Broager Station (Oa), en artikel om Broager Station

Broager Station – En Historisk Jernbanestation

Broager Station var en central del af Broager Banen, der blev indviet den 14. august 1910. Banen var en sidebane til strækningen mellem Tønder og Sønderborg og forbandt Vester Sottrup med Skelde.

Oprettelsen af banen var resultatet af flere års lokal debat og forhandlinger, hvor forskellige interessenter arbejdede for at sikre en jernbaneforbindelse til Broagerland. Da Sønderjylland på dette tidspunkt var under tysk herredømme, blev stationen opført med den tyske stationsbetegnelse "Broacker".

Stationen blev en markant bygning i området, opført i en typisk arkitektur for tiden, med et karakteristisk mansardtag. Den rummede både ventesal, kontorer og rejsegodsekspedition, mens stationsforstanderen havde sin bolig på 1. sal. Fra loftet var der en imponerende udsigt over Flensborg Fjord.

Stationens Funktion og Rolle i Samfundet

Broager Station fungerede som både passager- og godsstation, og den spillede en vigtig rolle for transport af landbrugsprodukter, varer og passagerer mellem de mindre landsbyer og de større handelsbyer i området.

Foruden almindelig passagertrafik betjente stationen også:

• Fragttransport af landbrugsvarer
• Levering af byggematerialer og brændsel
• Forsendelse af post og pakker

I takt med den økonomiske udvikling i regionen blev banen et vigtigt transportmiddel, men denne rolle varede ikke ved.

Genforeningen i 1920 og Jernbanens Betydning

Efter Genforeningen i 1920 blev Broager igen en del af Danmark, og stationen skiftede navn fra Broacker til Broager. I de første år efter Genforeningen fortsatte jernbanen med at spille en væsentlig rolle i lokaltransporten, men den voksende privatbilisme og forbedringen af vejnettet begyndte at gøre banen mindre relevant.

Op igennem 1930'erne og 1940'erne mistede Broager Banen gradvist passagerer til busser og lastbiler, og efterhånden blev driften mere og mere urentabel.

Stationens Gradvise Nedgang

Efterhånden som vejtransporten overtog, faldt behovet for banen drastisk. Mange landbrug og virksomheder valgte at bruge lastbiler til fragt, da det var mere fleksibelt end togtransporten.

Dette førte til, at Broager Banen officielt blev nedlagt, og stationen mistede sin funktion som transportknudepunkt.

Stationens Videre Anvendelse

Selvom togene ikke længere kørte, fandt stationen nye funktioner. Gennem årene blev bygningen anvendt til forskellige formål:

• Rugeri drevet af C. H. Clausen
• Keramikværksted, hvor Broager Keramik blev produceret under ledelse af Ingemann Nielsen og Max Pedersen
• Krodrift, da Mogens Petersen i 1983 åbnede Stationskroen

Kroen blev en central del af Broagers sociale liv og blev drevet af forskellige ejere og forpagtere gennem årtier. I juli 2017 lukkede kroen, hvilket markerede afslutningen på stationens sidste kommercielle funktion.

Nedrivningen af Broager Station

Efter at have stået ubeboet i halvandet år og været udsat for to brande i efteråret 2017, blev den markante stationsbygning endeligt revet ned i marts 2019.

Dette satte et punktum for stationens lange historie, som havde strakt sig over næsten 109 år.

Broager Station i Dag

I dag findes der ingen spor af den oprindelige station, men jernbanens historie er stadig en vigtig del af Broagers kulturarv. Byens udvikling blev stærkt påvirket af banen, og stationen var i mange år et trafikalt og økonomisk omdrejningspunkt for lokalområdet.