbage gennem Sukkerfabrikken til stationen. Denne rangering var dog ikke uden udfordringer. Banen kom ind i en spids vinkel, hvilket betød, at godstogene ofte måtte køre langt ud på Rødbybanen for at rangere, hvilket kunne føre til trafikpropper ved Løjtoftevej, da vejen ofte var spærret i op til 15 minutter.Denne forbindelse mellem stationen, havnen og sukkerfabrikken gjorde Nakskov Station til en af de vigtigste stationer på Lolland og understøttede byens industrielle udvikling.
Nakskov-Rødby Banen og Den Nye Station
Da Nakskov-Rødby Banen skulle anlægges i 1926, blev det klart, at den oprindelige stationsbygning i Nakskov ikke længere var tilstrækkelig stor. Den blev derfor revet ned, og den nuværende stationsbygning blev opført. Denne nye bygning, som blev indviet i 1925, var designet til at håndtere både person- og godstrafik på den hurtigt voksende jernbane.Den nye stationsbygning blev en vigtig del af det lokale transportsystem, men i takt med at godstrafikken aftog i midten af 1900-tallet, mistede stationen noget af sin oprindelige betydning. Alligevel forblev stationen et vigtigt knudepunkt for lokaltrafik og har stadig stor betydning for befolkningen i området.
Stationsklokken: Et Historisk Relikvie
En interessant detalje, der binder Nakskovs første og anden stationsbygning sammen, er den gamle stationsklokke. Klokken fra den oprindelige station blev gemt væk, da den nye station blev bygget, men i 1969 blev den genopdaget af stationsforstander C.O. Hansen. Efter en grundig istandsættelse blev klokken genmonteret på stationsvæggen ud mod perronen. Klokken havde oprindeligt tjent en vigtig funktion ved at signalere, når togene var klar til afgang, hvilket gav passagererne i stationsrestauranten tid til at afslutte deres måltid og nå toget. Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.Klokken hang på stationen indtil slutningen af 1970'erne, hvor den desværre blev stjålet. Dens forsvinden markerer afslutningen på en æra, hvor den ellers spillede en vigtig rolle i stationslivet.
Nakskov Stations Rolle i Dag
I dag står Nakskov Station stadig som et vigtigt mindesmærke over byens industrielle fortid og dens tilknytning til både havnen og Sukkerfabrikken. Selvom stationen ikke længere er et centralt knudepunkt for godstrafik, spiller den stadig en vigtig rolle for lokaltrafikken og er en påmindelse om den betydning, jernbanerne har haft for udviklingen af Lolland.Stamdata for Nakskov Station
Byggeår | 1925 |
Åbnet | 1925.11.24 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Adolph Einar Hansen Ørnsholt |
Adresse | Nørrevold 29, 4900 Nakskov |
Stednavneforkortelse | Nsk |
Højdeplacering over havet | 3,8 meter |
GPS koordinater | 54.833269,11.138455 |
Oversigt over andre stationer fra Nakskov
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Nakskov Station (Nsk) | Nakskov Station: En Historisk Perle på LollandNakskov Statio... | |
Nakskov Station (Nsk) [1874-1925] | Nakskov Station var endestation for den Lollandske Jernbane,... |
Nakskov Station servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) | LJ | 46,6 | 1874.07.01 | I drift |
Nakskov-Kragenæs Jernbane | NKJ | 26,7 | 1915.03.05 | 1967.03.31 |
Nakskov-Rødby Jernbane | NRJ | 36,7 | 1926.03.29 | 1953.12.31 |
Nykøbing Falster-Nakskov | LT (Oprindelig: LJ) | 50,2 | 1874.07.01 | I drift |
BBR Data for Nakskov StationBBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2022-10-30 12:06:07 | |
BBR Højde over havet | 3,8 meter |
BBR GPS koordinater | 54.83321812,11.13843845 |
BBR Byggeår eller konverteringsår | 1988 |
BBR Bebygget areal i alt | 25 m2 |
BBR Bebygget areal hovedbygningen | 25 m2 |
BBR Samlet erhvervsareal | 25 m2 |
BBR Antal etager | 1 |
Banedanmarks Data for Nakskov StationStations DATA fra Banedanmarks Open Data: http://geodata-banedanmark.opendata.arcgis.com/Stations DATA hentet: 2020-05-16 21:22:50 | |
Afsnits navn | Nakskov |
Afsnits type | Station |
Afsnits forkortelse | Nsk |
Afsnits GPS koordinater | 54.83358047,11.13714629 |
Billede af Nakskov Station
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Video fra Nakskov Station
Kilde: Jacob Laursen - Dato: den 29. maj 2023
Billeder af Nakskov Station
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. maj 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. maj 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. maj 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. oktober 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. oktober 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. oktober 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. maj 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. maj 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. maj 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2008 Download billede
Postkort med Nakskov Station
Arkiv: danskejernbaner.dk - Dato: 1965.09.14 (Postgået)
Noter til: Postkort med Nakskov Station.
Stenders Forlag - Farvefoto - Copyright - Nr. 40 308/6
Arkiv: danskejernbaner.dk - Dato: 1948.06.29 (Postgået)
Noter til: Postkort med Nakskov Station.
Stenders Forlag Eneberettiget. Nakskov 1002
Google Street View af Nakskov Station
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 2. januar 2022 - LINK til kilde.
Kort over Nakskov Station
Kort over Nakskov Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Nakskov Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Nakskov Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
Kort over Nakskov Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
Kort over Nakskov Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Nakskov Station
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Danske Privatbaner beskrevet i fotos - Fotohæfte 4: Nakskov-Kragenæs Jernbane Ulf Holtrup 1973 49 Signalpostens Forlag | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Forsvundne stationer Peer Thomassen 1988 80 Bane Bøger 87-88632-19-9 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Jernbanehistorisk Årbog 90 Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl. 1990 64 Holme-Olstrup Bane Bøger ApS 87-88632-26-1 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm Niels Jensen 1977 112 København J. Fr. Clausen 87-11-03777-6 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Lollandsbanen 1874- 1. juli -1974 (Dansk Jernbane-Klub: 36) Birger. Wilcke & P. Thomassen 1974 272 Dansk Jernbane-Klub | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Lollandsbanen 1874-1999 (Dansk Jernbane-Klub: 49) Ole Jensen, Thomas Nørgaard Olesen 1999 108 Dansk Jernbane-Klub 8787050412 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Med jernbanen gennem hverdag og arbejde Anders Madsen 2014 117 Skinne bøger 978-87-983192-6-9 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nakskov - Rødby Jernbane (Dansk Jernbane-Klub : 6) B. Wilcke & P. Thomassen 1964 46 Dansk Jernbane-Klub | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nakskov-Kragenæs Jernbane (Dansk Jernbane-Klub : 11) B. Wilcke og P. Thomassen 1965 61 Dansk Jernbane-Klub |