Gesten Station - knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunkt for Vejen-linjen
Gesten Station indtog fra begyndelsen en særlig rolle på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Dens placering markerede overgangen fra Koldings opland med mere frugtbar landbrugsjord til heder, moser og mindre produktive arealer længere mod nord og vest. Afstanden fra Kolding var omtrent det, man tidligere kunne tilbagelægge på en dagsrejse med hestevogn, og stationen kom derfor til at fungere som et naturligt midtpunkt i det lokale transportsystem. Gesten var ikke blot en almindelig station, men fungerede som hovedstation på strækningen. Den havde stationsforstander, et omfattende sporareal og var hjemsted for sidelinjen til Vejen. Kombinationen af hovedstrækning, sidebane, omfattende godsfaciliteter og personale gjorde Gesten til en central brik i TKVJ's drift.
Bygninger og anlæg
Gesten Station bestod af en seksfags hovedbygning i røde mursten, forsynet med to kviste. Bygningen blev relativt tidligt i banens driftsperiode udvidet med en tilbygning i én etage med fladt tag. Selvom tilbygningen fremstod mindre harmonisk, blev indtrykket blødt op, da en vinplante med tiden dækkede facaden. Stationsforstanderen havde bolig på stationens 1. sal, og fra 1. salen var der adgang til en terrasse på taget af tilbygningen, hvorfra han kunne nyde fritimer uden at blive forstyrret af passagerer og personale. Pakhuset var større end de fleste på banen. Det lå syd for hovedsporet og kunne betjenes både fra vej- og sporside. En særlig detalje var en port mod jernbanesiden, hvor en platform kunne skydes ud over stiksporet. Dermed kunne der læsses direkte fra vogne på Vejen-linjen til pakhuset. Anlægget blev ved åbningen fremhævet som moderne, men i praksis blev det sjældent anvendt i større omfang da det var en noget bøvlet løsning. Stationen rådede også over en tosporet remise, beliggende øst for stationen, i trekanten mellem hovedstrækningen og Vejen-banen. Remisen havde to spor på hver 42 meter og var udstyret med en 12 meter drejeskive. I 1920'erne blev remisen udvidet med en tilbygning, som var opført mere enkel og grå og var beregnet til at kunne rumme motorvogne.
Sporarealet
Gesten Station havde oprindeligt fire gennemgående spor samt flere stikspor. Spor I, nærmest stationsbygningen, blev anvendt af togene til Vejen. Spor II blev brugt til Kolding-Troldhede-togene, mens spor III fungerede som krydsningsspor. Spor IV nord for stationen blev anvendt som opstillingsspor. Desuden var der et blindspor, kaldet spor VI, til henstilling af tomme personvogne. Krydsningssporene var lange, hvilket gjorde det muligt at håndtere selv de længste godstog. Spor II målte 510 meter, og spor III var 475 meter. Til sammenligning var krydsningssporet i Jordrup blot 300 meter. Dette gjorde Gesten til et vigtigt knudepunkt for togkrydsninger på strækningen. Godsfaciliteterne omfattede et læssespor på 115 meter, placeret vest for pakhuset. Her fandtes kvægrampe, overdækket svinefold, stikspor til pakhuset samt vejerbod. Læssesporet blev flittigt benyttet til landbrugsvarer, levende dyr og byggematerialer.
Vandforsyning og signaler
Som en større station var Gesten udstyret med flere vandstandere, placeret både ved samlingen af spor II og III samt i remisen, hvor der var indbygget en vandbeholder. Vandforsyningen var afgørende for damplokomotivernes drift, og placeringen af stationen midt på strækningen gjorde den velegnet som påfyldningssted. Signaleringen bestod af tre armsignaler, et for hver indkørsel. De blev betjent med viretræk fra perronen. Stationens placering og de mange spor gjorde det nødvendigt at styre trafikken nøje, og Gesten blev tidligt forsynet med et jernrækværk mellem spor I og II for at forhindre passagerer i at krydse sporene uhensigtsmæssigt.
Personale og drift
Ved åbningen i august 1917 var Gesten bemandet med stationsforstander, trafikassistent, trafikmedhjælper, trafikelev og to portører. Desuden havde baneafdelingen til huse i Gesten, ledet af banemester J. G. Knudsen. Afdelingen bestod af en formand, en næstformand og en banearbejder. Stationen havde også tre landpostbude tilknyttet postekspeditionen. Gesten blev hurtigt centrum for banens trafikledelse og vognfordeling, især på grund af de store mængder tørv, der i de første år blev transporteret fra hede- og moseområderne. Under Anden Verdenskrig og i årene efter oplevede stationen en stor trafikmængde. Person- og godstrafikken var høj, men allerede i slutningen af 1940'erne begyndte nedgangen, der for alvor satte ind med lukningen af sidelinjen til Vejen i 1951.
Gesten-Vejen linjen
Sidelinjen til Vejen var fra begyndelsen et vigtigt supplement til hovedstrækningen. Den forbandt Gesten med Vejen over en kort strækning, men havde aldrig det store trafikgrundlag. Gods som margarine fra Alfa-fabrikken i Vejen blev dog transporteret via linjen. Motortoget "Lille Johannes" blev symbolet på Vejen-linjen. Det lille tog bestod af motorvognen M5, ofte med en enkelt eller to godsvogne. Under krigen kørte toget tungere transporter, men efter krigen var trafikken meget begrænset. I 1950 blev der registreret 14.300 rejsende og 6.700 tons gods, svarende til cirka 500 vognladninger om året. Den 31. marts 1951 kørte "Lille Johannes" sin sidste tur mellem Gesten og Vejen. Dagen blev markeret af lokale beboere, banens bestyrelse og personale, men vejret var dårligt, og afskeden blev afdæmpet. Strækningen blev nedlagt fra og med den 1. april 1951.
Realisering af materiel og spor
Efter nedlæggelsen blev materiel og spor solgt. Privatbaner rundt om i landet manglede skinner og sporskifter, og Vejen-Gesten-linjen blev derfor hurtigt demonteret. Aalborg Privatbaner købte syv kilometer spor, mens andre privatbaner som Nordvestfynske og Lollandsbanen overtog dele af materiellet. DSB købte drejeskiven i Vejen, mens Nordfynske Jernbane erhvervede Gestens drejeskive. Selv sveller og telefonmaster blev solgt på auktioner i Kolding og Holsted.
Gesten som almindelig landstation
Efter sidelinjens nedlæggelse blev Gesten ombygget til en almindelig landstation. Spor I blev hovedspor, spor II krydsningsspor, mens blindsporet og læssesporet blev bibeholdt. I 1950'erne og 1960'erne blev stationen gradvist reduceret, og efterhånden som trafikken faldt, blev Gesten mindre central. Der blev opført en garage til rutebiler bag pakhuset, da TKVJ overtog rutebildriften mellem Gesten og Vejen. Her blev "Lille Johannes" genoplivet som rutebil, først med en Opel Blitz, senere med en Austin og en Mercedes O 319 minibus. Rutebilen kørte til 1968, men ruten fik aldrig et reelt passagergrundlag for at være rentabel.
Gesten by og stationens betydning
Gesten by lå tæt op ad stationen, hvilket gjorde den til et naturligt centrum for transport og handel. Stationens placering sikrede, at både landmænd og handlende havde let adgang til jernbanen. Samtidig var Gesten et knudepunkt for post, hvilket styrkede byens betydning i sognet. Flere af banens ansatte i Gesten gjorde sig bemærket lokalt og nationalt. Karl Nielsen, der havde arbejdet ved banen, blev aktiv i Socialdemokratiet og sad seks år i Folketinget, valgt i Grindstedkredsen. Han blev kendt som en engageret forkæmper for kollegernes vilkår.
