Højer Sluse Station i historisk perspektiv
Højer Sluse Station, forkortet (Slu), var en markant træbygning opført i 1892 som endestation for togene mellem Tønder og Højer. Højer Sluse Station var anlagt af hensyn til badetrafik til øen Sylt (Sild) og stationen var ikke et selvstændigt ekspeditionssted, men underlagt Højer Station og var beliggende på dennes havnebane. Stationen blev etableret for at lette overfarten til Munkmarsch på øen Sylt, hvor passagerer og gods kunne fortsætte rejsen ad søvejen. Bygningen var i to etager og kendetegnet ved sin høje, noget klodsede fremtoning. Den nedre etage rummede ventesal, pakrum, kontorer, postkontor og toiletter, mens en trestjernet restaurant blev indrettet på øverste etage, komplet med værelser til overnattende gæster, der ventede på gunstige vind- og tidevandsforhold. Fra første sal førte gangbroer direkte til toppen af digekronen. Stationens betydning var stor i de tidlige år, især for badetogene, der bragte badegæster helt ud til slusen.
Etableringen af stationen og formålet med overfarten
I begyndelsen havde Højer Sluse Station kun ét perronspor, men den voksende trafik gjorde hurtigt udvidelser nødvendige. I 1898 blev stationen og sporarealerne derfor udvidet for at imødekomme det stigende passagertal. Også til transporten af rejsegods var der fokus: Turisternes bagage og andet gods kunne effektivt omlæsses via læssesporet og derefter sejles til Sylt. Stationen blev anlagt af hensyn til overfarten til Munkmarsch, hvilket betød, at der ud over almindelig trafik også var stor fokus på rejsende til og fra bade- og ferieophold.
Udvidelser og faciliteter på stationen
Fra kun at have ét perronspor blev anlægget i 1922 udvidet til to perronspor og en lille drejeskive med en diameter på 16,2 meter. Desuden var der ét omløbsspor, tre depotspor og yderligere et læssespor, som især blev brugt til turister og bygningsmaterialer til Sild. Transporten mellem tog og skib blev håndteret af flade toakslede vogne trukket af heste. Et langt udtræksspor i den nordøstlige ende af stationen gav mulighed for at rangere hele vognstammer, og der var forbindelse mellem samtlige spor og både udtræksspor og hovedspor. Selve drejeskivegraven findes fortsat i området, men er nu delvist overgroet og vanskelig at få øje på.
Forlængelsen af sporet og havnebanen
I 1909 blev sporet fra Slusestationen forlænget med 350 meter i en kurve østpå, så det kom til at løbe langs Vidåen. Højerbanens sidste 1,3 km udgjorde dermed en halvcirkel med en radius på omkring 600-700 meter. Herfra transporterede man gods indtil banens nedlæggelse i 1962. Forlængelsen fulgte Højer kanal (ved det nuværende Havnevej) og fortsatte frem til Siltoftvej, hvor den endte ved Tangmelsfabrikken (senere Vidåfabrikken), som var blevet grundlagt i 1918.
Gennemgående tog og turisternes rejse
Efter 1920 kørte gennemgående tog helt fra Hamburg til Højer Sluse med plomberede vogne mellem Tønder og Højer Sluse Station. Passagerer til Sylt blev ved ankomst gennet som en flok kvæg ud til skibets anløbsplads udenfor slusen. Betydningen af Højer Sluse Station blev dog reduceret dramatisk i takt med bygningen af Hindenburgdæmningen, der åbnede for togtrafik direkte til Sylt fra 1. juni 1927. Denne dæmning gjorde den gamle overfart overflødig for passagertrafikken, og stationen mistede dermed sin hovedfunktion.
Tangmelsfabrikken (Vidåfabrikken) og dens historie
Tangmelsfabrikken, senere kendt som Vidåfabrikken, blev opført i 1918 af Det Slesvig-holstenske Fodermelsselskab med det formål at fremstille fodermel af søgræs hentet i Vadehavet. Bygningens høje form skyldtes, at man anvendte tyngdekraften i produktionen, hvor råmaterialet blev transporteret fra øverste etage og ned gennem forskellige processer. Allerede i 1920 blev fabrikken solgt til et privat selskab fra Højer, som hurtigt solgte inventaret. Fiskere og skippere benyttede herefter bygningen i flere år. I 1937 købte J.H. Hansen fabrikken og begyndte at samle Adler-personvogne og Krupp-lastbiler, hvilket krævede omfattende ombygninger. Under den tyske besættelse producerede man heste-trænvogne, dele til ubåde og endda transportable træhuse til vagter ved Vesterhavet. Efter Anden Verdenskrig blev fabrikken beslaglagt og senere opkøbt af autoforhandleren Nicolai Christiansen, som i en kort periode producerede køleskabe i bygningen. I dag huser den en lysfabrik.
Stationens lukning og nedrivning
Persontrafikken mellem Højer og Højer Sluse forsvandt i 1927, da Hindenburgdæmningen åbnede for direkte tog til Sylt. Højer Sluse Station lukkede dermed for passagertrafik og mistede næsten al lokal betydning. DSB kunne ikke bruge den gamle træbygning, som var i dårlig stand og ikke kunne sælges, så i 1928 blev den revet ned. Kontrakten om nedrivningen blev underskrevet 2. august 1928, og arbejdet blev påbegyndt 2. oktober samme år af C. Ewald Rasmussen og H.A. Thomsen fra Ribe til en pris på 4.080 kr. Derudover måtte de betale 180 kr. for tre gamle tyske fliseovne, der havde leveret varme til stationens gæster og personale. I 1933 overtog Digelaget grunden samt vare- og kølehus. Drejeskiven fra stationen blev genanvendt på Tønder station frem til slutningen af 1950'erne, hvorefter den ikke længere var i brug.
