Amagerbro Station (Amb) [1907-1938], en artikel om Amagerbro Station

Historien om Amagerbro Station: Oprindelsen og Demarkationszonens Indflydelse

Amagerbro Station var en central del af Amagerbanens netværk og havde en strategisk tilslutning til DSB's havnebane over Langebro, som førte til Københavns Godsbanegård. Stationen var unik i sit design, da den som den eneste på banen var opført som en midlertidig bindingsværksbygning. Dette skyldtes stationens placering i demarkationszonen omkring Københavns befæstning, hvor reglementet dikterede, at der ikke måtte opføres grundmurede bygninger. Kun lette konstruktioner, der hurtigt kunne fjernes i krigstid, var tilladt.

Udviklingen af Infrastruktur

Øst for banens skæring med Vermlandsgade, langs Uplandsgade, blev der anlagt yderligere spor og faciliteter nødvendige for banens drift. Dette omfatter en mindre godsekspeditionsbygning, en lokomotivremise og senere en motorremise, samt diverse småbygninger. Disse faciliteter inkluderede også kul- og vandforsyning til damplokomotiverne og en læssevej med losseramper.

Ophævelse af Demarkationszoneforbuddet

Efter ophævelsen af demarkationszoneforbuddet i 1909 blev der i 1915 opført en mindre ventesal i bindingsværk. Denne ventesal blev anvendt indtil persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet i 1938. Efter nedlæggelsen blev stationsbygningen revet ned, og ventesalen blev transporteret til Store Magleby, hvor den blev ombygget til privatbolig på Møllevej 79. I 1981 gennemgik huset en omfattende renovering, hvor der blev indrettet en udnyttet første sal.

Transformation og Modernisering

Efter Amagerbro Stations nedlæggelse blev stationsarealet ryddet, og boligkomplekset "Penalhuset" blev opført mellem Store Mølle Vej og Uplandsgade, direkte ovenpå det tidligere stationsareal. Godstrafikken fortsatte dog, og Amagerbanens personale blev flyttet til mere beskedne faciliteter, herunder en pakhusbygning bygget omkring en udrangeret rejsegodsvogn AB E1.

DSB's Overdragelse og Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig blev persontrafikken genoptaget på Amagerbanen. I begyndelsen udgik togene fra en interimistisk perron på godsstationen. En ny "Amagerbro Station" blev etableret med en grusperron langs Uplandsgade og et omløbsspor. Der blev også opført en lille ventesalsbygning med billetsalg. Fra den 1. august 1942 blev banen forlænget og omlagt, hvilket gjorde det muligt at betjene et nyt trinbræt, Amagerbro Trinbræt, tættere på sporvognene på Amagerbrogade.

Den Sidste Epoke

Efter DSB overtog de tilbageværende dele af Amagerbanen i 1975, blev det karakteristiske "pakhus" hurtigt fjernet. Kontorbygningen, der fungerede som vognanviserhus fra 1972 til 1981, stod dog tilbage indtil ca. 2016. Denne bygning repræsenterede de sidste fysiske rester af Amagerbro Stations historiske æra.