Jordrup Station (Jd), en artikel om Jordrup Station

Jordrup Station – en større mellemstation på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Jordrup Station var en af de større stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Stationen lå 15,5 kilometer fra Kolding og blot 2,4 kilometer fra Korsvang Station. Med sin seksfags stationsbygning, et mellemstort pakhus, lange sporforbindelser og særlige faciliteter adskilte Jordrup sig fra mange af banens øvrige mindre stationer. Den blev anlagt nord for banelinjen, hvilket var usædvanligt for TKVJ, men formentlig skete dette for at sikre en tættere tilknytning til den nærliggende bymæssige bebyggelse i Jordrup.

Stationens opbygning gjorde den til et lokalt trafikknudepunkt, både for persontrafik og for gods. Den var udstyret med et krydsningsspor på 300 meter, placeret over for stationsbygningen. Læssesporet, der målte 144 meter, var beliggende syd for og parallelt med krydsningssporet. Denne placering var særlig, idet de fleste læssespor på TKVJ ellers lå på samme side som stationsbygningen. Jordrup havde desuden en ensidig grusperron med kant mod krydsningssporet, hvilket gav en funktionel indretning for både passagerer og togdrift.

Stationens udstyr og faciliteter

Jordrup Station var udstyret med en række faciliteter, som understregede dens rolle som en mellemstor station på TKVJ. Ud over krydsnings- og læssespor omfattede anlægget en galgekran til læsning af trækævler, en svinefold, kvægrampe, et privat varehus, baneafdelingens skur samt et troljespor til vedligeholdelsesarbejde.

Galgekranen var i brug indtil omkring 1960 og muliggjorde effektiv lastning og losning af tunge emner, især trækævler fra det nærliggende skovbrug. Svinefolden og kvægrampen gjorde det muligt at håndtere transport af levende dyr, hvilket var en vigtig del af godstrafikken i en egn præget af landbrug. De private små pakhuse i tilknytning til stationen blev anvendt af lokale handlende og bønder, som kunne opbevare varer midlertidigt, før de blev sendt afsted eller afhentet.

Person- og godstrafik

Persontrafikken på Jordrup Station omfattede både pendlere, skolebørn og handlende, som brugte banen til at komme til Kolding eller videre til de andre stationer på linjen. Den korte afstand til Korsvang Station illustrerer, hvor tæt stationerne kunne ligge på TKVJ, men alligevel havde Jordrup et større opland og dermed et mere stabilt passagergrundlag.

Godstrafikken var i mange år betydelig. Landbruget i området benyttede stationen til transport af sukkerroer, ost, foderstoffer og levende dyr. I 1952 viser stationens optegnelser, at der blev afsendt 28 vognladninger – primært ost og sukkerroer – mens der blev modtaget 48 vogne med foderstoffer, gødning og materialer som eternit. Fem år senere, i 1957, var omfanget faldet markant til blot 15 afsendte og 16 modtagne vognladninger. Faldet i godstrafik var et udtryk for den generelle udvikling, hvor lastbiler i stigende grad overtog transportopgaverne fra jernbanen.

Ventesalen og stationsbygningen

Stationsbygningen i Jordrup var præget af klassisk TKVJ-arkitektur med røde murstensvægge. Ventesalen havde blåmalet træværk og pudsede vægge i en gylden gul farve øverst. Interiøret fremstod i 1960'erne stort set uændret siden banens åbning. En brændeovn, firkantet af form, stod fortsat i hjørnet af ventesalen frem til stationens lukning i 1968. Den eneste moderne tilføjelse var et elektrisk ur placeret over billetlugen.

Bygningen rummede både billetkontor, ventesal, pakhus og lejlighed til personalet. Som en af de større stationer havde Jordrup fast personale og en bredere funktion end de mange trinbrætter og mindre stationer på linjen.

Vejrstationen under Anden Verdenskrig

Et særligt kapitel i Jordrup Stations historie var rollen som vejrstation under Anden Verdenskrig. For at sikre pålidelige meldinger om vejret blev der i samarbejde med den tyske værnemagt oprettet en række målestationer i Danmark, hvorfra vejrmeldinger skulle telegraferes dagligt med korte intervaller. Jordrup Station blev udvalgt som en af disse stationer. Stationen fik derfor tilført ekstra funktioner og ansvar, idet personalet skulle indrapportere vejrobservationer. Denne opgave gav TKVJ en ekstra indtægtskilde gennem betaling for telegrammerne. Funktionen ophørte dog efter en relativt kort periode.

Godstrafikkens nedgang

Som nævnt var godstrafikken i Jordrup vigtig i stationens første årtier. Landbruget udgjorde den største kundegruppe, og sukkerroer, ost og kreaturer var centrale i de årlige transporter. Men allerede i 1950'erne begyndte trafikken at falde. I 1952 blev der registreret 76 vognladninger (28 afsendte og 48 modtagne), mens tallet i 1957 kun var 31 (15 afsendte og 16 modtagne). Faldet var markant og afspejlede en landsdækkende tendens, hvor transport med lastbiler og forbedrede veje gjorde jernbanens godstrafik mindre konkurrencedygtig. Selvom stationen havde gode faciliteter, inklusive kvægrampe, svinefold og pakhuse, kunne det ikke opveje udviklingen.

Den daglige drift

Arbejdet på Jordrup Station omfattede billetsalg, ekspedition af gods, håndtering af levende dyr og kontakt med banens centraladministration. Personalet havde ansvaret for at føre nøjagtige optegnelser over alle transporter. Som en del af driften indgik også vedligeholdelse af bygninger udenomsarealer og signaler. Stationens personale havde derfor en bred vifte af opgaver, hvilket var typisk for de mindre baner, hvor der ikke fandtes specialiserede funktioner i samme omfang som ved statsbanerne.

Jordrup by og sogn

Jordrup by ligger i Sydjylland og hører i dag til Kolding Kommune i Region Syddanmark. Byen har i 2025 et indbyggertal på 518 og fungerer som en mindre landsby med kirke, skole og lokal foreningsaktivitet. Jordrup Sogn udgør det historiske tilhørsforhold, og Jordrup Kirke, opført i 1884, ligger i den nordvestlige del af byen.

Byens beliggenhed, 9 kilometer syd for Egtved, 11 kilometer nord for Lunderskov og 15 kilometer nordvest for Kolding, gjorde den til et naturligt opland for jernbanen. Trods sin beskedne størrelse havde byen et behov for forbindelse til de større købstæder, hvilket stationen leverede i mere end 50 år.

I nyere tid blev Jordrup kåret til "Årets Landsby" i 1997 af JydskeVestkysten og den daværende Lunderskov Kommune. Til minde om kåringen blev der opstillet en jernskulptur ved Hovedgaden med indgraveringen "Årets Landsby 1997".