Haderslev Amtsbanegård (Hab), en artikel om Haderslev Amtsbanegård

Etableringen af Haderslev Amtsbanegård

Haderslev Amtsbanegård, også kendt som Hadersleben Kleinbahnhof under det tyske styre frem til Genforeningen i 1920, var centrum for Haderslev Amts smalsporede jernbanenet. Den 3. marts 1899 åbnede den første smalsporsbane fra Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) til Christiansfeld. Dette var begyndelsen på en lang række lokale amtsbaner, der i de efterfølgende år skulle forbinde Haderslev med det omkringliggende opland i alle retninger.

Amtsbanegården blev anlagt ved Jomfrustien i Haderslev, hvor der blev opført en halvrund remise med otte porte samt et stort værksted. Anlægget var strategisk placeret midt i byen, hvilket gjorde det til et naturligt omdrejningspunkt for både person- og godstrafik.

Udviklingen af Smalsporsbanerne fra Amtsbanegården

Fra Haderslev Amtsbanegård udgik en række smalsporede baner, der spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Den første strækning til Christiansfeld skabte en forbindelse til det eksisterende statsbanenet, hvilket gjorde det lettere at transportere varer og passagerer videre til større destinationer.

For at understøtte havnetrafikken blev der anlagt en havnebane, der forbandt Haderslev Statsbanegård, Amtsbanegården og havnen. På denne strækning var jernbanesporet firestrenget, hvilket muliggjorde transport af normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken på havnebanen blev betjent af lokomotiver fra Kleinbahn des Kreises Hadersleben, som var den officielle betegnelse for kredsbanerne under det tyske styre.

DSB's Overtagelse og Nedlæggelse af Amtsbanerne

I 1934 overtog DSB Haderslev Amtsbaner og indlemmede jernbanen i det nationale netværk. Vojens-Haderslev-banen fik nu sin endestation på Amtsbanegården, hvilket styrkede stationens betydning for jernbanedriften i byen.

Samtidig begyndte en gradvis nedlæggelse af de vestlige amtsbanestrækninger:

• 1937: Strækningerne fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt.
• 1938: Årøsundbanen blev nedlagt efter en periode, hvor der kun havde kørt badetog til Kelstrup året før. Senere samme år blev Gram-Rødding-banen også lukket.
• 1939: Det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni, hvorefter denne bane blev nedlagt.

Amtsbanegården Bliver en Del af DSB

Efter overtagelsen i 1934 begyndte DSB at videreføre alle sine persontog fra Haderslev Statsbanegård til Amtsbanegården. Dette betød, at Amtsbanegården nu fungerede som byens primære station, og DSB's maskindepot blev flyttet til en af de tidligere amtsbanebygninger.

For at afspejle denne udvikling blev Haderslev Statsbanestation omdøbt til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere tidssvarende, og i 1943 skiftede stationen navn til Haderslev Bystation.

Flytningen af Stationen til Nørregade

I 1950 besluttede DSB at flytte Haderslev Bystation til en ny placering i byen. Baggrunden for denne beslutning var ønsket om at reducere antallet af jernbaneoverskæringer i Haderslev, især den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade, som på det tidspunkt var en del af hovedvej 10.

I første omgang var det tanken at placere den nye bystation øst for Nørregade, men i sidste ende blev den placeret vest for gaden i den tidligere tyske Friedrichsschule, der var opført i 1831 og havde stået tom siden 1945. Den nye station overtog navnet Haderslev Bystation, og den tidligere Amtsbanegård mistede sin funktion som jernbanestation.

Amtsbanegårdens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter DSB's flytning af stationen fortsatte Haderslev Amtsbanegård udelukkende som rutebilstation. Bygningen forblev i brug i godt et årti, men mistede gradvist sin betydning.

I 1962 blev Amtsbanegården revet ned, og en æra i Haderslevs jernbanehistorie gik dermed til ende. Den tidligere jernbaneterminal, der i over 60 år havde været centrum for både amtsbanernes og statsbanernes drift i byen, forsvandt fra bybilledet.

Jernbanens Betydning for Haderslev

Haderslev Amtsbanegård spillede en afgørende rolle i byens udvikling gennem flere årtier. Fra at være et trafikalt knudepunkt for de smalsporede amtsbaner blev den senere omdannet til en del af statsbanenettet og blev til sidst byens primære station.

Selvom banenettet i Haderslev blev reduceret betydeligt i løbet af 1930'erne og 1940'erne, var jernbanen i mange år en vital forbindelse for både passagerer og gods. Flytningen af stationen i 1950 markerede begyndelsen på enden for Amtsbanegården, men dens historie er fortsat et vigtigt kapitel i Haderslevs jernbanehistorie.