Sæsing Station og dens rolle i lokalområdet
Sæsing Station var en af Hørbybanens mindre stationer og havde en lignende udformning som Ilbro Station. Stationen var placeret syd for Hjørring-Sæby landevejen, hvor sognevejen fortsatte mod syd til Myrelund og videre til den nærliggende Mylund Station på Vodskov-Østervraa banen. Sæsing by bestod af omkring 25 huse nord for stationen, samt yderligere ca. 15 huse, som lå i nærheden. Området var livligt og husede 17 virksomheder, forretninger samt en destruktionsanstalt. Derudover fandtes en skole og et afholdshotel. Byens udvikling skete i høj grad omkring stationen, og fra jernbanens etablering i 1913 til optællingen i 1938 var befolkningstallet vokset med ca. 300 indbyggere.
Trafik og godsforhold
Persontrafikken i Sæsing var relativt god. Sammenlignet med Tranget, som havde omkring 7.000 rejsende, var Sæsings passagertal en smule højere. Godstransporten var dog mere omfattende, og stationen håndterede omkring 2.000 tons gods årligt. Transporten af tørv og sten var så betydelig fra Sæsing, at stationens læssespor måtte forlænges, og der blev etableret en oplagsplads mellem Sæsing og Østervrå. Derudover modtog stationen store mængder kunstgødning og mergel, hvilket understregede dens vigtighed for landbruget i området.
Stationsbygningens arkitektur
Stationsbygningen i Sæsing var tegnet af Sylvius Knutzen og havde samme arkitektoniske udtryk som de fleste andre mellemstationer på Hørbybanen. Bygningen var funktionelt indrettet med to døre ud mod perronen; en fra ventesalen og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør, som gav adgang til stationsbestyrerens lejlighed. I forlængelse af selve stationshuset fandtes et åbent venterum samt en toiletbygning. Dette var en standardløsning for flere mellemstore stationer på banen og gjorde faciliteterne lettilgængelige for rejsende.
