Jystrup Station (Jd), en artikel om Jystrup Station

Jystrup Stations Historie

Landsbyen, der indtil 1933 hed Jydstrup, var i begyndelsen af 1920'erne en mindre bebyggelse med kirke, en forskole, en gammel mølle, et andelsmejeri og en brugsforening. Da jernbanen blev etableret, blev en ny hovedskole taget i brug, og senere kom et savværk til. Dette tegnede til, at byen og banen kunne udvikle et gensidigt fordelagtigt forhold. Dog viste det sig hurtigt, at forventningerne ikke blev indfriet, hvilket stationens lave passagertal bekræfter.

Ved banens åbning havde Jystrup Sogn kun omkring 700 indbyggere, og persontrafikken var påfaldende lav. Dr. Tvedegaard, en ivrig forsvarer af banen, skrev i sine pjecer fra 1934-58, at den lave trafik skyldtes DSB's sparetiltag, som rationaliserede stationens drift i for høj grad.

Stationsbygningen og Infrastruktur

Jystrup Station blev opført i en ny arkitektonisk stil, kendt som den "midtsjællandske stationstype", designet af overarkitekt K.T. Seest. Bygningen rummede i stueetagen faciliteter til både bane- og postvæsen samt stationsmesterens bolig, som omfattede yderligere to værelser på loftet med et samlet areal på 62 m². Stationen havde også en tilhørende have på 1.200 m².

Stationsanlægget omfattede et 520 meter langt krydsningsspor med en 140 meter mellemperron. Derudover fandtes et læssespor med en fast siderampe og en 5,5 ton læssekran. Der var ingen separat varebygning, men et godsrum var placeret i udhuset. I forventning om omfattende skovtransport blev læssesporet forlænget allerede i 1926. To banevagter blev tilknyttet stationen, og de blev indkvarteret i en dobbeltbolig.

Driften og Udfordringer

Da stationen blev ledig i 1934, var den ikke en attraktiv arbejdsplads. Arbejdet var firedelt, og der var kun en medhjælper til rådighed i nogle få timer på hverdage. Postekspeditionen var omfattende, men honoreringen var lav. Oprindeligt lød lønnen på 428 kr. + 20 %, men blev senere reguleret til 480 kr. Samtidig var skatten i Jystrup relativt høj sammenlignet med andre kommuner, hvilket yderligere reducerede stationens attraktivitet for personale.

Beliggenheden tæt vest for byen var umiddelbart god, men Jystrup Sogn havde betalt en høj pris for sin station. Ud over de 60.000 kr., som sognet betalte for at få banen lagt øst om Valsølille Sø i stedet for vest, blev yderligere 10.000 kr. investeret i ønskede ændringer af stationsanlægget. Til trods for dette kunne jernbanen ikke konkurrere med de indarbejdede rutebil- og fragtbilruter, der blev organiseret af Vognmandsforeningen for Ringsted og Omegn.

Teknologi og Kommunikation

For at spare omkostninger blev der ikke etableret telegraf på strækningen, og centraliseret sporskifteaflåsning blev fravalgt. I stedet blev kun nogle spor sikret med manuelle aflåsninger. Stationen havde dog indkørselssignaler og fremskudte signaler, hvilket stadig gjorde den operationelt funktionel.

Jystrup Stations Betydning

Selvom Jystrup Station ikke blev den forventede succeshistorie, er den et interessant eksempel på de udfordringer, som jernbanen stod overfor i konkurrencen med vejtransport. Den viser også, hvordan lokalbefolkningerne var villige til at investere betydelige midler for at sikre bedre transportforbindelser, men at resultaterne ikke altid stod mål med investeringerne.