Vedbæk Station (Vb), en artikel om Vedbæk Station
Vedbæk Station – Et Historisk Trafikknudepunkt ved Kystbanen
Vedbæk Station blev taget i brug i forbindelse med indvielsen af Kystbanen den 2. august 1897. Allerede fra starten fungerede den som et trafikknudepunkt for det solide borgerskab i Vedbæk, der fik nem adgang til hurtige togforbindelser mellem Helsingør og København. Nærheden til Øresund og de attraktive kystområder gjorde Vedbæk til et eftertragtet område for både helårsbeboelse og sommerophold, og Kystbanens stop i Vedbæk var med til at forstærke byens udvikling. Samtidig opstod der en særlig dynamik i stationens rolle, da den fra 25. august 1900 også blev endestation for Nærumbanen, bedre kendt som Lyngby-Vedbæk Jernbane. I denne periode var Nordsjælland kendetegnet ved en blanding af landlige landsbyer, herregårde, industrialisering og voksende velhavende forstadsområder. Kystbanen var en af de vigtigste banestrækninger i regionen, og dens tilslutning til Nærumbanens lokaltrafik muliggjorde en ny form for sammenhæng mellem kystområderne og de mere indlandske destinationer ved Lyngby og omegn.Ved åbningen i 1897 rummede Vedbæk Station en nyopført og tidstypisk stationsbygning. Arkitekturen fulgte i store træk Kystbanens standard for stationsbygninger: et stilrent, men samtidig herskabeligt præg, som passede til det velhavende publikum, der begyndte at bosætte sig langs kysten. Stationen havde billetsalg, ventesale og diverse faciliteter, der gjorde den til en mindre knudepunktstation. Med tiden kom der også kiosker og senere mere moderne tiltag, men grundstrukturen var den samme: en solid hovedbygning i en arkitektonisk stil, som passede sammen med andre stationer på Kystbanen. Der var en vis symmetri i opbygningen, med perroner på begge sider, og stationen var i stand til at håndtere en betydelig mængde togtrafik.
Fra 1900 blev Vedbæk altså også vigtigt for Nærumbanens passagerer og godsafsendere. Lyngby-Vedbæk Jernbane blev nemlig koblet til Kystbanen i Vedbæk, hvilket betød, at rejsende, der kom fra Lyngby eller de mellemliggende stationer, kunne skifte til Kystbanen i Vedbæk og fortsætte mod Helsingør eller København. Denne overgang mellem to jernbaneselskaber var en del af privatbanesystemet i Danmark, hvor man forsøgte at tilpasse forskellige strækninger i det samlede trafikbillede. Alligevel var forbindelsen mellem de to baner ikke altid gnidningsfri, og passagerer kunne opleve problemer med køreplaner, separate billetter og manglende koordinering. Ikke desto mindre gav denne kobling Vedbæk en betydelig rolle som omstigningsstation.
Nærumbanen og Fuld Optagelse
Med Lyngby-Vedbæk Jernbanes åbning 25. august 1900 fik Vedbæk Station fuld optagelse, hvilket betød, at stationen ikke blot var et passagermæssigt knudepunkt, men også håndterede gods- og bagageekspedition for Nærumbanen. Man kunne købe billetter til Lyngby-Vedbæk Jernbanes strækning og få ekspederet gods direkte fra Vedbæk Station. Dette foregik dog kun i en årrække, for efter 1917 ophørte billetsalg og gennemgående ekspedition for Nærumbanen her, hvilket afspejlede en økonomisk tilpasning. Man havde formentlig konstateret, at det var dyrt og besværligt at opretholde separate billetsystemer og godsekspeditioner på en station, der i forvejen var travl med Kystbanens tog. Efter 1917 kunne passagerer på Nærumbanen i stedet købe billetter i toget eller ved de centrale stationer, og eventuelle godsprodukter skulle igennem mere bureaukratiske procedurer.Nærumbanen var en privatbane, som under de fleste privatbaner i Danmark led af tilbagevendende økonomiske udfordringer. Muligheden for at benytte DSB's faciliteter i Vedbæk gav en vis status, men det krævede også, at Nærumbanen betalte for brugen af skinner, perroner og ekspeditionslokaler. Denne form for samarbejde mellem et privat jernbaneselskab og Statsbanerne var ikke usædvanlig i perioden, men det kunne give anledning til gnidninger om priser, prioriteter i køreplaner og vedligeholdelse. En række passagerer på Nærumbanen var dog glade for at kunne skifte tog i Vedbæk, så de kunne rejse hurtigt videre mod byen eller op langs kysten.
Sporanlæggets Struktur
For Lyngby-Vedbæk Jernbanes vedkommende var sporanlægget på Vedbæk Station temmelig beskedent, hvis man sammenligner det med større DSB-stationer. Samtidige beskrivelser fremhæver, at sporanlægget var nogenlunde parallelt til det, man så på Lyngby Station, der også var privatbanens anden yderstation. Sporene endte blindt ved den sydlige ende af DSB's vestlige perron. Her var der anlagt et overleveringsspor, hvor man kunne overdrage vogne mellem DSB og Nærumbanen, og et hovedspor, som drejede fra og løb langs perronen. Ydermere rummede stationen et vognopstillingsspor og et omløbsspor, og alle disse spor førte sammen i en drejeskive nord for Vedbæk Station.Denne drejeskive var essentiel for at kunne vende lokomotiver, hvis de havde behov for at køre tilbage i den modsatte retning. Normalt ville man på en endestation have enten en drejeskive eller et vendespor, hvis togene skulle returnere. Planen var også at opføre en remise i den sydlige del af Lyngby-Vedbæk Jernbanes sporareal, men man opgav projektet, fordi det ville være overflødigt at have to remiser på en forholdsvis kort strækning. Den eksisterende remise ved Nærum Station kunne sagtens dække behovet for vedligeholdelse og overnatning af togene på Nærumbanen. Dermed blev Vedbæk Station aldrig forsynet med en egentlig privatbaneremise, selvom sporplanen oprindeligt havde lagt op til dette.
Passagertrafik og Rundrejsebilletter
Trods de beskedne faciliteter var Vedbæk Station et populært rejsemål. Både kystens trækplastre og nærheden til Øresund sørgede for, at Lyngby-Vedbæk Jernbane faktisk havde en betragtelig passagertrafik her i en periode. Over 10.000 passagerer årligt benyttede Nærumbanen fra Vedbæk, og i driftsåret 1907-1908 var tallet oppe på over 14.000. Dette skyldtes især, at en del borgere i områderne omkring Kystbanen havde opdaget muligheden for at tage på udflugter via Nærumbanen – eksempelvis til Lyngby og de naturskønne egne i omegnen af Bagsværd Sø eller Mølleådalens industrihistoriske områder. Samtidig kunne pendlere fra Lyngby og Nærum benytte Vedbæk som skiftestation for at komme på Kystbanen. Rundrejsebilletter – en praktisk billetform, hvor man kunne rejse på kryds og tværs – bidrog også til den midlertidige succes, idet passagerer kunne kombinere en tur til kysten med et stop i indlandet uden at skulle betale for enkeltbilletter adskillige gange.Med tiden faldt passagerantallet dog. Fra 1917 til 1921 var der kun omkring 2.000 årlige rejsende, svarende til i gennemsnit 5-6 passagerer om dagen. Dette kraftige fald hænger sammen med flere faktorer. Først og fremmest ændrede folks rejsevaner sig, og Kystbanen fik flere togafgange, hvilket kunne gøre det mere attraktivt at benytte denne frem for at skifte fra Nærumbanen. Desuden var der i den generelle samfundsudvikling en tendens til, at mindre privatbaner fik sværere ved at konkurrere økonomisk og driftsmæssigt. DSB's mere velfungerende køreplaner og bedre integration kunne tiltrække flertallet af de rejsende. Vedbæk havde godt nok en ventesal på DSB's side af perronen, hvilket var en fordel for passagererne, men hvis selve forbindelse videre med privatbanen ikke stemte overens med rejsendes tidsskema, var det mere bekvemt at blive på Kystbanens tog.
Gods- og Fragttrafik
Lyngby-Vedbæk Jernbanes godstrafik i Vedbæk var beskeden, især hvad angik den lokale andel. Den ankommende godsmængde var ofte tæt på ubetydelig. I driftsåret 1907-1908 taler man om kun 92 tons, og i flere år ankom der slet ikke noget gods ad denne rute. Hvis man ser på godstrafikken fra Vedbæk til de øvrige stationer og sidespor på Nærumbanen, oversteg de årlige transporter kun i perioderne 1917-1919 1.000 tons, hvilket i jernbanesammenhæng var forholdsvis lavt.Til gengæld var der i en periode bedre aktivitet i de transiterende godsmængder, der gik mellem DSB og Lyngby-Vedbæk Jernbane. Man kunne nemlig sende gods videre fra Kystbanen til Nærumbanen og omvendt. Denne praksis krævede dog, at der var en aftale om direkte gods mellem selskaberne, og det var kun tilfældet fra 1903 til 1917. I den bedste periode, 1905-1908, kunne man se transportmængder på 3.684 tons fra Nærumbanen til DSB via Vedbæk, hvilket var et pænt tal for en privatbane. Fra DSB til Nærumbanen var tallet omkring 2.000 tons i perioden 1915-1917. Det var altså gennemgående godstransporter, der gav noget indtjening i nogle år, men det blev aldrig så solidt, at det kunne fastholde en stabil økonomi for Nærumbanen på længere sigt.
Nedlæggelse af Strækningen Vedbæk-Nærum
Med dårlige økonomiske udsigter og et vigende passagergrundlag besluttede man at nedlægge strækningen mellem Vedbæk og Nærum pr. 1. januar 1923. På dette tidspunkt var privatbanens drift alvorligt påvirket af faldende indtægter og stigende omkostninger. Vejtrafikken var også begyndt at blive en reel konkurrent, idet man let kunne køre gods på lastbiler, særligt hvis der var mangel på en effektiv jernbanekoordination. Ved nedlæggelsen ophørte passagerkørslen, men i nogen tid efter kørte der stadig godstransporter, dog i meget begrænset omfang. Efter 1. marts 1921 stod Lyngby-Vedbæk Jernbane grundlæggende som et inaktivt sidespor fra Vedbæk Station. Man benyttede kun sporet, hvis der var specifikke vogne til eller fra Vedbæk, mens godstogene i øvrigt vendte i Frydenlund, hvor der som regel var lidt fragt.I løbet af 1923-1924 blev selve sporarealet, drejeskiven og alt det tilhørende materiel fjernet fra Vedbæk Station. Dette skete dels for at frigøre plads og dels fordi det var unødigt at opretholde et spor, som ingen reel funktion havde længere. Man så ingen fremtid i at bevare en forbindelse, der ikke var passagergrundlag for, og som kun gav en minimal godsmængde. Da regnskabet for 1925 blev gjort op, var nettogevinsten ved at afvikle Vedbæk-Nærum-strækningen begrænset, men alt i alt fik man ca. 5.000 kr. ud af salget af skinner, jordarealer og andet inventar.
Samspil med Kystbanen
Selvom Kystbanen var væsentlig mere robust og forblev en vigtig del af den danske jernbaneinfrastruktur, var samspillet mellem Kystbanen og Nærumbanen aldrig helt ideelt. Passagerer, der ønskede at rejse mellem Nærum-egnen og Vedbæk, kunne opleve dårlige skiftemuligheder, rod i billetteringen og køreplaner, der ikke altid passede sammen. Flere af privatbanens passagerer anvendte dog Vedbæk som skiftestation, indtil man lukkede strækningen. Herefter måtte de finde alternative ruter, for eksempel via Lyngby Station og videre til København.Set med nutidens øjne kan man ærgre sig over, at man ikke fandt en længerevarende løsning, der kunne have integreret privatbanen og Kystbanen bedre, men datidens tekniske og økonomiske forhold gjorde det svært. DSB havde en relativt stærk position og kunne fastsætte betingelser for brug af stationen, ligesom privatbanen ofte stod svagere i forhandlingerne. I tilgift var kystområderne i hastig udvikling, og bilismen spredte sig gradvist. Mange valgte at investere i bil eller benytte busser, hvis driften på en privatbane var upålidelig eller vanskelig at planlægge efter.
Vedbæk Stations Rolle og Forandring
Efter Nærumbanens nedlæggelse fortsatte Vedbæk Station sin rolle som Kystbanestation. Gennem 1900-tallet var Vedbæk et velhavende forstadsområde, og mange pendlere brugte stationen til deres daglige rejse mod København. Stationen blev over årene moderniseret, fik nye billetsystemer, elektroniske signaler og forbedrede perroner. Kystbanens elektrificering og integration i S-togsnettet påvirkede hele Nordsjællands jernbanestruktur, selvom Vedbæk fik en lidt anden drift, da man valgte at lade det være en del af Kystbanens fjerntogssystem snarere end S-banen. Igennem årtierne har Vedbæk forblevet en meget efterspurgt lokation, hvor stationen giver en nem forbindelse for pendlere, turister og lokale.Byen Vedbæk voksede gradvist, og stationen forblev et lokalt knudepunkt. Da privatbanen forsvandt, mistede stationen godt nok en ekstra dimension, men den beholdt sin rolle som en integreret del af Kystbanens hovedfærdselsåre mellem Helsingør og København. I dagens perspektiv fremstår stationen som et mindesmærke over en tid, hvor privatbaner forsøgte at etablere netværk på tværs af Nord- og Østsjælland. Med tiden har den fået status som et fredet bygningsværk, hvilket betyder, at man bevarer den oprindelige arkitektur og de historiske kendetegn for eftertiden.
De Historiske Lokaler i Nutiden
I dag er Vedbæk Station fredet. De unikke lokaler, der tidligere rummede billetsalg, ventesale og ekspeditionslokaler, fungerer nu til moderne formål: møde- og selskabslokaler, lagersalg, events og loppemarkeder. Denne genanvendelse af stationsbygninger er ikke usædvanlig i Danmark, hvor man ofte ønsker at bevare kulturarven, men samtidigt tilpasse dem til nutidens behov. De rummelige ventearealer, der tidligere kunne huse rejsende til og fra Kystbanen og Nærumbanen, egner sig fint som eventlokaler med karakter og historie. I de senere år er det blevet stadig mere populært at omdanne gamle stationer til caféer, gallerier eller kontorfællesskaber, og Vedbæk Station viser, hvordan man kan fremhæve fortidens arkitektur og ånd, samtidig med at bygningen får nyt liv.Stamdata for Vedbæk Station
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.08.02 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Vedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk |
Stednavneforkortelse | Vb |
Højdeplacering over havet | 5,1 meter |
GPS koordinater | 55.852877,12.562859 |
Vedbæk Station servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) | DSB | 46,2 | 1897.08.02 | I drift |
Lyngby-Vedbæk Jernbane [1900-1923] | LVJ | 12,1 | 1900.08.25 | 1923.01.01 |
BBR Data for Vedbæk StationBBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2022-05-19 19:34:07 | |
BBR Højde over havet | 5,1 meter |
BBR GPS koordinater | 55.85294233,12.56295324 |
BBR Byggeår eller konverteringsår | 1898 |
BBR Seneste ombygning | 1926 |
BBR Bebygget areal i alt | 918 m2 |
BBR Bebygget areal hovedbygningen | 556 m2 |
BBR Samlet boligareal | 164 m2 |
BBR Samlet erhvervsareal | 875 m2 |
BBR Antal etager | 2 |
BBR Fredningskode og type | 7 - Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration |
Banedanmarks Data for Vedbæk StationStations DATA fra Banedanmarks Open Data: http://geodata-banedanmark.opendata.arcgis.com/Stations DATA hentet: 2020-05-16 21:22:50 | |
Afsnits navn | Vedbæk |
Afsnits type | Trinbræt |
Afsnits forkortelse | Vb |
Afsnits GPS koordinater | 55.85274044,12.56246976 |
Billede af Vedbæk Station

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede
Billeder af Vedbæk Station

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede
Tegninger af Vedbæk Station

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1945 (juni) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Skur for kul, koks og brænde ved Vedbæk Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Vedbæk
På strækningen: Klampenborg - Snekkersten
Beskrivelse: Skur for kul, koks og brænde.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 6/1945
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Vedbæk-brændeskur-scan493

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1945 (juni) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Skur for kul, koks og brænde ved Vedbæk Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Vedbæk
På strækningen: Klampenborg - Snekkersten
Beskrivelse: Skur for kul, koks og brænde.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 6/1945
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Vedbæk-brændeskur-scan511

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1893 - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Udkast til Vedbæk Station.
Transportselskab/ operatør: Statsbaneanlægene (DSB)
Jernbanested: Klampenborg - Snekkersten
Beskrivelse: Øresundsbanen. Udkast til hovedbygning *Skodsborg og *Vedbæk.
Infrastrukturejer: Statsbanedriften
Motivdato: 1893
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Oresundsbanen-Skodsborg-Vedbæk-plan-G-scan468

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1893 - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Udkast til Vedbæk Station.
Transportselskab/ operatør: Statsbaneanlægene (DSB)
Jernbanested: Klampenborg - Snekkersten
Beskrivelse: Øresundsbanen. Udkast til hovedbygninger *Skodsborg, *Vedbæk, *Rungsted Kyst og *Humlebæk.
Infrastrukturejer: Statsbanedriften
Motivdato: 1893
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Oresundsbanen-Skodsborg-mv-stationer-plan-H-scan469
Google Street View af Vedbæk Station
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 19. januar 2022 - LINK til kilde.
Kort over Vedbæk Station

Kort over Vedbæk Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Vedbæk Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Vedbæk Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Kort over Vedbæk Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Kort over Vedbæk Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Vedbæk Station
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Kystbanen 1897-1972 P. Thomassen 1972 311 Historisk Topografisk selskab for Søllerød kommune |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Lyngby-Vedbæk Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 17) B. Wilcke og P. Thomassen 1967 99 Dansk Jernbane-Klub 65.841 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nordbanen John Poulsen 2020 316 Bane Bøger 978-87-91434-56-3 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nordsjællandske jernbaner Niels Jensen 1975 80 København J. Fr. Clausen 87-11-03671-0 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nærumbanen 1900- 1975 (Dansk Jernbane-Klub: 38) Ole-Chr. M. Plum & Birger Wilcke 1975 191 Dansk Jernbane-Klub |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nærumbanen 1900-2000 100 år langs Mølleåen (Dansk Jernbane-Klub: 51) Ole-Chr. Munk Plum 2000 179 Dansk Jernbane-Klub 9788787050449 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Nærumbanen gennem 75 år: 1900 - 25. august - 1975 P. Thomassen 1975 232 87-87113-01-5 |