Farris Trinbræt (Fz), en artikel om Farris Trinbræt

Farris Station: Grænsestationens Historie og Kejserens Indflydelse

Farris Station var en af de mindre kendte stationer på den historisk vigtige jernbanestrækning mellem Fredericia og Hamborg. Selvom stationen havde en beskeden størrelse, er dens historie bemærkelsesværdig, især på grund af en usædvanlig begivenhed, hvor en lokal kvinde skrev til den tyske kejser for at få stationen etableret. Farris Station fungerede som grænsestation på den tyske side af jernbanen indtil genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Fra sin oprettelse i 1905 til dens nedlæggelse i 1972 spillede stationen en lille, men fascinerende rolle i jernbanehistorien.

Farris Station under Tysk Herredømme

Da jernbanestrækningen fra Fredericia til Hamborg blev bygget, stod tyskerne for den sydlige del af banen, der løb fra Vamdrup til Vojens. Den jyske længdebane blev anlagt som et samarbejde mellem Danmark og det tyske rige, og den spillede en vigtig rolle i at forbinde Danmark med Tyskland og resten af Europa. Jernbanen var ikke kun en vigtig forbindelse for transport af gods og passagerer, men den havde også en strategisk militær betydning, især i kølvandet på krigen i 1864, hvor Danmark tabte Slesvig til Preussen.

Farris Station var den nordligste tyske station på denne strækning og blev oprettet i begyndelsen af 1900-tallet. Selvom Vamdrup var den primære grænsestation, spillede Farris en mindre rolle som støttepunkt. Stationen lå i et relativt tyndt befolket område, og den fik aldrig nogen større økonomisk eller logistisk betydning. Alligevel er stationens historie bemærkelsesværdig, fordi den blev oprettet på baggrund af en personlig anmodning til den tyske kejser.

Fru Schultz og Kejserens Indflydelse

Historien om Farris Station skiller sig ud på grund af en usædvanlig korrespondance mellem fru Schultz, en lokal kvinde, og den tyske kejser. Fru Schultz boede på Farrisgaard, en gård beliggende tæt på jernbanen. Hendes mand, Jørgen Schultz, havde overtaget gården fra sin svigerfar, gårdejer Hausted, i slutningen af 1800-tallet. Gårdejer Hausted havde oprindeligt tilbudt at stille jord til rådighed for jernbanens anlæggelse mod, at der blev oprettet en station i Farris, men dette ønske blev aldrig indfriet på grund af krigen i 1864 og de efterfølgende politiske omvæltninger.

Fru Schultz fandt det meget besværligt, at hun skulle køre ad dårlige veje for at komme til kirken i Sommersted eller besøge venner, når toget kørte lige forbi hendes hjem. Uden sin mands vidende skrev hun derfor et personligt brev til den tyske kejser. Hun indledte brevet med "Kære kejser" og forklarede i brevet, hvor svært det var at komme omkring uden en lokal station i Farris.

Overraskende nok fik hun svar blot 14 dage senere, hvor kejseren personligt havde befalet, at der skulle bygges en station i Farris. Stationen blev derefter opført omkring 1905, og Farris fik sin egen station, takket være en modig kvindes initiativ. Det er en historie, der vidner om, hvor stor indflydelse en enkelt person kan have, selv i en tid, hvor beslutninger normalt blev taget langt fra de små lokalsamfund.

Stationens Arkitektur og Anlæg

Selve stationsbygningen i Farris var beskeden, men funktionel. Det var en lille stationsbygning, der var typisk for de mindre landstationer i Danmark og Tyskland på det tidspunkt. Stationen var ikke særlig prægtig, men den opfyldte sit formål som grænsestation og lokal stoppested for beboere i området.

Stationens arkitektur var simpel og kunne let forveksles med mange andre små stationsbygninger, der blev opført langs jernbanenettet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Der blev ikke foretaget nogen større udvidelser af stationen, selvom den fik en vis lokal betydning. Farris Kro, som blev opført i 1907, vidner om den beskedne, men eksisterende trafik, som stationen skabte i området.

Farris Station Efter Genforeningen

Efter genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark igen, mistede Farris Station sin status som grænsestation. Den havde dog aldrig haft den samme betydning som Vamdrup Station, der forblev den primære grænsestation. Som følge heraf begyndte stationens rolle at falme, og den blev gradvist nedgraderet. I 1958 blev Farris Station nedsat til billetsalgssted, og i 1964 blev den yderligere reduceret til trinbræt. Denne status beholdt den frem til 1972, hvor stationen endelig blev nedlagt, og bygningen blev revet ned. Den nedlagte station forsvandt således fra det fysiske landskab, men historien lever videre i de lokale fortællinger.

Teknisk Krydsningsstation

I dag er Farris Station stadig kendt i jernbanekredse som en teknisk station, hvor den fungerer som en fjernstyret krydsningsstation. Selvom den fysiske stationsbygning er forsvundet, bruges området stadig til jernbanetekniske formål, hvilket giver en vis kontinuitet til stationens historie.

Et Mindeværdigt Eksempel på Kejserens Indflydelse

Historien om Farris Station er ikke kun en fortælling om en lille stations oprettelse og nedlæggelse. Den er også et mindeværdigt eksempel på, hvordan lokal indflydelse og initiativ kan føre til ændringer, selv på et så højt niveau som den tyske kejser. Fru Schultz' brev til kejseren og den hurtige respons illustrerer, hvordan magtstrukturer i kejsertiden stadig kunne blive påvirket af personlige anmodninger.

Stationens historie har også haft en vis kulturel betydning i området. Efter stationens nedlæggelse og bygningens fjernelse sagde man lokalt, at "Kejseren af Tyskland besluttede, at der skulle være en station i Farris, så det kan nogle embedsmænd i Danmark ikke uden videre ændre på." Dette udsagn blev et lokalt symbol på, hvordan politiske beslutninger på højt niveau ikke altid harmonerede med de lokale forhold og følelser.

Selvom Farris Station aldrig blev en af de store knudepunkter i det danske jernbanenet, er dens historie et spændende eksempel på, hvordan personlige initiativer og politisk vilje kan forme en stations skæbne. Fra dens oprettelse på grund af en lokal kvindes henvendelse til den tyske kejser til dens nedlæggelse som følge af ændrede transportbehov efter genforeningen, er Farris Station en vigtig del af den danske jernbanehistorie.