Hadsundbanegården (Randers) Station, en artikel om Hadsundbanegården Station

Hadsundbanegården (Randers) – En Privatbanestation i Hjertet af Randers

Hadsundbanegården i Randers blev opført i forbindelse med åbningen af Randers-Hadsund Jernbane i 1883. Stationen blev placeret i Fischersgade, hvor det store parkeringshus i dag ligger. Fischersgade blev anlagt som adgangsvej til stationen og spillede en vigtig rolle i byens infrastruktur.

Som en del af privatbanen mellem Randers og Hadsund fungerede Hadsundbanegården i mange år som udgangspunkt for togtrafikken mod Hadsund og de mindre byer langs ruten. Stationen var dog plaget af tilbagevendende oversvømmelser fra Gudenåen og Randers Havn, hvilket ofte skabte driftsmæssige udfordringer.

I 1951 blev persontogene fra Hadsundbanen ført ad et forbindelsesspor mellem Hadsundbanegården og den statsejede Randers Station. Dette førte til opførelsen af en ny station, Randers Privatbanestation (Randers P), som blev taget i brug i 1952. Herefter mistede Hadsundbanegården sin betydning, og stationen blev i 1953 solgt til Randers Fragtmandshal. Bygningen blev endeligt revet ned i 1968.

Randers-Hadsund Jernbane og Behovet for en Privatbanestation

I slutningen af 1800-tallet var der et stort behov for at forbinde de mindre byer i Østjylland med de større handelsknudepunkter. Randers-Hadsund Jernbane blev anlagt som en privatbane med henblik på at styrke transportmulighederne for både passagerer og gods mellem Randers og Hadsund.

Da banen ikke var en del af det statslige jernbanenet, var det nødvendigt at anlægge en selvstændig station i Randers til at betjene privatbanetogene. Dette førte til opførelsen af Hadsundbanegården i 1883.

Placeringen i Fischersgade var praktisk i forhold til byens daværende handelsområde, men samtidig skabte nærheden til havnen og Gudenåen en række problemer, som senere skulle vise sig at blive stationens største udfordring.

Hadsundbanegårdens Placering og Infrastruktur

Hadsundbanegården lå et stykke væk fra Randers Statsbanestation, hvilket betød, at der var en vis afstand mellem privatbanetogene og de statslige jernbaneforbindelser. Stationen var udstyret med flere spor, ventesale, billetsalg og faciliteter til godsomsætning. Der var også en tilhørende remise og værksteder, som blev brugt til vedligeholdelse af privatbanens materiel.

Fra stationen strakte banen sig østpå gennem Dronningborg og videre mod Hadsund. Langs ruten fandtes en række mindre stationer og trinbrætter, som betjente oplandet og sikrede, at beboere i de mindre byer kunne rejse til Randers.

Oversvømmelser og Driftsmæssige Problemer

En af de største udfordringer for Hadsundbanegården var dens udsatte placering i forhold til Gudenåen og Randers Havn. Gennem årene oplevede stationen gentagne gange oversvømmelser, hvor vandet trængte ind i bygningen og gjorde det umuligt at betjene passagerer og gods. Ved flere lejligheder stod der op mod en meter vand i kontorerne, og togdriften måtte omlægges eller indstilles i perioder.

Under særligt voldsomme oversvømmelser måtte Dronningborg trinbræt fungere som midlertidig endestation for Hadsundbanen, da Hadsundbanegården ikke kunne benyttes. Disse udfordringer var med til at gøre driften af stationen besværlig, og der blev i årene efter Anden Verdenskrig arbejdet på en løsning, der kunne forbedre forbindelsen mellem Hadsundbanen og den statslige jernbane i Randers.

Forbindelsessporet til Randers Statsbanestation

I 1951 blev der anlagt et forbindelsesspor mellem Hadsundbanegården og Randers Statsbanestation. Dette gjorde det muligt at føre persontogene fra Hadsundbanen direkte til statsbanestationen, hvilket forbedrede omstigningsmulighederne for passagererne. Med denne ændring blev det dog også klart, at Hadsundbanegården ikke længere var nødvendig som hovedstation for privatbanen, og der blev truffet beslutning om at bygge en ny station tættere på forbindelsessporet.

Opførelsen af Randers Privatbanestation (Randers P)

I 1952 blev Randers Privatbanestation, kendt som Randers P, opført øst for Rosenørnsgade på den tidligere remisegrund. Den nye station erstattede Hadsundbanegården som privatbanens hovedstation i Randers og gjorde det lettere for passagerer at skifte mellem Hadsundbanen og DSB's netværk. Randers P blev bygget med moderne faciliteter og en mere funktionel placering i forhold til byens øvrige trafikforbindelser.

Hadsundbanegårdens Afvikling og Nedrivning

Efter åbningen af Randers P i 1952 mistede Hadsundbanegården sin funktion, og i 1953 blev bygningen solgt til Randers Fragtmandshal. Fragtmandshallen benyttede stationens tidligere arealer til gods- og fragttransport i en årrække, men i 1968 blev bygningen revet ned for at gøre plads til byudvikling. I dag er der ingen fysiske spor tilbage af Hadsundbanegården, men dens historie lever videre som en vigtig del af Randers' jernbanearv.