Vamdrup Station (Vm), en artikel om Vamdrup Station

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Bygningerne var opført af træ som midlertidige, hvilket håndværkerne tog så bogstaveligt, at alt blev dårligt bygget. Vamdrup station var lige berygtet blandt det danske og det tyske personale. Hertil kom de hyppige brande, første gang i 1872 og et kulhus nedbrændte i 1880 og i 1890 en remise. En kælderbrand senere udbredte en frygtelig stank af råddent træ og døde rotter, og endelig nedbrændte hovedbygningen i 1911 til alles lettelse. Den blev straks genopført i samme triste stil - atter af træ, men betydeligt mere solidt. Bygningen lå på en meget bred perron mellem mange spor til begge sider; ved den ene perron holdt de danske tog og ved den anden de tyske. I bygningen var der både Dansk og Tysk pas- og anden kontrol.

Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første stationen, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.

Efter genforeningen i 1920 ryddedes den tyske side af stationen, og stationspladsen saneredes. Genforeningen var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre der havde grænsen som indtægtsgrundlag. Det anslås af ca. 250 familier efterfølgende flyttede mod Padborg. Efter husene var blevet billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet og ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup et ry for at være en sove- og pensionistby.

Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og lettere blev det naturligvis ikke af den generelle krise i samfundet i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som startede i 1929 og var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen. Samtidig begyndte der at komme mindre virksomheder indenfor trævareindustrien.

Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig og her var der heller ikke den store hjælp at hente for Vamdrup og først i ca. 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det blev startskuddet til, at kommunen for alvor satsede på en industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en lang række nye virksomheder kom til Vamdrup. Placeringen nær ved jernbanen og en rimelig afstand til det overordnede vejnet har haft stor betydning for en række af dem – fx de to store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.

Vamdrups oprindelige stations gamle træbygning blev revet ned i 1954-1955 og med anlæggelsen af den nye station blev både station og banelegemet hæves ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.