Genner Stationskro, en artikel om Genner Stationskro

Genner Stationskro – et stationspunkt i udviklingens skygge

Genner Stationskro udgjorde en af de karakteristiske kombinationer af kro og station, som prægede mange landsbysamfund i amtsbanernes æra i Danmark. Beliggende tæt ved Genner by, midt i Sønderjyllands bølgende terræn, tjente stationskroen både som trafikalt knudepunkt, lokal samlingsplads og kommercielt mødested. Men trods sin centrale placering i det lokale vejnet, blev Genner Stationskro aldrig nogen stor succes – hverken som transportcenter eller krodrift. Alligevel overlevede bygningen, og krodriften fortsatte længe efter banens lukning, hvilket gør stedet til et levn fra en svunden tid, hvor jernbanen var landsbyens bindeled til omverdenen.

Beliggenhed og opland

Genner Stationskro lå cirka 500 meter fra amtsvejen til Haderslev og omkring 700 meter nord for Knivsbjerg station. Den var placeret ved en lille vej, som fra Genner by gik mod nord og udmundede i amtsvejen blot 2 kilometer fra Knivsbjerg. Stationen lå centralt for Genner by, der omkring århundredskiftet havde cirka 100 husstande og omkring 300 indbyggere – et tal der senere steg i takt med byens udvikling.

Oplandets struktur gjorde dog stationens position attraktiv på papiret. Fra Genner udstrålede sogneveje i alle retninger mod nærliggende landsbyer som Sønderballe, Kalvø, Rundemølle, Østerløgum, Hesselbjerg og Hovslund. Trods denne teoretiske styrke blev stationens potentiale undergravet af infrastrukturens asymmetri. Med jernbanen var der 14 kilometer til Åbenrå, men via amtsvejen kun 10 kilometer, og det forhold blev afgørende, da rutebilkørsel mellem Haderslev og Åbenrå blev indført.

Stationens anlæg og arkitektur

Stationsterrænet omfattede udover hovedsporet et 100 meter langt omløbsspor og et 80 meter langt læssespor. Da der ikke fandtes en eksisterende kro ved stationens anlæggelse, indgik baneledelsen i 1900 en aftale med Hans J. Melchertsen om at opføre en stationskro. Denne kro skulle vende ud mod perronen og inkludere en svinefold.

Bygningen blev opført i gule mursten med skiffertag og udstyret med en tofags midterrisalit. Vinduerne i stueetagen havde fladbuer i røde mursten, mens vinduerne i risaliten på første sal blev prydet af halvcirkulære buer. Under tagudhænget var der en bort af røde mursten, men derudover var bygningen uden dekorative elementer. På den østlige gavl blev en rejsestald opført, mens en lav retiradebygning blev placeret ved den vestlige gavl. Det samlede indtryk var en robust, men nøgtern og tidstypisk amtsbanestation, som matchede samtidens funktionelle byggestil.

Drift, ejerskifter og økonomiske vanskeligheder

Kroen og stationen blev aldrig den økonomiske succes, man kunne have håbet på. Hans J. Melchertsen holdt dog ud i syv år, indtil han i 1907 solgte ejendommen. Den nye ejer beholdt stationen blot ét år, hvorefter den blev videresolgt til to ejendomshandlere fra Als. Efter flere forgæves forsøg på at afhænde ejendommen, blev den sat på auktion.

Mellem 1908 og 1911 skiftede stationskroen ejere hele fire gange. En af disse ejere vakte særlig opsigt ved at afholde et socialdemokratisk valgmøde med 20 tilhørere – dog i festsalen og ikke i ventesalene, hvilket reddede ham fra kontraktbrud ifølge driftsledelsen. I 1913 var situationen blevet så kritisk, at ejeren, Hansen, ikke kunne betale sin koncessionsafgift. Som konsekvens heraf blev hans løn fra banen i stedet indbetalt direkte til kredskommunalkassen.

Den 29. december 1913 gik Genner Stationskro på tvangsauktion for tredje gang. En dansk statsborger fra Øster Gjesten ved Kolding erhvervede ejendommen for 15.000 mark som ufyldestgjort panthaver. Men eftersom han var dansk statsborger, kunne han ikke få bevilling til udskænkning af alkohol – et krav for at drive kro – og måtte derfor videresælge til Peter Petersen Schmidt fra Østermark. Han beholdt stationen resten af banens levetid, trods økonomiske problemer, og skyldte i 1925 hele 800 kroner til banen.

Trafikale forhold og konkurrence fra rutebiler

Persontrafikken på Genner station var i begyndelsen relativt omfattende. Omkring 1908 var der årligt cirka 15.000 ankommende og afgående rejsende. Men med den indskrænkede toggang fra 1909 faldt antallet dramatisk. I perioden frem til 1920 lå passagertallet kun mellem 6.000 og 8.000 årligt. I den danske periode efter Genforeningen blev passagertallet yderligere reduceret til mellem 2.000 og 4.000 rejsende årligt, især som følge af den øgede brug af rutebiler mellem Haderslev og Åbenrå.

Godstrafikken var heller ikke prangende. I tysk tid blev der sendt mellem 200 og 500 tons gods årligt fra stationen. Efter Genforeningen forbedredes tallene en smule, og i 1923/1924 blev der registreret op til 800 tons godsafgang. Det viser dog samlet set en station med beskeden transportmæssig betydning, især sammenlignet med nærliggende større stationer som Hovslund.

Stationskroens overlevelse og transformation

Trods stationens og banens endeligt fortsatte krodriften i bygningen – noget der adskiller Genner Stationskro fra mange andre lignende anlæg, hvor bygningerne enten blev revet ned eller omdannet til beboelse. Stationens beliggenhed ved hovedvejen, der tidligere havde været en ulempe i forhold til jernbanen, blev nu en fordel, da biltrafik og vejbaseret transport blev den dominerende norm.

Genner by voksede i løbet af det 20. århundrede, og byudviklingen bragte nye kunder til den gamle stationskro. Selvom bygningen i dag fremstår hvidkalket og med tydelige ombygninger, bærer den stadig arkitektoniske spor af sin oprindelige funktion og periode. Det gør den til et af de bedste eksempler på en overlevende amtsbanekro, hvor forbindelsen til fortidens jernbanedrift endnu kan fornemmes.