Kalundborg Station blev åbnet trods store udfordringer
Kalundborg Banegård blev med stort besvær færdig til Kalundborgbanens åbning den 30. december 1874, og med lige så stort besvær blev Kalundborg banegård taget i brug. Kalundborg Station er Nordvestbanens endestation i Kalundborg. Stationen er udformet som en rebroussementsstation/sækbanegård med den toetages stationsbygning liggende på tværs ud for enden af sporene. Desuden er der en busterminal i tilslutning til stationen. En rebroussementsstation, som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Det betyder, at togene skal forlade stationen i samme retning, som de kom ind - det rebrousserer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom en sæk kun har et "hul".
En ny fremgangsperiode for Kalundborg i 1800-tallet
I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Kalundborg en ny fremgangsperiode. Medvirkende hertil var de forbedrede samfærdselsforhold (anlæggelsen af jernbanen, havnens betydning for færgefarten til Aarhus og andre steder) samt den begyndende industrialisering. Havnen havde en god beliggenhed ved den dybe og let tilgængelige Kalundborg Fjord og var beskyttet af halvøen Gisseløre. Den blev også tidligere regnet som Sjællands bedste havn efter Københavns, men først i det 19. århundrede gjorde man noget alvorligt ved den. Kalundborg fik daglig dampskibsforbindelse med Aarhus over Samsø samt to gange ugentlig direkte dampskibsforbindelse med København over Sejrø og én gang ugentlig med Vejle. Anlægget af Nordvestbanen blev (efter lange forhandlinger om forskellige forslag, herunder at føre banen over Frederikssund og på en fast bro over Roskilde Fjord) ifølge lov af 26. februar 1869 overdraget til Det Sjællandske Jernbaneselskab ved koncession af 2. oktober 1871. Den 79 km lange bane fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg, der byggedes af Privatbanken, antages i det hele at have kostet omtrent 9,6 mio. kr. og åbnedes for driften 30. december 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket drift indtil 1. maj 1875. Ved de Sjællandske Jernbaners køb ifølge lov af 2. juli 1880 overgik den sammen med selskabets øvrige baner til staten.
Byens industri og havnens betydning
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 7 brændevinsbrænderier, 1 tobaksfabrik, 1 ølbryggeri, 1 pottemageri, 1 kalkbrænderi, 3 garverier, 1 skibs- og bådebyggeri, 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrier havde byen i 1869: flere brændevinsbrænderier, 1 maskinfabrik, 1 tobaksfabrik, 2 ølbryggerier, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 jernstøberi, 3 kalkbrænderier, 1 skibs- og bådebyggeri, 1 bogtrykkeri, 4 vindmøller og 1 hestemølle. Omkring århundredeskiftet var der bl.a. 1 bayersk- og hvidtølsbryggeri (aktieselskab fra 1881), 2 maskinfabrikker, 1 andelssvineslagteri, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 skibs- og bådebyggeri, 2 bogtrykkerier, 2 tobaksfabrikker, 2 vindmøller, 1 dampmølle samt 1 sav- og høvleværk. Efter Kalundborgbanens åbning blev der etableret en regelmæssig dampskibsforbindelse til Århus, som fik stor betydning for Kalundborg. DSB overtog senere dampskibsforbindelsen fra DFDS, og overfarten var en vigtig faktor, da man ønskede en mere moderne og praktisk station, hvilket i 1960 førte til, at den gamle banegård blev erstattet af en ny og den gamle blev revet ned samme år.
Flytning og modernisering af Kalundborg Station
Kalundborgs første station blev revet ned i 1960, så en ny stationsbygning kunne opføres lidt længere mod øst. I 1963 oprettedes en fjernstyringscentral på Kalundborg station, men den blev nedlagt igen ved årsskiftet 2012/2013.
