Knappen Stationskro, en artikel om Knappen Stationskro

Knappen Stationskro og holdeplads – et naturskønt udflugtsmål

Knappen Stationskro og holdeplads var et bemærkelsesværdigt og stemningsfuldt indslag i det sønderjyske jernbanelandskab, beliggende på Aabenraa Amts Jernbaners strækning mellem Aabenraa og Løgumkloster. Knappen, der lå tæt på Stentoftslugten, på de østlige skråninger af plateauet omkring Strågård, blev oprindeligt udvalgt som holdeplads ikke på grund af stor befolkningstæthed, men snarere på grund af sin attraktive placering i naturskønne omgivelser, hvor det gamle traktørsted "Knapp" fungerede som et populært udflugtsmål for byens borgere. Ud over den nærliggende nu nedrevne Stenbjerg vandmølle og enkelte landbrugsejendomme i området, var der ikke mange faste beboere, hvilket betød, at holdepladsens eksistens i høj grad var begrundet i passager- og udflugtstrafik.

I tilknytning til banen blev der opført et kort læssespor, der især anvendtes til midlertidig opstilling af mergelvogne, men den primære funktion for Knappen holdeplads var uden tvivl betjeningen af rejsende. I modsætning til andre stationer med betydelig gods- og industribelastning, fungerede Knappen som en hybrid mellem passagerstation og rekreativt samlingspunkt.

Gæstgiver Kunkels initiativ og de første kontraktforhold

Oprettelsen af Knappen holdeplads skyldtes i høj grad gæstgiver Kunkels initiativ og velvilje. Ved en forhandling på Brøndlund Slot den 29. april 1899 blev det aftalt, at Kunkel – eller rettere hans bror, mølleejeren – ville stille jord til rådighed, samt at Kunkel selv skulle opføre en ventesalsbygning, der skulle være færdig inden banens åbning. Bygningen, som skulle følge kredsens forskrifter, ville fortsat være Kunkels ejendom, og han forpligtede sig til at stå for billetsalget og den daglige drift.

Kontrakten, der blev indgået den 17. oktober 1900, viste sig hurtigt at være en udfordring for Kunkel. Han blev bl.a. pålagt at være til stede ved alle ti daglige tog, selvom holdepladsen lå 800 meter fra hans gæstgiveri. Selvom det også var tilladt at sælge billetter fra gæstgiveriet, var den daglige tilstedeværelse ved holdepladsen uholdbar – især om vinteren og ved forsinkelser.

Bygningen blev opført i træ i en art bindingsværksstil med skifertag. Den var 8,4 meter lang og 4,6 meter bred, og indeholdt både ventesal og billetkontor. Ud mod perronen havde bygningen et karakteristisk midterfrontispice med dobbeltdør og vinduer på hver side. Med en samlet pris på ca. 2.500 Mark var det en betydelig investering for en privatperson.

Passagertrafik og de første års drift

Det første års drift viste, at der var interesse for at benytte Knappen holdeplads. Der var over 7.500 rejsende, men hovedparten rejste til og fra Aabenraa. Til stationer nord for Hovslund var der kun 80 rejsende, og 1.000 til stationerne mellem Knappen og Hovslund. Trafikken koncentrerede sig især om søn- og helligdage samt sommermånederne, mens der i vinterhalvåret kunne gå dage uden én eneste billet blev solgt.

En stor del af billetterne blev solgt fra gæstgiveriet, hvilket medførte, at Kunkel ofte gik forgæves til holdepladsen. Derfor opsagde han den 18. august 1902 kontrakten med kredsbanen, som blev accepteret blot to dage senere. I frustration besluttede kredsjernbanekommissionen tre dage senere at nedlægge holdepladsen helt. Dog kom der hurtigt betænkeligheder, og nye forhandlinger med Kunkel blev iværksat.

Forhandlinger om køb og ny driftsmodel

Kunkel tilbød at overdrage ventesalsbygningen til kredsen mod en årlig betaling på 100 Mark i 25 år, svarende til opførelsesomkostningerne. Kommissionen fandt dog, at det var uhørt, at en almindelig gæstgiver skulle diktere betingelserne, og i stedet overvejede man at bygge et beboelseshus med ventesal for en jernbanemand til 3.500 Mark.

Direktør Kuhrt protesterede kraftigt mod dette forslag, da næsten al passagertrafik var forbundet med Aabenraa. Han foreslog i stedet opførelse af en lille ventehal og at billetudstedelsen foregik i toget, samt at Kunkel kunne sælge billetter fra gæstgiveriet uden vederlag. Efter nogle dages forhandlinger lykkedes det at nå en aftale, hvor Kunkel modtog 1.500 Mark for bygningen og uden betaling fortsatte billetsalget fra sit gæstgiveri.

Fra 23. oktober 1902 oplyste banemesteren, at billetsalget gik fint i gæstgiveriet, men samtidig blev ventesalsbygningen udsat for hærværk. Ruder blev knust, og man måtte erstatte disse med plader. Det var en tilbagevendende udfordring at vedligeholde ubevogtede jernbanebygninger.

En ny ordning og forsøg på konkurrerende initiativer

Den 14. januar 1903 blev der indgået en ny aftale, hvorefter Kunkel stillede sit restaurationslokale til rådighed som ventesal, på trods af at det lå ca. 8 minutters gang fra holdepladsen. Han forpligtede sig desuden til billetsalg og rejsegodsekspedition, og modtog til gengæld et 3. klasses årskort til banen på strækningen Aabenraa-Løgumkloster.

En særlig klausul i kontrakten betød, at såfremt Kunkel brød aftalen, kunne kredsjernbanen uden protest nedlægge holdepladsen. Der blev senere forsøgt etableret konkurrence: I 1904 fremsatte fru Anna Helene Schmidt fra Stollig et ønske om at opføre en bygning med gæstgiveri og ventesal ved holdepladsen. Projektet blev dog afvist, da det ville stride mod Kunkels interesser og skabe unødig konkurrence.

Knappen som udflugtsmål og særlig trafik

Knappen holdeplads blev i årene efter særligt kendt for sin rolle i forbindelse med udflugts- og fritidstrafik. Eksempelvis blev der i pinsen 1906 arrangeret særtog fra Aabenraa kl. 05.10 om morgenen, så de rejsende kunne opleve "pinsesolen danse". Arrangementet havde stor tilslutning, og det gentog sig året efter. Den 2. pinsedag blev der desuden kørt tog kl. 24.00 fra Aabenraa, der afgik fra Knappen kl. 00.15 og fortsatte mod Hovslund kl. 01.00 – en natlig rejseoplevelse for feststemte bønder og borgere.

Selvom Knappen forblev et yndet udflugtsmål, begyndte passagerantallet dog at falde år for år. Det skyldtes dels ændrede rejsevaner, dels fremkomsten af cykler som transportmiddel. I driftsåret 1924/1925 blev der registreret 1.041 rejsende fra Knappen og 3.107 til Knappen. Af disse gik henholdsvis 861 til Aabenraa og 2.757 fra Aabenraa. Det høje antal rejsende til Knappen kunne i nogen grad tilskrives, at dobbelte billetter blev opgjort som to enkeltture.

Nedlæggelsen

Banens nedlæggelse i 1926 markerede også afslutningen på Knappen holdeplads og stationsbygningens funktion. Den gamle ventesalsbygning blev demonteret, men var i så god stand, at tagkonstruktionen og tømmeret blev genanvendt i opførelsen af et hus i Bodum by, beliggende vest for hovedvejen fra Haderslev til Aabenraa. Dermed fik den gamle jernbanebygning et nyt liv i den lokale bygningskultur.

Restaurant "Knapp", beliggende på Stennevej 79, omkring 300 meter sydøst for den tidligere banelinje, eksisterer stadig i dag som hotel og restaurant. Stedet har bevaret sin status som rekreativt samlingspunkt, og turen ad den gamle banelegeme-sti til den tidligere holdeplads er stadig blandt de smukkeste i området.