Daler Holdeplads (Di), en artikel om Daler Holdeplads

Daler Holdeplads – Fra Simpel Træstation til Røde Mursten

Dahler-Østerby Station blev oprindeligt anlagt på banestrækningen Tønder-Højer Sluse som en ret primitiv bygning, delvist af træ, og fungerede som station for Dahler-Østerby. Her fandtes endda en lille stationskro eller udskænkningssted, hvor de rejsende kunne stille sulten eller tørsten, mens de ventede på toget.

Nye Tider og Navneskift

Da Sønderjylland i 1920 igen blev dansk, beskrev DSB's besigtigelseskommission den daværende træbygning som "særligt grim og afstikkende" og så skrøbelig, at den rystede, når vestenvinden tog fat. I 1925 rev man den derfor ned og opførte i stedet en station i "Midtbanestil" med røde mursten. Navnet ændredes samtidig fra Dahler-Østerby til Daler, og stationen fik betegnelsen Holdeplads. I 1947 overgik Daler Holdeplads til privat beboelse.

Stationens Udformning og Spor

Selve Daler Holdeplads var forsynet med læssespor, omløb og et kort stikspor med rampe. I tysk tid hed stationen "Dahler Öesterby", og herfra stammer en historie om en banemand, der havde stillet sin skinnecykel på Møgeltønder Station, hvorefter drilske børn fjernede sikringsstenen, så cyklen trillede helt til Dahler Öesterby Station. Den første træbygning lignede midterpartiet af Møgeltønder Station, men var kun midlertidig. Efter DSB's overtagelse af de sønderjyske jernbaner i 1920 blev navnet ændret til Daler Station, og man rejste i 1923 en lav, dansk station i røde sten. Samtidig anlagde tyskerne en standardtjenestebolig, spejlvendt i forhold til den i Møgeltønder. Tjenesteboligen lå lidt afsides tæt ved sporområdet. Stationen havde en seks meter bred grusperron på omtrent 100 meter.

Fra Station til Privat Beboelse

I 1947 købte sporarbejderen Søren Sørensen stationen og indrettede den til bolig. Han tilføjede to små sidefløje. Forbi Daler Holdeplads op igennem 1950'erne kom der ofte en grøn Ardelt traktor der fik øgenavnet "grisen" eller "Grüne August". Selve hovedbygningen eksisterer fortsat, men de døre, hvor passagererne tidligere gik ud til perronen, er nu muret til. Tjenesteboligen findes også, omend i en noget ombygget udgave. Læssesporets gamle rampe anes som en svag forhøjning på 20-30 cm, mens resterne af stationskroen blot er murbrokker i en nærliggende mark. Her kunne man engang få en "Gewesen" og lidt brød undervejs.

Stationsvej og Kolonnehuset

Vejen, der forbinder Daler Holdeplads med Tønder-Højer-landevejen, kaldes stadig "Stationsvej". Navnet kan vække undren i dag, men fortæller om stationens rolle i området. Banen fortsatte vestpå mod Højer, og ikke langt fra Daler fandtes et kolonnehus af sveller med høj rejsning, faste bænke, bord og brændeovn. Her holdt banearbejderne pause, når de var i færd med at vedligeholde den flade marskstrækning. Alle disse spor vidner om en tid, hvor Daler Holdeplads var et vigtigt knudepunkt for rejsende og godstransport midt ude i marsken.