Etableringen af Barsmark Stationskro og dens betydning
Barsmark Stationskro blev anlagt som en del af Aabenraa Amts Jernbaners strækning mellem Aabenraa og Løgumkloster, og dens beliggenhed tæt ved Elbjærg, hvor sognevejen fra Løjt Kirkeby til Barsmark og Elsholm krydsede banen, var strategisk velvalgt. På trods af at området ikke havde nogen kro i forvejen, indgik jernbanen en aftale med Jørgen Marcus Andresen om opførelsen af en kombineret kro og stationsbygning. Samtidig blev han tildelt bevilling som gæstgiver, hvilket var en væsentlig faktor for at tiltrække og servicere de rejsende. Bygningen, som stadig eksisterer i modificeret form, var en ni fags længe opført i gule mursten med saddeltag. Den arkitektoniske udsmykning var beskeden, men raffineret - halvrunde murstensbuer over vinduerne og en markant gesims i rødbrændte sten under tagskægget. På nordsiden fandtes en stor vognport, mens der på sydsiden var en retiradebygning i træ. Overfor stationsbygningen lå et træpakhus opført af Andersen selv, og ud for dette fandtes et 60 meter langt omløbsspor samt et 49 meter langt læssespor. Hele stationen var omgivet af periontræer, der med tiden voksede så kraftigt, at de nærmest skjulte hele bygningen i skygge.
De første ejere og den tidlige drift
Jørgen Andersen havde måske ikke de nødvendige forudsætninger eller held med at drive den kombinerede kro og stationsdrift. Allerede i 1902 solgte han ejendommen til en mand fra Flensborg, som bar det historisk kendte navn H. P. Hansen. Denne beholdt ejendommen i ganske kort tid, da han året efter byttede den væk til en ejendomshandler, som solgte den videre kun otte dage senere. Den nye ejer blev landmand A. Christiansen, der beholdt stationskroen indtil 1909. I denne periode blev stedet konsolideret, og infrastrukturen omkring stationen forblev intakt. I 1909 blev stationen overtaget af Otto Rettig, som blev den længst siddende ejer og stationsagent. Rettig styrede både kro og stationsfunktioner frem til jernbanens nedlæggelse i 1926. Krodriften fortsatte endda videre frem til 1963, hvilket vidner om stedets betydning som lokalt samlingspunkt - også efter jernbanens ophør. Senere blev bygningen kortvarigt anvendt til automobilhandel, før den blev omdannet til privat bolig.
Opland, gods- og persontrafik
Barsmark og Elbjærg-området havde et ikke ubetydeligt opland, hvilket skabte et solidt grundlag for både person- og godstrafik. I perioden frem til 1908 håndterede stationen mellem 20.000 og 30.000 ankommende og afgående passagerer om året - ganske imponerende for en station i landdistrikterne. Godstransporten lå i samme periode på mellem 200 og 800 tons årligt. Stationen spillede derfor en vigtig rolle i det lokale samfunds økonomiske udvikling og mobilitet. Med tiden blev togdriften reduceret, hvilket førte til et fald i passagertallet - dog kun til omkring to tredjedele af det tidligere niveau. Selv under Første Verdenskrig forblev passagerantallet relativt stabilt, og i de sidste år op til nedlæggelsen lå det stadig mellem 10.000 og 11.000 årligt. Godsmængden steg igen i midten af 1920'erne, hvor der i regnskabsåret 1924/1925 blev transporteret 1.055 tons samlet gods til og fra Barsmark station.
Kulturel og lokal betydning af stationskroen
Stationskroen i Barsmark var ikke blot en teknisk facilitet, men også et vigtigt kulturelt og socialt knudepunkt for landsbyens beboere og oplandet. Den kombinerede drift af gæstgiveri og station var ikke ualmindelig i denne periode og afspejlede den måde, hvorpå jernbanen integrerede sig med det lokale erhvervsliv og dagligliv. Kroen tjente som ventesal, spisested, samlingssted og overnatningsmulighed - og for mange rejsende var det her, deres rejse begyndte eller sluttede. Arkitektonisk udmærkede kroen sig ved sit enkle, men solide udtryk. De gule mursten og saddeltaget skabte et hjemligt og robust udtryk, og de nævnte buer og gesimser gav bygningen karakter. Periontræerne, der voksede op langs facaden, blev med tiden både et romantisk og praktisk element - de gav skygge og skabte et naturligt miljø omkring stationen.
Sammenhæng med det øvrige banenet og lokal udvikling
Barsmark station lå strategisk mellem stationerne i Løjt Kirkeby og Elsholm. Løjt Kirkeby, en større landsby med omkring 600 indbyggere, havde betydelig infrastruktur såsom kirke, skole, forsamlingshus og to kroer. Dette gjorde området til et vigtigt lokalt centrum, og selvom Barsmark var mindre, udgjorde stationen og stationskroen en central funktion i den lokale trafikstruktur. Den tætte forbindelse mellem Barsmark og det nærliggende jernbanenet sikrede, at både mennesker og varer let kunne bevæge sig ind og ud af området. Det er derfor ikke overraskende, at Barsmark station tiltrak så mange passagerer og håndterede betydelige mængder gods, selv efter togdriften blev skåret ned. Områdets befolkning og næringsliv havde gavn af stationens tilstedeværelse, og jernbanens etablering kan med rette siges at have bidraget til områdets vækst og sammenhængskraft i de første årtier af det 20. århundrede.
Nedlæggelse, efterbrug og nutidig status
Da banen mellem Aabenraa og Løgumkloster blev nedlagt i 1926, sluttede også stationens formelle rolle som transportknudepunkt. Alligevel fortsatte kroen sin virksomhed helt frem til 1963. Det faktum, at kroen kunne overleve som selvstændig forretning i næsten fire årtier efter banens ophør, vidner om den fortsatte betydning som samlingssted i lokalområdet. Efter kroens lukning blev ejendommen kortvarigt brugt til automobilhandel. I dag er bygningen omdannet til privat beboelse og har gennemgået en større ombygning i 1933. Selvom mange af de oprindelige detaljer er bevaret, har bygningen naturligt ændret karakter gennem årene. Vognporten og træretiraderne er forsvundet, men det gamle pakhuset overfor er bevaret, men har gennemgået en større ombygning i 1957.
