Hundsholt Trinbræt (Hu), en artikel om Hundsholt Trinbræt

Hundsholt Trinbræt – En enkel jernbanestop i landlige omgivelser

Hundsholt Trinbræt lå på den tidligere Troldhede–Kolding–Vejen Jernbane (TKVJ) mellem stationerne Jordrup og Veerst. Det var et lille, ubemandet trinbræt, som gennem hele banens drift fungerede som stoppested for de lokale beboere i det nærliggende område. Trinbrættet var placeret i et åbent landskab præget af spredte trægrupper, hovedsageligt løvtræer, og landbrugsarealer, som i sig selv ikke udgjorde noget markant landskabeligt træk. Alligevel var det netop i sådanne omgivelser, at trinbrætter som Hundsholt fik deres rolle som lokale forbindelser til det bredere jernbanenet.

Trinbrættet var placeret i en kurve på banen, hvilket gav både visuelle og tekniske udfordringer, men dog ikke i en grad, der gjorde det uhensigtsmæssigt som stop. Der var ingen sidespor anlagt, men der var gjort plads til, at man kunne etablere et sidespor til et sidespor til vognladningsgods, hvis behovet skulle opstå. Det skete dog aldrig, og Hundsholt forblev et trinbræt uden faciliteter for godshåndtering.

Venteskur og perron

Det lille venteskur, der var opstillet på trinbrættet, fulgte TKVJ's standard for sådanne bygninger. Det var opført i træ og malet i den karakteristiske rødbrune farve, som mange danske jernbaneselskaber benyttede i første halvdel af det 20. århundrede. Skuret havde et halvtag beklædt med tagpap, som gav passagererne et minimum af læ for vejret, men det var ellers spartansk indrettet. Der var hverken dør, vinduer eller nogen form for komfort, og skuret tjente alene som et primitivt læ for ventende passagerer.

Over indgangen til skuret var opsat et buet navneskilt – et trinbrætskilt – i samme stil som DSB brugte i første halvdel af det 19. århundrede. Skiltet var udført i emalje, hvidt med sort skrift og buet øverst, en type som i dag er eftertragtet blandt samlere af jernbanememorabilia.

Perronen ved Hundsholt Trinbræt var usædvanligt lang for et trinbræt. Den målte næsten 70 meter og var belagt med grus. I den vestlige ende var perronen stabiliseret med en lav cementkant mod sporet, hvilket forhindrede gruset i at skride. Der var adgang til perronen direkte fra Hundsholtvej, en lokal landevej, som også var den primære adgangsvej for beboerne i området.

Signalanlæg og stopsignal

En af de særlige detaljer ved Hundsholt Trinbræt var det drejelige stopsignal, som var monteret på en rød-hvidmalet stolpe. Signalet bestod af et emaljeret, vindfløjslignende skilt med indbygget reflekterende katteøje, og blev drejet af de rejsende selv, hvis de ønskede at blive optaget af det næste tog. Dette var en del af et moderniseret system indført på TKVJ i stedet for de tidligere runde, gennembrudte metalskiver, som var sværere at se for lokoførerne.

Dette selvbetjeningssystem fungerede godt, hvor personalebetjening ikke var økonomisk forsvarligt. Det betød dog også, at trinbrættets synlighed og vedligeholdelse var afhængig af passagerernes omhu og viden om proceduren.

I trinbrættets sidste årtier blev det eksisterende signal suppleret af et kontrolsignal for en nærliggende blinklyssikret overkørsel. Dette nye signal var placeret tæt ved skuret og var en del af de sikkerhedsforanstaltninger, der blev udrullet på TKVJ i efterkrigstiden, hvor stigende biltrafik stillede nye krav til oversigtsforhold og sikkerhed ved overkørsler.

Hundsholts funktion i banens trafikmønster

Hundsholt Trinbræt var ikke blandt TKVJ's mest benyttede stoppesteder, men havde alligevel en stabil rolle i den daglige drift. Det blev især benyttet af lokale landboere, skolebørn og arbejdere, som havde behov for transport til større byer som Kolding, eller til mindre samfund langs linjen. Den lave befolkningstæthed i området gjorde, at trinbrættets eksistens blev opretholdt af hensynet til fleksibilitet og tilgængelighed snarere end rentabilitet.