Løjt Kirkeby Stationskro

Baggrund og opførelse af Løjt Kirkeby Stationskro

Løjt Kirkeby Stationskro, var en central del af Aabenraa Amts Jernbaners strækning mellem Åbenrå, Hovslund og Løgumkloster, og åbnede i 1901. I modsætning til mange andre stationer, hvor nye bygninger blev opført, blev Løjt Kirkeby Station indrettet i en eksisterende kro og købmandsgård, kendt som Deutscher Krug, en stråtækt lavlænget bygning umiddelbart nord for den store kirkelandsby Løjt Kirkeby. Landsbyen, med omkring 600 indbyggere på banens tid, var et livligt lokalsamfund med kirke, skole, bibliotek, forsamlingshus, missionshus, bank, to kroer, et andelsmejeri og flere forretninger. Stationskroen kombinerede funktionerne som gæstgivergård, købmandshandel og jernbanestation, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både lokale og rejsende. Stationens placering i et område med et stort, men spredt bebygget opland, især langs vejen mod Barsmark, understregede dens betydning som et samlingspunkt i en ellers tyndt befolket region nord for byen mod Dyvighoved.

Stationens infrastruktur og faciliteter

Løjt Kirkeby Station var udstyret med et spornet, der udover hovedsporet bestod af et 69 meter langt omløbsspor og to læssespor på henholdsvis 42 og 32 meter. På perronen fandtes et trævarehus, som tilhørte stationsagenten, og som blev brugt til opbevaring af gods. Stationskroen selv fungerede som et multifunktionelt center, der betjente både passagerer og lokale handlende. Et sidespor nogle hundrede meter vest for stationen førte til Løjt Kirkeby Andelsmejeri, hvor to tog dagligt stoppede for at hente mælk og aflevere tomme mælkejunger. Ventesalsforholdene blev i en periode håndteret ved at placere en gammel personvogn på et af læssesporene, men dette viste sig at være en midlertidig og utilfredsstillende løsning, da Løjt Kirkeby Forskønnelsesforening i 1925 klagede over vognens dårlige stand både indvendigt og udvendigt.

Tidlige driftsudfordringer og Eschelsens embedsperiode

Ved banens åbning i 1901 overtog kroens vært, Eschelsen, stationsagenthvervet for et årligt vederlag på 50 mark. Hans tid som stationsagent forløb generelt problemfrit, bortset fra en episode i 1902, hvor han blev idømt en bøde på 2 mark af bisidderretten i Åbenrå for at have serveret stærke drikke i kirketiden. Denne dom blev dog omstødt ved en appel til landsretten i Flensborg. Eschelsen drev kroen og stationen indtil 1909, hvor han solgte bygningen, der også husede en købmandshandel, til en købmand ved navn Gregersen. Med salget begyndte en periode med betydelige driftsmæssige udfordringer, som skulle præge stationens historie i de efterfølgende år.

Gregersens embedsperiode og lokale klager

Gregersens overtagelse i 1909 markerede begyndelsen på en turbulent periode for Løjt Kirkeby Stationskro. Han indrettede et teater i bygningen, hvilket distraherede ham fra at varetage stationens opgaver ordentligt. Lokale borgere klagede over manglende ekspedition af gods, både ved afsendelse og modtagelse, hvilket resulterede i, at varer ofte blev stående på perronen i timevis og blev udsat for vejr og vind. Disse klager blev påtalt, men problemerne var ikke begrænset til baneforretningerne, da Gregersens forretning generelt kæmpede. Efter blot tre år opgav han driften og solgte kroen, hvilket indledte en række hurtige skift i ejerskab og ledelse.

Hyppige skift af stationsagenter

Mellem 1912 og 1917 skiftede stationskroen agenter flere gange, hvilket afspejlede de vedvarende udfordringer med at opretholde en stabil drift. I 1917 blev kroen sat på tvangsauktion og udlagt til en mand ved navn Schmidt, som kort efter solgte den videre til Enemark. Enemark blev den sidste krovært, der samtidig fungerede som stationsagent, men hans embedsperiode var præget af kontroverser. I 1919 hævdede han, at driftsleder Ruchmann havde lovet ham et årligt vederlag på 525 mark i stedet for de 300 mark, han modtog. Da hans krav om forhøjelse blev afvist, tilbageholdt han penge fra billetsalget, hvilket førte til en retssag og hans afskedigelse fra banens tjeneste. Før dette havde han fået tilladelse til at rive varehuset ned, men da dette ikke blev gennemført, måtte banen i 1921 leje skuret tilbage fra ham for 100 kroner om året, da de ellers stod uden både varehus og kontor.

Udenforstående agenter og nedlæggelsesproblemer

Efter Enemarks afgang blev stationsagentrollen overtaget af en udenforstående, som kun blev i seks måneder. I efteråret 1920 overtog en mand ved navn Larsen hvervet, men hans tid var også præget af konflikter, herunder trusler om at lukke stationen, hvis kommunen ikke greb ind. Larsen holdt dog til 1923, hvorefter Andreas Petersen overtog opgaverne. Petersen havde dog hverken ventesal eller godsrum til rådighed, hvilket yderligere komplicerede driften. For at løse ventesalsproblemet blev en gammel personvogn anvendt, men dens dårlige stand førte til klager fra Løjt Kirkeby Forskønnelsesforening i 1925. Banen måtte herefter investere i at forbedre vognens tilstand og flytte den til en mindre iøjnefaldende placering.

Banens nedlæggelse og kroens brand

Aabenraa Amts Jernbane blev i 1926 omdannet til en statsbane, men Løjt Kirkeby Station fortsatte sin drift indtil banens endelige nedlæggelse. Stationskroens historie sluttede tragisk, da den brændte ned i 1929. Bygningen blev revet ned kort efter, og i 1930 blev den erstattet af en ny kro og forsamlingshus, opført som en rødstensbygning med midterrisalit omkring 30 meter syd for den oprindelige placering. Stationsterrænet blev i mange år efter nedlæggelsen brugt til parkering og opbevaring af maskiner, hvilket efterlod det i en sørgelig forfatning. Med den senere byggeaktivitet i Løjt Kirkeby er terrænet delvist bebygget af det lokale vandværk, men spor af stationens placering kan stadig anes.

Trafik og økonomisk betydning

På trods af de mange driftsmæssige udfordringer var Løjt Kirkeby Station en af de mest trafikerede på Aabenraa Amts Jernbane. Frem til 1909 håndterede stationen omkring 20.000 ankommende og afgående rejsende årligt, men under 1. verdenskrig og med indskrænkninger i toggangen faldt antallet til 10.000-12.000. I de sidste år steg trafikken igen til omkring 14.000 rejsende årligt, trods den korte afstand til Åbenrå. Godstrafikken var også betydelig, med et gennemsnit på omkring 1.150 ton gods årligt i banens sidste år, primært bestående af landbrugsprodukter som mælk fra andelsmejeriet.