Nørby Trinbræt, en artikel om Nørby Trinbræt
Nørby Trinbræt – et beskedent knudepunkt på Aabenraa Amts Jernbaner
Nørby Trinbræt var en af de mange små holdepladser, der karakteriserede de danske amtsbaner i begyndelsen af det 20. århundrede. Beliggende i et landligt og relativt tyndtbefolket område i Sønderjylland, kom Nørby aldrig til at spille en hovedrolle i jernbanens historie. Alligevel rummer trinbrættets korte levetid og beskedne faciliteter interessante indsigter i den lokale infrastrukturudvikling, samt hvordan jernbanen forsøgte at tilpasse sig befolkningens behov og økonomiske virkelighed. Anlagt som et ubetjent trinbræt uden sidespor, men senere udvidet med et mindre læssespor, kom Nørby Trinbræt til at tjene lokalområdet i et par årtier – dog altid i skyggen af de større stationer som Løjt Kirkeby.Placering og omgivelser
Nørby Trinbræt lå i nærheden af den mindre landevej, som førte fra Løjt Kirkeby mod nordvest til hovedvejen. Netop der, hvor banen krydsede den lille vej fra den ubetydelige landsby Nørby til Rundemølle, opførtes trinbrættet. Det omkringliggende opland bestod af blot fem til seks gårde og huse i selve Nørby og en snes ejendomme i de nærliggende områder. Afstanden til selve landsbyen Nørby var beskedne 2-300 meter. Trinbrættet betjente dermed et meget afgrænset lokalsamfund, og dette blev hurtigt en begrænsende faktor i både anlægs- og driftsmæssige overvejelser.Tidlige planer og afslag
Allerede under anlæggelsen af Aabenraa Amts Jernbaners strækning mellem Aabenraa og Løgumkloster i slutningen af 1800-tallet blev der overvejet at opføre en egentlig station i Nørby. Planerne omfattede både omløbsspor, to læssespor, et pakhus og ekspedition i en nærliggende ejendom tilhørende gårdejer Jacob Holdt. Ambitionerne blev dog bremset af to forhold: dels vurderede man, at trafikgrundlaget ikke kunne retfærdiggøre en fuld station, dels ønskede Holdt ikke selv at fungere som stationsagent. Derfor blev planerne nedskaleret betragteligt.Resultatet blev en meget enkel holdeplads – i form af et ubetjent trinbræt med en kort jordperron og en lille venterum af træ. Det var en løsning, der på klassisk amtsbanemanér prioriterede lave anlægsudgifter og driftsomkostninger.
Forsøg på anlæg af læssespor
Trods den beskedne udformning var der blandt de lokale et stærkt ønske om at styrke trinbrættets funktionalitet. Allerede i april 1901 – før banens officielle åbning – søgte beboerne om anlæggelse af et læssespor. Beboerne tilbød endda selv at betale arbejdsomkostningerne. Banen afviste dog ønsket, muligvis ud fra en vurdering af, at den fremtidige benyttelse ikke ville stå mål med investeringen.Initiativet blev genoptaget i 1907, hvor en ny henvendelse kom fra en gruppe beboere med gårdejerne Jacob Holdt og Falle Lildholt i spidsen. Gruppen tilbød at betale en del af anlægsudgifterne til et læssespor til vognladningsgods. Banen var denne gang mere imødekommende og foreslog at genbruge et ubenyttet grusgravsspor fra Sivkro. Dette ville bringe prisen ned på omkring 500 mark. Til gengæld forlangte banen, at beboerne garanterede den nødvendige forrentning af byggeriet – vurderet til 800-1.000 mark – og at kommunen stillede garanti for betalingen. Banen forbeholdt sig samtidig retten til at nedtage sporet, hvis betalingen udeblev i to år.
Da kommunen ikke ønskede at involvere sig, syntes planen opgivet. Men i et sidste forsøg nedsatte banen prisen til 300 mark. Kun fire personer – Holdt, Lildholt og to andre – ønskede nu at deltage, og de kunne hver især blot tilbyde 50 mark. Banen accepterede dog det reducerede beløb og opførte et 84 meter langt læssespor, tilsvarende det ved Knappen. Vogne skulle fortsat bestilles i Løjt Kirkeby, og fragtbreve skulle ligeledes ekspederes derfra. Et stopsignal blev opført på perronen som led i udvidelsen.
Trafik og brugsmønstre
Selvom Nørby Trinbræt havde beskedne faciliteter, blev det benyttet i nogen udstrækning. I driftsåret 1902/1903 blev der registreret 1.520 rejsende, og dette tal steg til 4.000 i 1912/1913. Det tyder på en vis stabil passagertrafik, muligvis forstærket af skolerejser, landbrugsrelateret rejseaktivitet og markedsbesøg. Efter 1913 blev billetsalget flyttet til togene, hvilket gør det vanskeligt at opgøre præcise tal, da Nørby nu blev talt med under Løjt Kirkeby station. Det samme gjaldt for godsforsendelserne, som derfor ikke kan udskilles i statistikken.Det lave passagertal kombineret med det begrænsede opland må dog alt i alt have betydet, at trinbrættet aldrig kom til at indtage en særlig central rolle i det samlede jernbanenet. Dets eksistens var snarere et udtryk for et ønske om at servicere selv de mindste samfund i det amtslige jernbanesystem.
Infrastruktur og landskabelige spor
Banens forløb fra Nørby og videre mod nordvest mod landevejen mellem Aabenraa og Haderslev kan endnu i dag anes i landskabet. En tydelig udgravning, som var nødvendigt for at føre banen gennem terrænet, er fortsat synlig. Det tidligere trinbræts placering nær Rundemølle og den nuværende Løjt Kirkeby vej gør det muligt for den opmærksomme besøgende at rekonstruere, hvor banen passerede og hvor ventebygningen og læssesporet sandsynligvis har ligget.Nørby Trinbræt i amtsbanehistorisk kontekst
Trinbrættet ved Nørby er et godt eksempel på de mange små holdepladser, der blev etableret langs amtsbanerne i Danmark fra omkring år 1900 og frem. Disse mindre anlæg spillede en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe sammenhængende og tilgængelig infrastruktur på tværs af regioner. Samtidig repræsenterer de også en pragmatisk og omkostningsbevidst tilgang til jernbanedrift – hvor investeringer og trafikale forventninger konstant skulle balanceres.Stamdata for Nørby Trinbræt
Andre navne og stavemåder | Nörby |
Byggeår | 1901 |
Åbnet | 1901.05.08 |
Nedlagt | 1926.03.31 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 46,0 meter |
GPS koordinater | 55.104011,9.444463 |
Nørby Trinbræt servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Aabenraa-Løgumkloster Jernbane | AaAJ | 54,3 | 1901.05.08 | 1926.03.31 |
Google Street View af Nørby Trinbræt
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 3. januar 2022 - LINK til kilde.
Kort over Nørby Trinbræt

Kort over Nørby Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Nørby Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Nørby Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Kort over Nørby Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Kort over Nørby Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kort over Nørby Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Preussiske målebordsblade 1899 - 1920)
Litteratur for: Nørby Trinbræt
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Sønderjyske jernbaner Niels Jensen 1975 80 København J. Fr. Clausen 87-11-03697-4 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Æ Kringelbahn - Aabenraa Amts Jernbaner (Dansk Jernbane-Klub: 44) B. Wilcke 1982 256 København Dansk Jernbane-Klub 9788787050234 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Aabenraa Amts Jernbaner 1899-1926 L.H. Hansen 1982 304 87-981352-0-1 |