Skibby Station - Historisk Indblik
Den ældgamle landsby Skibby, der i 1920'erne havde over 500 indbyggere, var blevet en slags hovedstad for Horns Herred, selv om Jægerspris overgik den i størrelse. Ved Skibby fandtes der en markedsplads, gamle købmandsforretninger, noget håndværk, mølle og andelsmejeri, men ellers ingen egentlig industri. Byen var et trafikknudepunkt fra gammel tid. I 1850'erne oprettedes postruten mellem Roskilde og Skibby, en "agende Post" som kørte tre gange om ugen. Turen tog tre timer hver vej og kostede en rigsdaler. Fra 1875 kørte post-omnibussen dagligt med alle slags postsager samt passagerer, og i 1880 kørte en omnibus hver dag mellem Skibby og Frederikssund, hvilket tog to timer. Først i begyndelsen af 1920'erne kom der mere fart i den offentlige trafik, da rutebilerne vandt indpas. I 1913 dannedes der i Skibby et aktieselskab, som startede en automobilrute mellem Skibby og Roskilde. Turen kunne nu gøres på halvanden time, hvis bilen ellers ville. Denne rute varede i to år, hvorefter aktionærerne havde mistet 90% af aktiekapitalen. Nye ejere videreførte ruten, og i 1920'erne havde Skibby foruden Roskilderuten to ruter til Frederikssund og en til Holbæk. Skibby Station kunne derfor ikke forvente en stor persontrafik, og det blev heller ikke tilfældet. Godstrafikken var yderst begrænset, da Horns Herred var mindst lige så godt forsynet med fragtruter som med personbilruter. Skibby blev derfor kun Horns Herreds banes næstbedste station.
Stationens Tilblivelse og Placering
Stationsbygningen kom til verden efter svære forhandlinger. Der var stemning for, at det nye posthus vest for byen tillige skulle fungere som stationsbygning, men de langstrakte forhandlinger bevirkede, at Skibby ikke havde nogen egentlig station, da banen åbnede. Til sidst blev det vedtaget at indrette posthuset til personaleboliger for DSB, mens der skulle opføres en ny bygning, fælles for DSB og postvæsenet, i nærheden af det posthus, der lå i stationens sydende. Skibby var krydsningsstation med centralaflåsning, præcis som Kirke-Saaby. Foruden krydsningssporet med mellemperron havde man læssespor, fast enderampe, kvægfold og læssekran. Der var ikke megen diskussion om selve stationens beliggenhed, da banen blev udstukket, kun ønskede Ferslev-Vellerup Kommune en mindre forlægning af linjen mod vest og støttede derfor projektet med 2.000 kr.
Moderne Faciliteter og Drift
Stationsbygningen blev den mest moderne på hele Midtbanen og indeholdt bekvemmeligheder, som de andre stationer manglede. Indtil 1933 blev stationen officielt benævnt Skiby, men det ændredes efterfølgende til Skibby. I 1934 blev stationen ledig, men da den både var blevet nedrykket i lønningsklasse og måske stod foran en lukning, var den ikke særlig eftertragtet af personalet. Stationsforstanderen, senere kaldet stationsmesteren, havde en ret stor lejlighed på 69 m² fordelt på tre værelser i stueetagen og et på loftet samt et kammer og et pigeværelse. Dertil hørte en have på 1600 m². Posthonoraret, der oprindeligt var 1200 kr. + 5%, blev nedsat til 840 kr., da statstelegrafens bidrag forsvandt. For rengøring modtog stationsmesteren 444 kr. årligt, men det var hans eneste biindtægt. Tidligere var der en assistent hele dagen, men fra 1934 indskrænkede man denne hjælp, så stationsforstanderen selv skulle varetage en daglig tjenestetid på 8-9 timer eller mere.
Skibby By og Omgivelser
Skibby er en by på den sjællandske halvø Hornsherred med 3.165 indbyggere (2024), beliggende 31 km nordvest for Roskilde, 22 km øst for Holbæk og 14 km sydvest for Frederikssund. Byen ligger i Frederikssund Kommune og dermed i Region Hovedstaden. Skibby hører under Skibby Sogn, hvor Skibby Kirke findes. Den er fra 1100-tallets første halvdel og er kendt for sine velbevarede kalkmalerier. I 1650 fandt man Skibbykrøniken indmuret i kirkens apsis. Byen har Fjordlandsskolen (tidligere Marbækskolen) med 664 elever og 164 ansatte fordelt på flere afdelinger, Børnehuset Nordstjernen, Skolevejens Børnehave, Frederikssund Kommunes produktionsskole, Skibbyhøj som botilbud, omsorgscenteret Nordhøj samt faciliteter som idrætshal, fodboldklub, badmintonklub, spejder, bibliotek, supermarkeder, byggemarkeder, dyreklinik, busgarage, røgeri, pizzariaer og en kino.
Historiske Rødder
Skibby nævnes første gang i 1240 som købstad i Kong Valdemars Jordebog, og kirkens størrelse afspejler en by af betydning. Skibby mistede imidlertid sine købstadsrettigheder under ødegårdskrisen i senmiddelalderen efter Den Sorte Død. I 1682 var Skibby en landsby med 29 gårde, ni huse uden jord og et dyrket areal på 883,8 tønder land. Dyrkningsformen var trevangsbrug, og den første skole blev bygget i 1729. Udskiftningskortet fra 1808 viser omkring 20 gårde. I 1873 beskrives Skibby som et sted med kirke, præstegård, skole, en privat landbohøjskole, en arbejds- og forsørgelsesanstalt til 120 lemmer samt en kro. I 1898 omtales Skibby med kirke, præstegård, skole, apotek, distriktslæge, arbejds- og forsørgelsesanstalt (maksimalbelægning på 100), en kortvarigt eksisterende højskole, en privat realskole, kro, fællesmejeri og postkontor. Anstalten, et par kilometer nord for den daværende by, hedder i dag Elmegården og rummer andelslejligheder.
Byens Udvikling og Trafikale Forbindelser
I den første del af 1900-tallet lå der en mindre sodavandsfabrik i Skibby, som distribuerede til private. Efter rutebilernes fremkomst omkring 1920 fik Skibby faste forbindelse med Frederikssund, Holbæk og Roskilde via lokale vognmænd, hvoraf et firma senere blev til rejsebureauet Skibby Rejser. Byens kro, der blev revet ned i 1992, lå over for den nuværende biograf. I begyndelsen af 1900-tallet lejede en rejsebiograf ofte krosalen til filmforevisning. Kromanden opfattede potentialet og opførte selv en biograf. Skibby Kino drives i dag af en forening med ca. 30 frivillige. I 1923 opførtes en ny skole med gymnastiksal, som nu huser byens bibliotek. Ved hjørnet af Hovedgaden og Saltsøvej kan man se en genforeningssten, afsløret den 9. juli 1920 for at markere Genforeningen.
Jernbanen og Dens Indflydelse
Skibby var allerede et egnscenter, da den i 1928 fik jernbanestation på Sjællandske Midtbane, strækningen Hvalsø-Frederikssund. Banen havde dog Danmarks korteste levetid (1928-36) og kom derfor ikke til at sætte et større præg på byens udvikling. Den oprindelige stationsbygning er bevaret på Stationsvej 13. Desuden findes en halv kilometer lang banedæmning fra Hovedgaden til Hanghøjvej, let tilgængelig fra en tidligere Aldi-parkeringsplads, mens der nord for byen, ved genbrugspladsen, ligger en halv kilometer dyb gennemskæring ved Bonderup, som også er et levn fra jernbanetiden. I 1911 havde Skibby 414 indbyggere, hvoraf 106 ernærede sig ved landbrug, 104 ved håndværk og industri, 63 ved handel og 48 ved transport. I 1930 var indbyggertallet steget til 552, og beskæftigelsesfordelingen viste fortsat stor variation. Banen nåede dog ikke at ændre det store ved byens erhvervsmønstre.
Udvikling Efter Banens Lukning
Selvom Skibby ikke havde status som købstad, blev der indtil 1947 afholdt to årlige kvægmarkeder på pladsen foran kroen. Indtil 1953 havde byens skole syv klasser, men sammen med Ferslev-Vellerup Kommune oprettede man en mellemskole, og skolen blev udvidet med faglokaler, mens antallet af lærere steg fra tre til omkring 10-12. Omkring 1960 begyndte man at udstykke de første villagrunde. I 1965 kunne man tælle fire købmænd, to bagere, tre manufakturhandlere, to slagtere, en isenkræmmer, et sæbehus, to skomagere, en cykelhandler, to møbelforretninger/polstrere, forhandlere af radio og symaskiner, en elforretning, guldsmed, fotograf, bogtrykkeri, en gartner, en boghandel samt frisører, ishuse, kiosk og cafeteria. Hertil kom værksteder og håndværkere som smede, autoværksteder og en mølle. Flere mindre industrivirksomheder voksede frem, heriblandt to maskinfabrikker, hvoraf den ene i dag rummer en produktionsskole, mens den anden indtog byens nedlagte mejeri. Desuden fandtes et fjerkræslagteri. Skibby var hovedby i Skibby Kommune indtil 2007. Byen og nabosognekommunerne Ferslev-Venslev og Skuldelev-Selsø dannede allerede i 1966 en storkommune forud for den store kommunalreform i 1970. Da Skibby Kommune i 2007 blev en del af Frederikssund Kommune, stod Skibby Rådhus ubrugt hen i en årrække, men i 2015 blev det udlejet til et ejendomsadministrationsfirma.
