Løkken Station - En Central Station på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen
Løkken Station var en af de vigtigste stationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen og fungerede både som mellemstation og delvis endestation. Halv endestation refererer til det faktum, at mange tog fra både Hjørring og Aabybro endte deres rejse i Løkken uden at fortsætte videre på resten af banen. Dette var særligt gældende for de såkaldte badetog, som primært transporterede sommergæster til Løkken. For de gennemkørende tog betød det, at der i badesæsonen ofte blev hensat vogne på Løkken Station. Disse vogne kunne bruges af badegæster, som i tilfælde af dårligt vejr søgte ly på stationen. Løkken Station var også et vigtigt udflugtsmål for Aalborgs folkepensionister, der i mange år tog toget til byen. Hjørring-Løkken-Aabybro Banens lokomotiver overtog her vogne fra FFJ i Aabybro og fortsatte turen videre til Løkken eller Hjørring.
Stationsbygningens arkitektur og udvidelse
Stationsbygningen i Løkken blev tegnet af Sylvius Knutzen og var bygget i samme stil som de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen. Dog var der en vigtig forskel - stationsbygningen i Løkken blev opført med en ekstra etage og mindede i sin oprindelige form meget om Vestbanegården i Hjørring. I 1943-1944 blev stationsbygningen udvidet til næsten dobbelt størrelse. Udbygningen var inspireret af Vestbanegården i Hjørring og inkluderede en stor portalgavl på begge sider af bygningen. Den store tilbygning blev opført i forbindelse med oprettelsen af et selvstændigt postmesterembede i Løkken, som blev placeret på stationen. Efter denne ombygning var stationen både i størrelse og arkitektonisk udtryk meget sammenlignelig med Vestbanegården i Hjørring, hvilket cementerede Løkken Stations status som en af banens vigtigste knudepunkter.
Store sporarealer og kapacitet til badetog
Løkken Station var indrettet med et langt hovedspor, som var nødvendigt for at kunne håndtere de lange badetog. Disse tog kunne bestå af op til 20 to-akslede vogne og havde ofte et damplokomotiv placeret i hver ende af togstammen for at kunne håndtere de mange passagerer. Derudover havde stationen et omfattende sporareal, som bestod af:
- Et dobbelt krydsningsspor/perronspor på cirka 246 meter med en ø-perron
- Et 143 meter langt læssespor ved varehuset nordøst for stationen
- To kombinerede depot- og remisespor, som førte op til en dobbelt remise
Remise, drejeskive og materielhåndtering
Remisen ved Løkken Station var af stor betydning for banens personale, da der var mulighed for overnatning i forbindelse med arbejdet på banen. Foran remisen var der monteret en lille drejeskive, som senere skulle udskiftes med en større fra Vodskov Station på Vodskov-Østervrå Banen. Denne bane blev nedlagt i 1950, og drejeskiven blev sendt til Løkken. Dog blev den aldrig installeret og stod henstillet på jorden ved stationen helt frem til dens lukning i 1963.
Godstrafikken og tyskernes brug af banen under 2. verdenskrig
Løkken Station havde en betydelig godstrafik, især i perioder hvor landbruget og fiskeriet bidrog til store transporter. Godstrafikken kulminerede under 2. verdenskrig, hvor den tyske besættelsesmagt brugte banen til at transportere materialer til befæstningen af den jyske vestkyst. Tyskerne anlagde en smalsporsbane fra havstokken til stationen, som blev brugt til at transportere byggematerialer til kystbefæstningerne. Banen blev således en vigtig del af den tyske infrastruktur i Nordjylland, hvor mange kystområder blev forsynet med bunkere og forsvarsværker. Selvom tyskerne var en stor kunde, var de ikke en pålidelig betalingspartner. Betalingerne for transporterne var ofte forsinkede eller mangelfulde, hvilket skabte problemer for banens økonomi.
Banens og stationens endeligt
Hjørring-Løkken-Aabybro Banen var i mange år en vigtig del af den nordjyske infrastruktur, men med tiden blev jernbanen gradvist udfaset til fordel for vejtransport. I 1963 blev Løkken Station og resten af Hjørring-Løkken-Aabybro Banen nedlagt. Samtidig blev drejeskiven, der i mange år havde stået ubenyttet, fjernet sammen med resten af banens infrastruktur.
