Østervrå Station - En vigtig del af Hørbybanens udvikling
Østervrå Station spillede en central rolle i udviklingen af jernbanenettet i Vendsyssel og var en af de vigtigste mellemstationer på Hørbybanen. Stationen var af samme type som Taars Station, men blev med tiden en af banens mest betydningsfulde stationer, især efter åbningen af Vodskov-Østervrå-banen i 1924. Denne udvikling førte til en markant vækst i både person- og godstrafikken, hvilket gjorde Østervrå til en vigtig regional station. Da stationen blev opført, var trafikken begrænset, men med den stigende befolkning og de forbedrede transportmuligheder voksede stationens betydning hurtigt. I takt med byens ekspansion blev stationen et centralt bindeled for både passagerer og gods. Østervrå var i sin tid kendt for sine mange mindre virksomheder og handelsliv, og jernbanens tilstedeværelse understøttede denne økonomiske vækst. Stationsbygningen, tegnet af Sylvius Knutzen, var større end de fleste andre mellemstationer på Hørbybanen. Med sin karakteristiske arkitektur og funktionelle indretning var den en typisk repræsentant for de danske provinsstationer i begyndelsen af 1900-tallet. I denne artikel vil vi gennemgå stationens udvikling, dens betydning for lokalområdet, dens arkitektur og de ændringer, der fandt sted i takt med jernbanens udvikling.
Østervrå Stations tidlige år
Østervrå Station blev etableret som en del af Hørbybanen, der åbnede i begyndelsen af 1900-tallet. På dette tidspunkt var Østervrå en mindre by med omkring 300 indbyggere. I de første år var trafikken beskeden, men i takt med at byen voksede, steg passagerantallet, og stationen blev et vigtigt omdrejningspunkt for transporten i området. Da Vodskov-Østervrå-banen åbnede i 1924, fik stationen en endnu større rolle. Den nye bane forbedrede forbindelsen mellem Østervrå og det øvrige jernbanenet, hvilket resulterede i en betydelig vækst i trafikken. Passagertrafikken nåede op på omkring 19.000 personer om året, hvilket var en markant stigning sammenlignet med de tidlige år. Stationens placering i en by, der oplevede vækst i både befolkningstal og erhvervsliv, betød, at den blev en vigtig del af lokalområdets infrastruktur. I 1938 havde Østervrå omkring 800 indbyggere, hvilket var næsten en tredobling i forhold til tiden omkring banens åbning. Samtidig havde byen omkring 40 forretninger og flere små virksomheder, hvilket understregede stationens rolle som et transportknudepunkt.
Udviklingen af gods- og persontrafikken
Godstrafikken på Østervrå Station var i høj grad afhængig af områdets erhvervsliv og naturressourcer. På Hørbybanen varierede mængden af godstrafik alt efter behovet for stentransport, mens Vodskovbanen primært blev brugt til grustransport fra Hellum grusgrav. Østervrå Station havde et privat sidespor, der blev anlagt i 1919 for at servicere en kartoffelmelsfabrik. Med tiden blev dette sidespor overtaget af en maskinfabrik, hvilket viser, hvordan stationen tilpassede sig de skiftende industrielle behov i området. Jernbanen spillede en afgørende rolle for byens udvikling, da den muliggjorde transport af varer og råstoffer til og fra byen. Stationens faciliteter blev udvidet i takt med den stigende aktivitet, hvilket resulterede i opførelsen af flere spor og en remise til brug for Vodskovbanen.
Arkitektur og stationsbygningens udformning
Stationsbygningen i Østervrå blev tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og fulgte det samme design som mange andre mellemstationer på Hørbybanen. Dog var bygningen større end de fleste andre, idet den havde flere værelser i begge etager, hvilket gjorde den sammenlignelig med Taars Station. Fra perronsiden var der to døre - én fra ventesalen og én fra stationskontoret. På vejsiden var der kun én dør, som førte til stationsbestyrerens lejlighed. Bygningen var sammenbygget med et åbent venteskur og en toiletbygning, hvilket var en standardløsning på mange danske provinsstationer fra denne periode. Selve stationsområdet omfattede oprindeligt et 173 meter langt krydsningsspor samt et læssespor. I forbindelse med Vodskovbanens anlæggelse blev stationsområdet dog markant udvidet med yderligere to omløbs- og opstillingsspor. Læssesporet blev forlænget til 93 meter, og der blev opført en tresporet remise til Vodskovbanens tog.
Planer om udvidelse og den manglende forbindelse til Frederikshavn
Da Vodskovbanen blev etableret, blev der gjort forberedelser til yderligere udvidelser af stationen. Det nordlige stationsareal blev eksproprieret for at gøre plads til flere spor, da der var planer om at anlægge en jernbaneforbindelse fra Østervrå til Frederikshavn. Denne bane blev dog aldrig realiseret, hvilket betød, at stationens kapacitet aldrig blev fuldt udnyttet i det omfang, det oprindeligt var tiltænkt. De ekstra spor og faciliteter, som var planlagt til den nye bane, blev dog fortsat brugt til godstransport og opbevaring af materiel. Hvis forbindelsen til Frederikshavn var blevet etableret, ville Østervrå Station sandsynligvis have fået en endnu større betydning i det regionale jernbanenet. Uden denne forbindelse forblev stationens rolle dog begrænset til at være et vigtigt, men ikke afgørende knudepunkt på Hørbybanen og Vodskovbanen.
