Ørholm Holdeplads (Ørh), en artikel om Ørholm Holdeplads

Ørholm Holdeplads – Historisk Indblik

Ørholm Holdeplads blev som Brede Station oprindelig betragtet som station og havde en træventebygning med samme indretning som Brede. I 1910'erne var det planen, at der skulle have været opført en lille "station" i form af et vogterhus ved Ørholmvej, som skærer banen på det tidspunkt. Banevogterens hustru skulle for en "lille" løn passe ekspeditionen af personer og gods. "Stationen" skulle kunne indrettes for godt 10.000 kr. Med de økonomiske udfordringer i 1917 gjorde at planerne blev droppet

Ørholm Papirfabrik og Godstrafik

Ørholm Papirfabrik var, som Brede Klædefabrik, oprindelig en gammel vandmølle. Ørholm Holdeplads havde et omløbsspor, hvorfra der førtes et sidespor til papirfabrikken, der blev ført ind til papirfabrikkens gårdsplads gennem "jernbaneporten". Der var et stort fald på sidesporet og ned til papirfabrikken, hvilket gav mange udfordringer, især med tungt læssede vogne. Papirfabrikken gav store transporter af kul og papir, men Ørholm Holdeplads blev ikke lige så stor på gods som Brede Station. Ørholm Papirfabrik var i en periode banens bedste kunde, men efter 1. Verdenskrig gik fabrikken helt i stå og blev helt nedlagt i 1922

Nye Ejere og Lukkede Sidespor

I 1933 solgte De Forenede Papirfabrikker både Ørholm og filialen Nymølle, som var den næste vandmølle på Mølleåen. Papirfabrikken i Ørholm husede med tiden flere virksomheder, hvor Lama Krøluld nok er den mest betydningsfulde. Ingen af de nye virksomheder gav dog godstransporter til banen, og sidesporet henlå ubenyttet frem til 1942-1943, hvor det blev fjernet. Omløbssporet blev ændret, så det kunne benyttes som læssespor, og der blev anlagt en læssevej samtidig

Turistmål og Naturskønne Omgivelser

Indtil starten af 1970'erne var Ørholm Holdeplads en af banens mest benyttede turistmål, da Ørholm Holdeplads ligger i meget smukke omgivelser ved den gamle papirfabrik og Ørholm Hovedgaards hovedbygning ved Mølledammen. Målt på persontrafikken var Ørholm Holdeplads, frem til 1922, banens næstbedste station – kun overgået af Lyngby Station. Efter en væsentlig nedgang af persontrafikken i 1920'erne oprettede banen en kælke- og skibakke i "Det danske Schweiz". Ved at udsende hæfter, der reklamerede for den skønne natur omkring Ørholm Holdeplads, tiltrak det mange mennesker

Større Naturprojekt og Ny Infrastruktur

I midten af 1930'erne startede man et større naturprojekt med anlæg af grønne områder, grønne stier og Mølleåstien. Ørholmvej blev også opdateret fra en stenet hulvej til en "rigtig" vej forbi hotellet og fabrikken, og i 1938-1939 blev der anlagt en jernbanebro over banen. Den gamle vej, der gik forbi Ørholm Holdeplads, blev bibeholdt som Ørholm Stationsvej/Nymøllevej, der begge kom til at ende blindt på hver sin side af Ørholm Holdeplads. Med den nye Ørholmvej kom der også en modernisering af Ørholm Holdeplads, hvor der blev anlagt nye perroner med trappe op til Ørholmvej. På den gamle ventebygning blev ekspeditionslokalet overladt til baneafdelingen, og kiosklokalet blev fjernet, hvor der i stedet kom cykelstativer. Kiosken havde kun været åben i et enkelt år, da forpagteren ikke kunne få kiosken til at løbe rundt, og banen havde selv god brug for lokalet til billetsalg på de store vintersportsdage i 1930'erne. Ombygningen løb op i 8.800 kr., men banens andel var kun 1.900 kr., da det resterende arbejde udførtes som "beskæftigelsesarbejde", og det nye areal var blevet gratis tildelt af Lyngby-Taarbæk kommune. Et lille anlæg med plæne og buske blev efterfølgende anlagt ved Ørholm Holdeplads

Krydsningsstation og Automatiske Sporskifter

I 1951 blev der indført 20 minutters drift på banen, og der blev brug for en mere praktisk krydsningsstation end Brede. Dette medførte, at Ørholm Holdeplads blev indrettet som ubetjent krydsningsstation. Læssesporet blev ændret til krydsningsspor med perron, og de nye sporskifter blev "selvlukkende" med en sindrig anordning hentet fra sporvognenes verden, som man normalt ikke ville bruge på en "rigtig" jernbane. Tog fra Jægersborg kørte ind på Ørholm Holdeplads nye perron, mens tog fra Nærum kørte til den gamle perron med ventebygningen. Når toget fra Nærum passerede det søndre sporskifte, blev dette "skåret op" i den medgående retning. Tog fra Jægersborg "åbnede" det nordlige sporskifte, når toget kørte tilbage til hovedsporet. De solide spiralfjedre fastholdt sporskifterne i deres stilling, men en udfordring opstod med sporskiftelygten, der fik glassiderne og pærerne rystet i stykker på grund af de kraftige fjedre. Man indførte derfor et mere roligt "dørgreb", der trak sporskiftet tilbage. Den nye konstruktion blev senere benyttet ved Fuglevad Holdeplads

Fjernbetjente Signaler og Passagerfremgang

Ørholm Holdeplads var dækket af daglyssignaler, som fjernbetjentes fra Nærum Station og var af samme type, som DSB benyttede. Togpersonalet underrettede Nærum Station fra en telefon på perron 2 ved Ørholm Holdeplads efter togankomst. Ørholm Holdeplads fik en betydelig betydning for persontrafikken i området, hvor den store bebyggelse syd og øst for holdepladsen med tiden blev et tæt villakvarter. I december 1950 var der daglig 575 passagerer fra Ørholm Holdeplads, hvilket på dette tidspunkt kun var lidt under Brede Stations antal

Sikring af Kulsviervej

Banens skæring med Kulsviervej nordvest for Ørholm Holdeplads er, på grund af de vanskelige oversigtsforhold, blevet sikret med bomme, blinklys og klokker, selv om der ikke er synderlig megen trafik i det stille villaområde