Kolding Skov Trinbræt - fra Komarksbuskene til lokalt stoppested
Kolding Skov Trinbræt var et mindre jernbanestop på Troldhedebanen, beliggende i Marielundskoven øst for Kolding. Trinbrættet blev taget i brug fra banens åbning under navnet Komarksbuskene Trinbræt og havde en simpel grusperron med perronkant og tilhørende stopskilt. Under et år efter åbningen, den 1. juli 1918, ændredes navnet til Kolding Skov Trinbræt, selv om stedet i lokal omtale også blev kaldt Bramdrupskov Trinbræt. Placeringen var valgt for at give let adgang til skovområdet og det nærliggende Bramdrup Skov, som var et populært udflugtsmål for byens borgere. Om vinteren var området desuden kendt for kælkesport, hvilket af og til skabte problemer, når sporene blev krydset af kælketure, hvilket kunne medføre farlige situationer for togdriften og de kælkende. Stopskiltet ved trinbrættet var malet i rødt og hvidt og monteret på en kort skinne. Af hensyn til lokomotiv- og motorførere i sydgående retning mod Kolding var skiltet placeret lidt nord for selve perronen, da udsynet var begrænset af en kurve lige før ankomst. Skiltet kunne drejes i position via et håndtag monteret på skinnestykket, en enkel men funktionel løsning, der gjorde det muligt at signalere til togføreren.
Offentlig interesse og åbning
Allerede ved åbningen fik trinbrættet opmærksomhed i pressen. Koldingposten beskrev stedet som en praktisk adgangsvej til Bramdrup Skov og et forventet populært udflugtsmål. Avisen noterede, at der i starten ikke fandtes serveringsmuligheder, men at der var planer om at opføre et mindre hus, hvor besøgende kunne købe vand og andre drikkevarer. Inspirationen kom fra Louisehøj, hvor en lignende ordning tidligere havde eksisteret. Kolding Byråd fulgte udviklingen tæt. Under byrådets årlige inspektionstur den 11. juni 1918 blev området besøgt. Turen foregik med hestevogn via Nørremarksvej og Eksercermarken til Komarksbuskene, hvor man ventede på Troldhedebanens tog for at se, om trinbrættet blev anvendt. Fire passagerer stod af ved stoppet, hvilket bekræftede, at der var en vis interesse.
Etablering af Skovløberhuset
I november 1918 bevilligede Kolding Byråd 5.000 kr. til opførelse af et skovløberhus ved trinbrættet. Huset stod færdigt i foråret 1919, og en værtsfamilie flyttede ind. Der blev tilbudt kaffe og enkle forfriskninger til de besøgende. I juli samme år var byrådet på ny udflugt, denne gang for at besigtige bygningen, der af Kolding Avis blev omtalt som et nydeligt lille skovhus i rødt og hvidt med tegltag.
Oprindelse og flytning af bygningen
Skovløberhuset havde sin oprindelse i Starup Vestermark, hvor det blev opført mellem 1870 og 1872 på matrikel nr. 48. Området bestod af flere små husmandssteder, men beliggenheden gjorde det vanskeligt for beboerne at afsætte mælk til andelsmejeriet, hvilket førte til, at husene blev solgt. Bygningen blev flyttet til Komarksbuskene, hvor den fik ny funktion som både bolig for skovløberen og som traktørsted for udflugtsgæster.
Skovløbere og beboere gennem tiden
Den første skovopsynsmand i huset var A. Lauridsen, der beholdt stillingen indtil 1928, hvor sygdom tvang ham til at fratræde. Han blev afløst af J. Fuglsang, som døde efter blot tre år i embedet. Stillingen gik derefter til gartner Georg Petersen, der sammen med sin hustru Jenny Petersen boede i huset indtil deres pensionering i 1968.
Fra traktørsted til skovbørnehave
Efter banens lukning blev der gjort enkelte forsøg på at fortsætte driften af stedet som traktørsted, men initiativerne ophørte i begyndelsen af 1970'erne. Huset blev derefter anvendt som frokoststue for skovarbejdere og senere som naturskole. I 1993 blev bygningen omdannet til skovbørnehave, en funktion den stadig har i dag (2025) af daginstitutionen Skovbrynet.
