Historien om Smedebakken Holdeplads
Smedebakken Holdeplads var beliggende syd for jernbanebroen over Lundtoftevej i Lyngby. Holdepladsen bestod af en simpel jordperron, ledsaget af en karakteristisk ventebygning i træ. Denne ventebygning var af samme type som den, der stadig kan ses i Ravnholm i dag, og repræsenterede en funktionel, men beskeden arkitektonisk løsning, som var typisk for mindre stationer og trinbrætter på datidens jernbanenet. Holdepladsens strategiske placering tæt på "Dansk Gardin og Textil Fabrik" betød, at den spillede en væsentlig rolle i hverdagen for fabrikkens mange ansatte. Dens nærhed til den tætbefolkede del af det gamle Lyngby gjorde Smedebakken Holdeplads til et vigtigt knudepunkt for daglige pendlerrejser.
Betydning for Lokalsamfundet
I driftsåret 1904-1905 genererede Smedebakken Holdeplads en billetindtægt på 1.600 kr., hvilket vidner om en betydelig passagertrafik for en mindre holdeplads. Dette beløb reflekterer ikke blot antallet af rejsende, men også holdepladsens betydning for det lokale erhvervsliv og pendlertrafik. Arbejderne fra "Dansk Gardin og Textil Fabrik" var blandt de mest hyppige brugere, og holdepladsen blev hurtigt et uundværligt led i deres daglige pendling. Dette understregede jernbanens rolle som en integreret del af det industrielle Danmark, hvor transportinfrastruktur understøttede væksten af fabrikker og produktionsvirksomheder.
Takstprotester og Prisjusteringer
I 1909 opstod der protester blandt brugerne af Smedebakken Holdeplads mod billetprisen til Lyngby, som var sat til 15 øre. Protesterne var så omfattende og vedholdende, at jernbaneselskabet blev nødt til at imødekomme dem. Resultatet blev en nedsættelse af taksten til 10 øre, en betragtelig reduktion, der vidner om passagerernes indflydelse på driftsforholdene. Denne prisjustering illustrerer, hvordan jernbaneselskaber i visse tilfælde måtte bøje sig for brugerpres for at bevare deres kundebase.
Omlægning og Nedlæggelse
I 1936 blev Smedebakken Holdeplads nedlagt og erstattet af Lyngby Lokal Station. Dette skete i forbindelse med omlægningen af Lyngby-Nærum Jernbane, som blev flyttet fra Lyngby til ruten Jægersborg-Nærum. Omlægningen var en del af en større modernisering og effektivisering af jernbanenettet, som skulle imødekomme de ændrede transportbehov og den stigende urbanisering i området. Selvom Smedebakken Holdeplads ophørte med at eksistere som stop på jernbanen, lever mindet om dens rolle i lokalhistorien videre. Den repræsenterede en vigtig del af den daglige infrastruktur for de mennesker, der arbejdede og boede i området.
Jernbanebroen over Lundtoftevej
Jernbanebroen over Lundtoftevej, som var en central del af infrastrukturen omkring Smedebakken Holdeplads, blev oprindeligt bygget solidt og krævede ikke større vedligeholdelse i de første 66 år af sin levetid. Dette vidner om ingeniørmæssig kvalitet og holdbarhed, som kendetegnede mange af datidens jernbanebroer. I 1966 blev broen dog involveret i en uheldig hændelse, da en blokvogn med en gravemaskine ramte den. Kollisionen forskubbede skinnerne med cirka 30 cm, hvilket skabte en potentiel fare for togdriften. Det lykkedes dog at få gravemaskinen til at skubbe broen på plads igen, hvilket muliggjorde en midlertidig genoptagelse af togtrafikken, om end med stor forsigtighed.
Nødreparation og Udskiftning af Broen
Efter ulykken blev der hurtigt iværksat nødreparationer. DSB bidrog med svære H-bjælker, som midlertidigt skulle sikre broens stabilitet. Disse nødforanstaltninger fungerede, indtil en ny bro kunne leveres og installeres i maj 1967. Hele projektet, fra nødreparation til færdiggørelsen af den nye bro, kom til at koste Nærumbanen cirka 40.000 kr., hvilket på daværende tidspunkt var en betydelig sum. Udskiftningen af broen markerede afslutningen på en æra, hvor Smedebakken Holdeplads havde været en central del af lokalområdets infrastruktur. Selvom holdepladsen og broen ikke længere eksisterer i deres oprindelige form, forbliver deres historie en vigtig del af den danske jernbanekultur.
