Højer Station - Et Trafikalt Knudepunkt i Marsken
Højer Station blev opført i forbindelse med Tønder-Højer Sluse Banen og spillede en central rolle i områdets transport af både passagerer og gods. Med en stationsbygning, der indeholdt tjenestebolig, billetkontor, ventesale og et udskænkningssted, var stationen en vigtig del af Højers infrastruktur. Ud for hovedbygningen fandtes omløbsspor, mens der mod øst var både læssespor, depotspor og et spor til pakhuset. Stationen var desuden udstyret med en enderampe, siderampe samt folde til får og kreaturer, hvilket gjorde den velegnet til håndtering af landbrugstransporter.
Banens Betydning for Højer
I begyndelsen havde banen en blandet effekt på Højer. Mange indtægter fra tyske turister, der tidligere rejste via byen til øen Sild, forsvandt, da togene fra syd havde plomberede vogne, hvor passagererne først kunne stige ud ved Højer Sluse. Senere fik banen dog større betydning for lokale arbejdere og skoleelever, der nu kunne tage toget direkte til Tønder.
Stationsbygningens Placering og Udformning
Højer Station lå syd for byen. Oprindeligt var der planer om at anlægge en station nord for byen, da man overvejede at forlænge jernbanen til en ny havn ved Emmerlev. Men da staten ejede jorden syd for byen, blev beslutningen taget om at placere stationen her, mellem Sejersbækken og byen, tæt på det gamle dige fra 1556. Stationsbygningen var større end de øvrige på banen. Den blev opført som en treetagers midtersektion, hvor stationsforstanderen havde bolig på de øverste etager. Der var to ventesale - én for rygere og én for ikke-rygere - samt et lille udskænkningssted. Øst for hovedbygningen lå varehuset, hvortil der var to perroner til godsind- og udlevering. I en senere periode blev bygningen beklædt med skifferplader. På perronens vestlige ende lå et retiradehus, bygget i gule mursten med karakteristiske buer over vinduerne, fremhævet af røde sten.
Vandtårnet og Tjenesteboligen
Lige øst for stationsbygningen stod vandtårnet, der forsynede damplokomotiverne med vand til returrejserne. Tårnet blev revet ned omkring 1935. Længere mod øst lå en stor tjenestebolig i to etager, Østerende 12-14, som indeholdt fire lejligheder beregnet til ansatte ved banen, opført i samme arkitektoniske stil som stationen. Tjenesteboligen blev beklædt med skifferplader mod syd og vest for at modstå det hårde klima i marsken. Stationens personale boede dog også i private ejendomme, herunder Østerende 11, et hus, der blev genopført med tegltag efter en brand i 1918.
Sporplan og Godshåndtering
Stationens sporplan ændrede sig kun lidt i banens levetid. Ud for perronen fandtes et omløbsspor, mens den østlige del af stationsområdet husede læssespor, depotspor og pakhusspor. Læssesporene var forsynet med en enderampe og en siderampe, samt folde til får og kreaturer. For at optimere rangeringen i stationsområdet var sporene opbygget med fire sporskifter og tre "englændere" (særlige sporskifter, der kunne lede tog i flere retninger).
Nedrivning og Ny Anvendelse
Højer Station blev nedlagt sammen med resten af Tønder-Højer Sluse Banen den 31. marts 1962. Herefter blev sporene fjernet, og stationen blev solgt til foderstoffirmaet Fedder Hindrichsen, som ombyggede den til lejligheder. I 1985 blev bygningen dog revet ned på grund af forfald. I dag er arealet for den gamle station bebygget med andelsboliger.
Højer i Dag
Højer er i dag kendt for sin gamle mølle og en kornsilo, mens en karakteristisk skorsten fra den tidligere tæppefabrik blev nedrevet i 1994. Nye vartegn er kommet til, ikke mindst de mange vindmøller, der nu dominerer landskabet omkring byen. Selvom stationen er væk, bærer Højer stadig præg af sin jernbanehistorie. Den gamle tjenestebolig er også blevet revet ned i 2011 efter den i ca. 20 år havde stået og forfaldt.
