Felsted Stationskro - et omdrejningspunkt for jernbanen og lokalsamfundet
Felsted Stationskro havde en særlig betydning for den lille landsby Felsted, der i tysk tid var en kirkelandsby med lidt over 400 indbyggere. Kroen blev et naturligt midtpunkt i byens trafik- og samfundsstruktur, idet den kom til at fungere som trinbræt og ekspeditionssted på banen mellem Aabenraa og Gråsten. Beliggenheden i det nordvestlige hjørne af byen, med kort afstand til både amtslandeveje og sogneveje, gjorde stationen til et trafikalt knudepunkt i det sydøstlige Sønderjylland. Gæstgivergården havde allerede eksisteret inden banen blev anlagt, men dens rolle ændrede sig markant, da jernbanen blev ført til området i slutningen af 1800-tallet.
Landsbyens geografi og det jernbanemæssige opland
Felsted var i slutningen af 1800-tallet en driftig landsby med flere gæstgivergårde, skole, butikker og småerhverv. Byen lå strategisk placeret ved flere vigtige vejforbindelser. Mod nord gik sogneveje til Felstedmark og Skovbølgård, mens man mod øst kunne rejse til Traasbøl og Tumbøl. Sydpå forbandt vejene byen med Kværs og igen Traasbøl, mens vestgående veje førte til Kliplev. Det gjorde byen og stationsområdet attraktivt for både rejsende og godstransport. Stationsområdet fik en betydelig rolle i betjeningen af dette store opland, både hvad angik passagerer og gods.
Stationens opbygning og sporforløb
Stationsterrænet ved Felsted blev etableret med et omløbsspor og et læssespor, begge på 62 meter, beliggende vest for landevejen. Øst for landevejen fandtes et kortere læssespor på 11 meter, og her lå også den 40 meter lange jordperron. Trinbrættet var placeret direkte ved Felsted Stationskro, og sporet løb nord for kroens rejsestald. Perronen var spartansk men funktionel - forsynet med en flagstang, en lygte og et mindre varehus i træ, som tilhørte stationsværten. Et større muret varehus blev anlagt ved det lange læssespor og eksisterede mange årtier efter banens nedlæggelse. Varehuset havde to lokummer, hvilket var standard for ekspeditionssteder med høj aktivitet. Endelig blev der ført et 32 meter langt sidespor ud mod mejeriet, hvilket tydeligt illustrerer stationens betydning som lokal godscentral.
Stationskroen som jernbanens forpost
Felsted Stationskro var i forvejen en etableret gæstgivergård, da banen blev anlagt. Det var den nordligste af tre gæstgivergårde i byen, og den lå på sydsiden af landevejen, skråt overfor perronen. Selve gæstgivergården var oprindeligt en lang, lav stråtækt hovedbygning med tilhørende vognport, også stråtækt, og placeret mindre end 10 meter fra jernbanesporet. I forbindelse med, at der blev opført en midterrisalit på hovedbygningen, blev taget skiftet til hårdt tag af hensyn til brandfare - mens vognporten på forunderlig vis forblev med stråtag, trods den umiddelbare risiko ved jernbanens nærhed med gnister fra damplokomotiverne.
Kontrakt med Heinrich Nicolai Frees og driftens opstart
Ved banens åbning i 1898 indgik man kontrakt med gæstgiver Heinrich Nicolai Frees på de gængse vilkår for stationskroer. For et årligt vederlag på 50 mark skulle han passe billetsalg og rejsegodsekspedition samt stille to lokaler til rådighed for ekspeditionen. Denne model, hvor stationens drift blev lagt i hænderne på en lokal kroejer, var udbredt i datidens landbanenet, og gjorde det muligt at etablere standsningssteder uden at anlægge egentlige stationsbygninger. Heinrich Nicolai Frees varetog opgaven frem til 1911, hvor sygdom tvang ham til at trække sig. En slægtning overtog midlertidigt, inden ejendommen i 1912 blev solgt til landmand Lorenz Thomsen fra Nybøl.
Første verdenskrigs konsekvenser og ændringer i driften
Den nye ejer, Lorenz Thomsen, overtog en ejendom og forretning, som på grund af verdenskrigen snart kom under pres. En stor del af personalet ved kro og ekspedition blev indkaldt til hæren, og Thomsen måtte selv træde til for at opretholde driften. I 1918 blev han selv indkaldt til militærtjeneste, men undgik at møde, da jernbanen søgte dispensation for ham, idet han blev betragtet som uundværlig for den fortsatte drift. Dette viser stationens betydning i lokalområdet - og de personlige ofre, der blev gjort for at opretholde forbindelserne i en tid med krig og mangel på arbejdskraft.
Ny ejer og videre drift frem til nedlæggelsen
Efter krigens afslutning solgte Lorenz Thomsen ejendommen til Hans Damm, der overtog både gæstgiveri og stationsdrift. Han varetog forretningerne helt frem til banens nedlæggelse. Det er værd at bemærke, at gæstgivergården fortsatte som aktiv virksomhed frem til 1965, længe efter banens ophør. Bygningen eksisterer endnu og fremstår næsten som den gjorde i sin aktive tid.
Trafikmæssig betydning og godsmængder
Felsted Station var blandt de mest trafikerede på strækningen. I hele banens levetid blev der årligt registreret op mod 30.000 rejsende, både afgående og ankommende, hvilket er et imponerende antal for en landsby af den størrelse. Hertil kom betydelige mængder gods. Allerede i det første driftsår blev der transporteret 1.706 tons grus fra stationen, og i driftsåret 1924/1925 blev der registreret hele 2.999 tons ankommende og afgående gods og disse tal er meget imponerende for en amtsbanestation.
Infrastrukturens integration med lokalsamfundet
Felsted Stationskro var i kraft af dens sammensmeltede funktion med til at integrere jernbanen i det lokale liv på en helt særlig måde. Gæstgivergården fungerede ikke blot som kro, men som kommunikationscenter, billetsalg, postudvekslingssted og socialt samlingspunkt. Kroens centrale placering og nærhed til jernbanen betød, at lyden af tog og summen af rejsende blev en del af hverdagen - og landsbyens identitet.
